Den nyvalgte politiske leder i den radikale folketingsgruppe, der havde så travlt med at blive valgt, at hun ikke kunne skaffe sig opbakning fra hele gruppen, har meddelt, at man skulle kontakte hende, ”hvis man var blevet svigtet”.
Derfor gør jeg det gennem Kristeligt Dagblad, for jeg er blevet svigtet af det tidligere formandsskab i den radikale folketingsgruppe – og af den nyvalgte leder.
En ting er den radikale folketingsgruppes øjeblikkelige politiske kurs, som vi sagtens kunne diskutere, men langt mere problematisk er ledelsens mildt sagt talentløse krisestyring. Klima-problemerne i gruppen kræver nok en selvstændig indsats sideløbende med den overordnede klima-indsats.
Den nyvalgte politiske leder kan umuligt have været uvidende om, at hendes forgænger havde ikke bare en ”hånd-på-låret-sag”, men også andre og mere reelle sager, hvoraf en af dem tilmed blev en egentlig personalesag. En sådan må den nyvalgte leder have kendt til, for ellers har både den gamle og den nye radikale ledelse et gigantisk ledelses- og troværdighedsproblem.
Og jeg er blevet svigtet, fordi mit parti altid har sat en ære i både at hylde og forpligte sig på de demokratiske idealer med en åben, fornuftig og kompromissøgende beslutningsproces.
Hvorfor skulle processen med at finde Morten Østergaards afløser foregå som lyn og torden? Hvorfor blev der ikke afsat tid til eftertanke og fælles drøftelser? Og hvorfor har den nyvalgte partileder ikke overbevisende og entydigt kunnet dokumentere, at hun ikke kendte til eks-partilederens tidligere og reelle krænkelser?
Jeg er blevet svigtet, men jeg svigter ikke mit parti. Jeg må dog tilføje, at jeg ønsker svar på mine spørgsmål, for ellers bliver det til et dobbelt-op-svigt. Jeg skal nok blive, men hvad med vælgerne?
Søren Bald er tidligere Radikal landsformand