Dansk folkeparti: Systemet svigter anbragte børn. Regeringens løsning er mere tvang

Socialdemokratiet er helt på gal kurs – som om børnene ikke er familiens, men statens. Regeringen har udlagt det sådan, at forældrene er fjenden

Parti formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, adresserer i dette debatindlæg sammen med folketingsmedlem for DF, Karina Adsbøl, regeringens ønske om, at flere børn skal anbringes.
Parti formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, adresserer i dette debatindlæg sammen med folketingsmedlem for DF, Karina Adsbøl, regeringens ønske om, at flere børn skal anbringes. . Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix og Philip Davali/Ritzau Scanpix.

En helt afgørende skillelinje mellem at være borgerlig eller socialist er synet på statens rolle. Og en helt afgørende forskel på at være borgerlig med et hjerte, der banker varmt for vores velfærdssamfund, som vi, og på at være socialdemokrat er blandt andet synet på, hvor meget staten skal fylde i forhold til familien. På hvor meget man synes, familierne selv skal bestemme i forhold til, hvor meget stat og myndigheder skal bestemme.

Familien er rammen om størstedelen af vores tilværelse. Fundamentet. Vi tror overordnet set på, at vi skal skabe de bedst mulige rammer for familierne. Og så give familierne mest mulig frihed til selv at udfylde dem. Til selv at bestemme, hvad der er det rigtige for dem.

Forleden så vi i en dokumentar på TV 2, hvor galt det står til på anbringelsesområdet. Systemet svigter de anbragte børn, og de får det i mange tilfælde ikke bedre af at blive taget væk fra deres familier og anbragt.

Derfor løber det os også koldt ned ad ryggen, når statsminister Mette Frederiksen (S) gør sig til talsmand for, at det er et succeskriterie i bestræbelserne på at sikre flere sårbare og udsatte børn en ordentlig barndom, at flere børn bliver tvangsfjernet og tvangsbortadopteret. Der står Dansk Folkeparti helt af. Det kan da aldrig være et mål i sig selv! Her er Socialdemokratiet helt på gal kurs – som om børnene ikke er familiens, men statens. Det er det, der ligger i det. Regeringen har udlagt det sådan, at forældrene er fjenden. Og her ser vi altså bare helt forskelligt på tingene. Helt grundlæggende forskelligt.

For der skal være en balance. Vi ved godt alle sammen, at der desværre er forældre, der ikke er i stand til at varetage forældreopgaven. Og at der er børn, der lider forfærdeligt som konsekvens. Her skal vi selvfølgelig gribe ind.

Men Dansk Folkeparti savner et langt større fokus på forebyggelse, når der er udfordringer i familielivet. Fokus på at hjælpe forældrene til at blive i stand til at varetage deres ansvar. Til at være en familie. Så en adskillelse måske bliver midlertidig i stedet for permanent, eller man i højere grad anbringer familien samlet.

De forældre der kan, bør altså også være en del af løsningen, når det er muligt.

Tvangsfjernelse kan desværre i nogle tilfælde være et nødvendigt skridt. Og så skal det tages. Men det er også det sidste ultimative skridt. Og derfor skal det kun tages, når der ikke er andre muligheder.

Der er brug for nye tiltag. Flere børn skal sikres en god og tryg opvækst. Men det må aldrig blive et mål i sig selv, at der skal være flere tvangsfjernelser og bortadoptioner. For børnene tilhører ikke staten – de hører til familien.

Kristian Thulesen Dahl er formand for Dansk Folkeparti og Karina Adsbøl er socialordfører for Dansk Folkeparti.