Tesfaye til Sørine Gotfredsen: Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få udsendt kriminelle udlændinge

Tesfaye til Sørine Gotfredsen: Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få udsendt kriminelle udlændinge
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Kære Sørine.

Mange tak for din interessante kommentar i Kristeligt Dagblad forleden.

Jeg har blot en enkelt kommentar. Jeg har aldrig sagt, at idéen om Lindholm var ”spot on”, selvom det er blevet udlagt sådan et par gange efterhånden og senest af Pia Kjærsgaard i P1 Debat i mandags.

Da jeg sagde ”spot on” i Borgen Late Night i december, refererede jeg til mange af Karen Jespersens synspunkter i 1990’erne, blandt andet omkring de udfordringer, der var med religiøse ægteskaber dengang.

Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få udsendt kriminelle udlændinge. Indtil de kan udsendes, skal de opholde sig på et center. Og vi vil nu undersøge, om det kan være praktisk og økonomisk mere fornuftigt at indkvartere disse udlændinge et andet sted.

Jeg sætter i øvrigt altid pris på dine velskrevne kommentarer.

Venlig hilsen

Mattias