Prøv avisen

Tidligere lektor: Frederiksens løfte om ret til tidlig pension bliver op ad bakke

Social-demokratiets formand, Mette Frederiksen, præsenterede udspillet ”De mest nedslidte fortjener også en værdig pension” på et pressemøde på Plejecenter Sølund i København den 22. januar. – Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Viggo Jonasen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

RET TIL TIDLIG folkepension for nedslidte var Mette Frederiksens (S) ene kampfane i valgkampen. Men statsminister Mette Frederiksen har stadigvæk ikke svar på spørgsmålet: Hvem er omfattet?

Det er der en uhyggelig hård forklaring på: Hvis ”ret til tidligere folkepension” skal betyde, at den enkelte selv kan bestemme, om jeg vil vælge pensionen, uden at andre skal bedømme min tilstand, ja, så må Mette Frederiksens lov præcisere, hvilke faggrupper og/eller hvor lang arbejdsdeltagelsestid, der giver mig retten til selv at vælge. Akkurat som efterlønsordningen præciserede det: a-kassemedlemsskab og alder.

Den tidligere regering og Radikale Venstres tilbagetrækningsreform giver ikke den enkelte ret til at bestemme. Den giver den enkelt ret til at ansøge – og lade ”nogle” bedømme mig og bestemme, enten til bevilling eller til afslag.

METTE FREDERIKSENS KAMPFANE vil med stor sandsynlighed ramme den samme mur. Enten bliver kredsen af personer, der får selvbestemmelsesretten, så stor, at få vil føle sig sat udenfor. Og så koster reformen en del penge. Eller også bliver den ”suppleret” med bedømmelseskriterier, som – ligesom Morten Østergaard (R) og Lars Løkke Rasmussens (V) reform – giver de pågældende mennesker ret til at ansøge – og lade ”nogle” bedømme mig og bestemme, enten til bevilling eller til afslag.

Eksempelvis: Skal mine tre studietidsomres arbejdsmandsjob ved kommunens kloakvæsen (ni måneder med rød fagforeningsbog) regnes med til arbejdsdeltagelsestiden? Og i hvilken faggruppe? Der kan blive noget for diverse bureaukratier at tage stilling til (bare rolig, jeg er 75 år og allerede på pension!).

De seneste regeringers og regeringspartiers tendens til stadig tiltagende tvang og kontrol og dertil hørende kontrollerende og tvingende bureaukratier vil ikke blive afhjulpet med Mette Frederiksens kampfane.

”Velfærdsforliget” fra 2006 og ”tilbagetrækningsreformen” fra 2011 om stigende pensionsalder og mindre efterløn tvinger mennesker til enten at arbejde på trods af helbredsgener eller søge førtidspension med omfattende kontrol og foranstaltningsindsats som den tornede og umyndiggørende vej til førtidspension eller kontanthjælp.

INDBYGGERNE I DANMARK er generelt meget tilbøjelige til at arbejde – mænd og kvinder, unge og gamle, ufaglærte og uddannede.

Det ville have været frigørende for mennesker, hvis Mette Frederiksen og hendes støttepartier havde valgt at prioritere menneskers økonomiske tryghed og frihed til at vælge mellem job og ikke-job, sådan som efterlønsordningen med dens 200-timersregel tillod det – og til gengæld satse på at få de offentlige og private arbejdsgivere til at gøre jobbene så tiltrækkende, at flere har lyst til at forblive i job, eventuelt på deltid – også i ”senioralderen”.

Viggo Jonasen er cand.scient.pol. og lektor emeritus i social- og arbejdsmarkedspolitik.