I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 25. juli tager professor ved Aarhus Universitet Anders Klostergaard Petersen til genmæle over for mit indlæg den 23. juli.
Anders Klostergaard Petersen retter en række misforståelser, som jeg muligvis har gjort mig skyldig i, og påpeger, at også den systematiske teologi ikke formår at tænke de teologiske discipliner sammen.
Min erfaring af, hvordan de teologiske discipliner i dag ikke taler sammen, udspringer i lige så høj grad af en beskæftigelse med de systematiske fag. Nogle lutherske systematiske teologer vælger stadig at se bort fra de foregående 500 års forskning i Paulus, ikke mindst indsigterne fra de sidste 50 år.
Det er i sammentænkningen af de bibelvidenskabelige, kirkehistoriske og systematiske fag, at en genuin teologisk tænkning opstår. Her må teologien kende sin historie og på bagrund af denne kunne stille sig skeptisk over for den splittelse af faget, som er opstået i vores tid.
Klostergaard Petersen gennemgår præcis den moderne bibelvidenskabs udvikling. Her afsløres et åndedræt gennem tiden, hvor bibelvidenskaben kontinuerligt bevæger sig væk fra og så igen tættere på de andre teologiske discipliner. Ud fra Anders Klostergaard Petersens nøjagtige gennemgang bliver det klart, at disse bevægelser hver er på cirka 40 til 50 års varighed.
Anders Klostergaard Petersen skriver endvidere, at bibelvidenskaben siden sidst i 1970’erne ikke har stået i tæt forbindelse med de andre teologiske discipliner. Måske står vi nu ved indgangen til en periode, hvor bibelvidenskaben er på vej til igen at komme i berøring med de andre teologiske discipliner.
Anders Klostergaard Petersen peger på, at det er vigtigt at lære de enkelte discipliner at kende, før man kan tænke dem sammen. Netop derfor finder jeg den tyske model så appellerende.
At indføre et forløb, hvor man som studerende bliver uddannet i den svære kunst at tænke de forskellige dele sammen. Det må foregå i en kontinuerlig samtale mellem de teologiske discipliner. Hvis teologer med både speciale i bibelvidenskab og i systematisk teologi under studietiden gennemgik et sådant forløb, ville det ikke forekomme så mærkeligt at efterspørge, at også en udgivelse inden for bibelvidenskab forholder sig til, hvad, om noget, Paulus har at sige os i dag. For nu at vende tilbage til den anmeldelse, som ansporede denne samtale.
Forholdet mellem det partikulære og det universelle har fra begyndelsen stået som et centralt spørgsmål i kristendommen. Kan en specifik partikulær historisk person virkelig siges at være den almægtige Guds søn? Gennem læren om treenigheden lykkedes det at komme frem til en forståelse, som fastholder både personernes partikularitet og enhed. Man kan vel lade sig inspirere af denne tænkning i overvejelserne over, hvordan det er muligt samtidigt at fastholde de teologiske discipliners særpræg og enhed.
Jeg ønsker, at et sådant skitseret forløb i den ene eller anden form bliver oprettet. Jeg kunne i hvert fald selv have brugt det under min studietid. Det var et forslag. Så må de respektive uddannelsesansvarlige tage den herfra.
Simon Schmidt er cand.theol., ph.d.-studerende i systematisk teologi ved Lunds Universitet.