Folketinget har netop behandlet et lovforslag, som blandt andet giver Udlændingestyrelsen mulighed for via anonyme profiler på sociale medier at overvåge kommunikationen i religiøse fora.
Hensigten med loven og profilerne er at forhindre, at nogen kan modarbejde demokrati- og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder ved at give donationer.
Det handler – selvfølgelig – om, at regeringen ønsker at sætte en stopper for, at islamiske organisationer i Danmark lever godt i kraft af udenlandske donationer.
Men loven kan også ramme jødiske samfund, katolikker og såkaldt konservative kristne, der for eksempel har en holdning til kvindelige præster eller samkønnet ægteskab. Med loven i hånd vil man uden dommerkendelse og anonymt kunne overvåge holdninger.
Sanktionen er, at både danskere og udlændinge med fuldt navn, nationalitet, adresse og fødested kan ende på en offentlig forbudsliste, hvis der er en vis sandsynlighed for, at personen vil yde en donation til modtagere i Danmark.
Man har selvfølgelig ret til at blive hørt. Nå, nej, det har man sandelig ikke. Man ender på listen uden først at have mulighed for at gøre indsigelse endsige forklare sig. De almindelige forvaltningsretlige regler er specifikt skrevet ud af loven.
Det ser bare ikke ud til, at det er de store udenlandske donatorer, der bliver ramt, for Udenrigsministeriet skal ifølge lovforslaget vurdere, om det vil få væsentlige udenrigspolitiske konsekvenser, hvis en donator kommer på listen. Altså, vi skal naturligvis ikke fornærme muslimske regimer.
Vi ved jo godt, hvad det betyder af bål og brand i bogstavelig forstand. Hvis man vil vise, at loven virker, er det meget mere sikkert at gå efter fredelige trossamfund, der dukker nakken eller i værste fald griber efter ordets sværd.
Hvis loven bliver vedtaget, kan man med rette spørge:
• Skal vi ikke overvåge venstreautonome, der øver hærværk, og sætte mennesker derfra på en offentlig liste, hvis de så meget som ytrer drømme om revolutionen?
• Er det ikke på tide at offentliggøre alle de kræfter, som modarbejder den kristne kulturarv, velfærdssamfundet står på skuldrene af?
• Hvorfor har vi dog den stramme retsplejelov, der sikrer forbrydere en fair retssag?
• Hvorfor ikke lave offentlige lister med skattesnydere, så vi kan udskamme dem og holde os fra dem? Eller pædofile? Eller...?
Eksemplerne er ikke mere vidtrækkende end det aktuelle lovforslag. Man tror, det er løgn. Det er det desværre ikke.
Jens Lomborg er frimenighedspræst og formand for Evangelisk Luthersk Netværk.