ORDET SKABER, hvad det nævner. Det har salig Grundtvig sagt, og der er meget sandhed i de ord. Med ord og sprog skaber vi en sandhed for os selv og hinanden. Derfor er der god grund til at overveje, hvilke ord og hvilke etiketter vi sætter på hinanden. Jeg synes for eksempel, vi burde afskaffe begrebet ”livsstilssygdomme”. Når vi benævner bestemte sygdomme som livsstilssygdomme, er vi samtidig med til at stigmatisere mennesker, som rammes af disse sygdomme. Det synes jeg, vi burde stoppe med, for årsagerne til de forskellige sygdomme skal som regel findes mange andre steder end alene i den sygdomsramtes livsstil og adfærd.
Jeg tror, de fleste af os kender det. Når vi hører om en, der har fået lungekræft, tænker vi i vores stille sind, at han nok skulle have holdt lidt igen med smøgerne. Eller når kollegaen får diabetes, finder vi straks forklaringen i hendes valg af fed mad og sukkerholdige drikke i kantinen.
Men den enkeltes adfærd er sjældent hele forklaringen på fremkomsten af den ene eller anden sygdom. Der er for eksempel mange eksempler på mennesker, der har fået lungekræft uden nogensinde at have røget, og tilsvarende findes der også mange eksempler på diabetes hos mennesker, der er både slanke, fysisk aktive og aldrig eller sjældent spiser sukker. Omvendt findes der også masser af eksempler på storrygere, som aldrig får lungekræft, og svært overvægtige, der hverken får diabetes eller hjerte-kar-sygdomme. Så årsagerne til de forskellige livsstilssygdomme skal altså findes mange andre steder end alene i den enkeltes livsstil.
For mig at se er der først og fremmest to problemer ved, at vi i flæng benævner for eksempel diabetes og lungekræft som livsstilssygdomme.
For det første lægger man hele ansvaret for sygdommen over på den enkelte – underforstået, han eller hun kunne jo bare have ladet være med at ryge, eller han eller hun kunne jo bare have dyrket motion og ladet være med at spise så fed mad. Det er ikke et rimeligt ansvar at lægge over på det enkelte menneske. Naturligvis har vores adfærd også betydning for vores helbred, og selvfølgelig kan den enkelte også gøre noget selv. Men når vi ved, at de såkaldte livsstilssygdomme ofte skyldes mange andre ting end den enkeltes adfærd og livsstil, er det selvfølgelig ikke rimeligt, at vi på den måde italesætter den enkeltes skyld gennem et begreb som livsstilssygdomme.
For det andet risikerer vi både som samfund, sundhedsvæsen og enkeltindivider at komme til at se bort fra andre årsager til sygdommene, årsager, som man rent faktisk ville kunne have gjort noget ved, hvis man ellers havde dem inde på radaren.
De to problemer ved brugen af begrebet livsstilssygdomme, som jeg har beskrevet ovenfor, har også medført, at man fra politisk side og i sundhedsvæsenet i høj grad har fokuseret på netop adfærdsregulering – igen, ordet skaber, hvad det nævner.
Tænk blot på de mange forebyggende initiativer i regionerne, som alle tager udgangspunkt i de såkaldte KRAM-faktorer: kost, rygning, alkohol og motion. Alle faktorer, der har med den enkeltes adfærd at gøre.
Jeg synes, vi skal droppe betegnelsen ”livsstilssygdomme” og derved forhåbentligt blive bedre til at anerkende, at sygdomme kan skyldes mange andre ting end den enkeltes adfærd.
Christian Borrisholt Steen er foredragsholder og tidligere medlem af Det Etiske Råd.