Professor: Svend Lings-sag har mudret debatten om aktiv dødshjælp

Hvis Højesteret konkluderer, at den tidligere overlæge Svend Lings har handlet for lemfældigt, når han har hjulpet ældre og syge med selvmord, rokker det ikke ved, at vi har brug for aktiv dødshjælp, mener professor i filosofi Søren Harnow Klausen, der forsker i sundhed og etik

Svend Lings (billedet) har gjort spørgsmålet om aktiv dødshjælp mere mudret, ”men selvom han skulle blive dømt, så rokker det ikke ved min opbakning til aktiv dødshjælp”, mener professor Søren Harnow Klausen. –
Svend Lings (billedet) har gjort spørgsmålet om aktiv dødshjælp mere mudret, ”men selvom han skulle blive dømt, så rokker det ikke ved min opbakning til aktiv dødshjælp”, mener professor Søren Harnow Klausen. – . Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix.

På mandag afgør Højesteret, om tidligere overlæge Svend Lings er skyldig i at have medvirket til selvmord. Svend Lings betragter sin rådgivning af mennesker, der ønsker at tage deres eget liv, som en handling, der skal fremme aktiv dødshjælp. Du mener, at sagen skal adskilles fra aktiv dødshjælp. Hvorfor?

Svend Lings har ydet en form for dødshjælp. Men man må skelne mellem det, Svend Lings har gjort, og den praksis, som tilhængere af aktiv dødshjælp typisk taler for. Jeg taler for en meget præcist lovreguleret og professionelt funderet praksis, hvor det ikke er en tilfældig læge, som kan kontaktes. Det skal være veldefinerede fagpersoner, der alene har bemyndigelsen til at udføre aktiv dødshjælp efter meget klare kriterier. Men Svend Lings-sagen er endnu en grund til, at vi bør diskutere, om der skal indføres aktiv dødshjælp i Danmark.

Hvorfor er der behov for at indføre aktiv dødshjælp?

"Vi hører beretninger fra pårørende om mennesker i en udsigtsløs situation, der lider. I den situation er det ikke blot påkrævet med aktiv dødshjælp. Det er også det moralsk rigtige. Samtidig er der begrundet formodning om, at de eksisterende regler for passiv dødshjælp bliver strakt til grænsen og måske derudover. Alligevel er der eksempler på, at patienter lider unødigt. Passiv dødshjælp går i nogle tilfælde ud på at standse den eksisterende form for behandling og lade patienten dø, og det kan føre til ganske voldsomme forløb. I en situation, hvor patienten lider, og døden alligevel vil indtræde, burde der være bedre mulighed for at få hjælp til at afslutte livet."

Hvordan undgår vi en situation som i Holland, hvor flere tusinde mennesker hvert år udsættes for aktiv dødshjælp?

"Jeg kan ikke sige, om antallet i Holland er for højt. Men jeg mener, at vi skal indføre skrappe regler for at forebygge forskellige former for misbrug. Det vil være en stor opgave at fastsætte præcise regler på området, men hellere komme i gang end den nuværende fastlåste situation, hvor nogle er imod og andre er for aktiv dødshjælp. Det skal selvfølgelig ske med inddragelse af kritikerne af aktiv dødhjælp."

Er situationen i Holland ikke kommet ud af kontrol, når mennesker med demens og psykisk sygdom i nogle tilfælde kan få aktiv dødshjælp?

"I øjeblikket er meldingerne fra Holland meget præget af interesseorganisationer, der enten er for eller imod aktiv dødshjælp. Der er behov for uafhængige studier af, hvad der rent faktisk foregår. Men der har været bekymrende sager om blandt andet en person, der tidligere har ønsket aktiv dødshjælp, hvis hun skulle blive dement. Den pågældende blev dement og fik en dødbringende sprøjte, selvom det var mod hendes vilje. Generelt ville jeg være meget tilbageholdende med at lægge vægt på tidligere ønsker eller livstestamenter. Mange siger, at de hellere vil dø end at lide af demens, men når de bliver ramt af demens, kan de alligevel opleve livskvalitet."

Janus Tarp, formand for Ulykkespatientforeningen, har fortalt, hvordan han efter en alvorlig ulykke først ikke ønskede at leve, men siden skiftede holdning. Er hans historie ikke et argument imod aktiv dødshjælp?

"Det mener jeg ikke, selvom jeg glimrende forstår hans synspunkt. Der kan være terminale patienter med voldsomme smerter, der ikke kan smertedækkes. De patienter vil derfor have gavn af aktiv dødshjælp."

Er der ikke en risiko for, at nogle ældre beslutter at afslutte deres liv for ikke at være til besvær, hvis aktiv dødshjælp bliver lovligt?

"Jo, det er en risiko. I den situation må fagpersoner afvise ønsket."

Har Svend Lings-sagen skadet de kræfter, der ønsker aktiv dødshjælp i Danmark?

"Han har nok gjort spørgsmålet om aktiv dødshjælp mere mudret og mindre overskueligt. Skulle sagen i Højesteret ende med, at Svend Lings bliver dømt, fordi han har handlet lemfældigt, så rokker det ikke ved min opbakning til aktiv dødshjælp."

Er det ikke forkert med et så vidtgående indgreb for at hjælpe en lille gruppe?

"Hvis der bare er tre mennesker om året, som lider alvorligt og aldeles unødigt, så er det tre mennesker for meget, og så må vi gøre noget ved det."