Tak, adieu og farvel fra norsk biskop: Giv ikke op! Det er aldrig for sent at tro, håbe og elske

Hvis du har svært ved at tro, kan du håbe. Hvis du har svært ved at håbe, kan du give kærligheden en chance. Hvem af os kæmper ikke med at tro? Hvem af os kæmper ikke med at håbe? Og hvem af os længes ikke efter at blive troet på og givet en chance til?, skriver Per Arne Dahl, forfatter og afgående biskop i Tunsberg Stift i Norge

NU ER JEG NÅET TIL vejs ende på ”Bispevejen” og vil gerne sige farvel ved at give jer nogle ord til jeres videre færd.

Hvis du har svært ved at tro, kan du håbe. Hvis du har svært ved at håbe, kan du give kærligheden en chance. Hvem af os kæmper ikke med at tro? Hvem af os kæmper ikke med at håbe? Og hvem af os længes ikke efter at blive troet på og givet en chance til?

Der kan være nogle ganske bestemte personer, du tænker på. Et ønske om, at forholdet til et barn eller svigerbarn ville blive bedre. Et ønske om, at forholdet til venner, naboer eller kolleger kunne få en frisk start. Den er drænende, denne ømhed og fortvivlelse. Vi tænker over den, når vi går i seng om aftenen, og når vi vågner om morgenen. Konstant dukker denne sorg op. Sorgen over, at forholdet ikke kan forbedres, når vi har så kort tid på Jorden.

Vi registrerer, at sorgen, vreden eller utålmodigheden suger vores energi og dræner os for glæde og overskud. Fristelsen til at give op er nærliggende. Det er for sent! Sporene er så dybe, og sårene synes så uhelbredelige. Det virker ikke, som om der er grundlag for hverken tro, håb eller kærlighed.

Derfor dette håndtryk og denne udfordring fra mig. Jeg har et stort behov for at sige til dem, der har brug for det: Giv ikke op! Hvis tidligere forsøg på forsoning har slået fejl, kan du begynde at bede.

Bed for dig selv og dine egne holdninger. Bed til, at den andens sind skal blive mildere, og til, at viljen til at mødes kan blive vækket. Når Berlinmuren kunne falde, må andre mindre hindringer i vores liv også kunne fjernes, så landskabet igen kan åbne sig. Det er aldrig for sent at tro. Det er aldrig for sent at håbe. Det er aldrig for sent at elske.

JEG HAR DE SENESTE FIRE ÅR været så heldig at arbejde sammen med næsten 800 gode medarbejdere i Tunsberg Stift, ligesom jeg tidligere har arbejdet på Modum Bad i mere end 15 år. Begge steder har jeg lært af mennesker, der virkelig kæmper, hvor vigtigt det er ikke at lade fortvivlelse og nederlag få det sidste ord. Vi er ikke færdige med livet, før livet er færdigt med os.

Af Modum Bads grundlægger, Gordon Johnsen, lærte jeg, at ”der er ikke en fortid, der er så belastet, at fremtiden ikke kan blive ny og anderledes. Der er noget, der er sandere, end at hvor der er liv, er der håb: Hvor der er håb, er der liv!”.

Det handler om ikke at acceptere vores nuværende situation som endelig. Det handler om at håbe, ydmygt, aktivt og tålmodigt, at noget godt vil ske. Noget overraskende godt.

NOGLE AF VORES VIGTIGSTE VÆRDIER er truede. Kærligheden er presset af nydelse og uforpligtende begær. Troen er truet af materialisme og overmodigt gætværk, og håbet er truet af, at vi langsomt vænner os til det, Nordahl Grieg kalder ”halvlivet mellem at savne og længes”. Men ordet resignation har også en aktiv og livgivende side. Det handler om at re-signere. Altså at gribe muligheden for at skrive under på sandheden igen. I dag er jeg optaget af, at du, som læser dette, kan gribe muligheden for at re-signere den håbskontrakt, du har med dit eget liv.

Det er ikke for sent. Det handler ikke om endnu en gang at mobilisere egne kraftanstrengelser, indtil krampen og modløsheden griber dig. Måske bør du starte et helt andet sted. Med at bede for eksempel. For så skaber du forbindelse til noget, der ligger uden for dig selv. Den, der folder hænderne og beder, åbner sig for en vidunderlig kilde til både tro, håb og kærlighed. Vores livs rejse har en begyndelse og et mål.

Derfor adieu, som er fransk og kan betyde både fra Gud og til Gud. Vi lægger hinanden i Guds hænder. Og spekulerer du på, hvem Gud er, så har han vist os det. Jesus har givet Gud et ansigt i verden.

Den bedste rejsekammerat, jeg kender, og ham, der får os til at omfavne muligheden for, at han virkelig er ”vejen, sandheden og livet.” Kan du ikke tro, så håb. Magter du ikke at håbe, så grib muligheden for at vise godhed igen. Den, der dør efter at have elsket, har ikke levet forgæves.

Tak for vores rejse sammen, adieu, farvel og på gensyn!

Per Arne Dahl er forfatter og afgående biskop i Tunsberg Stift i Norge. Oversat af bureauet Translated By Us.