Prøv avisen
Debat

Tænketanken Eksistensen: Der er brug for omtanke i omskæringsdebatten

Tænketanken er at betragte som et dannelsesprojekt, der igennem et langt sejt træk vil gøre danskerne klogere på kristendommens egen virkningshistorie, som vi alle står i, skriver formand og generalsekretær i tænketanken Eksistensen.

Carsten Mulnæs og Morten Christiansen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi har ikke fokuseret på det kirurgiske eller juridiske indgreb og har ingen ambition om at aflægge en rapport, der skal fortælle Folketinget, hvordan der skal stemmes, skriver formand og generalsekretær for tænketanken Eksistensen

”Den debat, man har omkring omskæring, er jo også komplet latterlig og idiotisk for civiliserede mennesker.” Sådan lød det i debatprogrammet ”Bagklog på P1” for nylig. Det er forståeligt, at Det Jødiske Samfunds formand, Dan Rosenberg Asmussen, finder det formålsløst at diskutere på det niveau.

Tænketanken Eksistensen lancerer i denne uge publikationen ”Omtanke”, som er frit tilgængelig på vores hjemmeside.

På et seminar i august mødtes medlemmerne i tænketanken for at diskutere mulige perspektiver og menneskesyn i det aktuelle spørgsmål om drengeomskæring. Mens Folketinget i denne uge debatterer drengeomskæring, bringer vi her en appel til at tænke sig om, og i hvert fald have omtanke for andre end det og dem, man intuitivt tænker på.

Vi har ikke fokuseret på det kirurgiske eller juridiske indgreb og har ingen ambition om at aflægge en rapport, der skal fortælle Folketinget, hvordan der skal stemmes. Vi er således heller ikke et forsøg på at etablere en autoritativ kirkelig stemme. Tænketanken er at betragte som et dannelsesprojekt, der igennem et langt sejt træk vil gøre danskerne klogere på kristendommens egen virkningshistorie, som vi alle står i, og vil gøre vores til, at også de, som teologen og filosoffen Schleiermacher kaldte ”de dannede blandt religionens foragtere”, kan danne sig velinformerede holdninger. Det nuværende debatniveau om både kristen tro og religiøs praksis i almindelighed viser, at dét er et behov i tiden.

Man kan gøre sig tanker om mangt og meget. Nogle gange må man endda tænke om igen! Kristendommens idéhistorie er båret af ånd, erfaring og refleksion i en tradition for at tænke sig om og at tænke om igen. Det kritiske potentiale er også selvkritisk. Der er brug for at tænke om kristendom og undertiden også for at omtænke kristendom.

Når vi kalder det første nummer i en kommende række ”1. Omtanke. Større end kroppen – omskæring”, skyldes det, at både den omgivende verden og vores omgang med mennesker i den, især kalder på den enkeltes omtanke for mere end sig selv. Temaet for et kommende nummer blev besluttet længe før, der rejste sig debat om folkekirkepræsters forhold til evolutionsteorien. Når Tænketanken Eksistensen samles igen i januar bliver det netop om forholdet mellem tro og naturvidenskab med henblik på klimadiskussionen.

I rigtigt mange offentlige, faglige og private diskussioner har de rationelle argumenter sammen med en naturvidenskabelig tilgang vundet. Det kan nemlig umiddelbart anderkendes. Mens de emner og problematikker, der på ingen måde kan rummes rationelt eller naturvidenskabeligt, mødes med beskeden villighed til at lytte og forstå. Et godt eksempel er menneskets værdighed, der kommer fuldstændigt til kort, hvis det kun beskrives ud fra en materialistisk tilgang.

Når Folketinget nu skal tage stilling til et lovforslag, fremsat af flere end 50.000 borgere, som vil gøre omskæring af drengebørn forbudt, vil det formentlig vise sig som en politisk umulighed ud fra den velbegrundede frygt for køkkenbordsoperationer og bekymring for at skabe en ny Muhammed-krise ved at få det muslimske mindretal til at føle sig diskrimineret endnu en gang.

Som så ofte i politik vil en afvisning udelukkende med den argumentation ske ud fra en defensiv pragmatik. Men diskussionen kan åbne til lag med dybere forståelse af både sig selv og den anden for den, der har lyst til at tænke sig om. Muligvis endda om igen. Og især hos den, der vil handle i omtanke. Det er det, vi ønsker.

Er den uværdige debatform, som angivet øverst i denne kronik, udtryk for en selvforskyldt umyndighed? Er den enkeltes ret til egen krop mere ukrænkelig end individets til at indgå i et givent fællesskab og at modtage en overleveret kultur? Er det ikke en totalitær ambition, hvis staten skal regulere alt helt ind i privatsfæren?

Ikke at debattere latterligt og idiotisk kræver tid til fordybelse. Lad os føre debatten på et oplyst grundlag.

Carsten Mulnæs er formand for Tænketanken Eksistensen, og Morten Christiansen er generalsekretær for Eksistensen.