Prøv avisen
Debat

Teologiprofessor: Både Klostergaard og Gotfredsen overser forskel mellem at forkynde tro og forstå tro

Efter min mening går både Sørine Gotfredsen og Anders Klostergaard Petersen fejl af, i hvilken forstand teologien forholder sig til kristendom og tro, skriver teologiprofessor.

Svend Andersen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Sørine Gotfredsen tyer til Søren Kierkegaard og det klassiske Tidehverv, det vil sige Guds personlige tiltale af den enkelte. Anders Klostergaard Petersen henviser al tale om tro til kirke og prædikestol og forsøger altså at forstå kristen tro som en videreudvikling af anlæg og adfærd hos chimpanser, skriver teologiprofessor Svend Andersen

Cand.theol. Anders Klostergaard Petersen er meget optaget af, at han som religionsforsker virkelig kan opfattes som videnskabelig. Af hans kronik her i avisen den 3. juli fremgår det, at han nu søger til den biologiske evolutionsteori for at sikre sig et videnskabeligt fundament. At han har forelsket sig stærkt i naturhistorien, fremgår af hans indlæg den 31. juli mod Sørine Gotfredsen, som han kalder ”medielus”. Man troede jo ellers, at omtalen af mennesker som skadedyr hørte en anden tid og en anden retorik til.

Uenigheden mellem Petersen og Gotfredsen handler om, hvad det vil sige at forholde sig videnskabeligt til religion og kristendom. Petersen mener i den nævnte kronik, at religionsvidenskaben skal lære af ”natur-, social-, og adfærdsvidenskaber”. Gotfredsen mener i sin ”Refleksion” den 27. juli, at også teologen er forpligtet til ”at tale om dette at tro”.

Efter min mening går begge parter fejl af, i hvilken forstand teologien forholder sig til kristendom og tro. Gotfredsen tyer til Søren Kierkegaard og det klassiske Tidehverv, det vil sige Guds personlige tiltale af den enkelte. Petersen henviser al tale om tro til kirke og prædikestol og forsøger altså at forstå kristen tro som en videreudvikling af anlæg og adfærd hos chimpanser.

De overser begge, at der er forskel mellem at forkynde tro og forstå tro. At forstå kristendom og tro er teologiens opgave. Det kan gøres uden at støtte sig til biologi og anden empirisk videnskab.

Teologiens forståelse af kristendommen er først og fremmest et filosofisk foretagende. Filosofi kan med lige så stor ret som biologi og fysik kaldes videnskab, og ingen betvivler dens berettigelse på universitetet. Men filosofi er ikke en empirisk videnskab. I forhold til kristendommen er filosofien blandt andet fortolkende, det vil sige, at den forsøger at begribe troens tankeunivers. Og det er ikke det samme som at forkynde troen.

De følelser, som er forbundet med kristendommen – skam, skyld, ærefrygt, livsglæde – kan man måske godt sammenligne med andre primaters affekter. Men jeg vil mene, at filosofien og ikke mindst skønlitteraturen giver et langt bedre forståelse af deres religiøse betydning.

Vi teologer bør foretrække filosofien som videnskabelig tilgang til kristendommen frem for biologi, adfærds- og hjerneforskning. Hvis det er det, Anders Klostergaard Petersen tænker på, når han i sin kronik siger, at teologien ”halter langt bagefter”, kan jeg kun føle mig smigret. Jeg foretrækker at halte bagefter frem for at smykke mig med lånte ”videnskabelige” fjer.

Svend Andersen er professor, dr.theol., Aarhus Universitet.