Tidligere rektor: Det er nu, opgøret med ungdomsuddannelsernes festkultur skal tages

Vi brokker os over, at græsset gror, men vi har selv sået det. Sammenblandingen af skole og alkoholkultur begyndte i min generation, så jeg kender festkulturen indefra som bruger og udefra som medmisbruger ved at understøtte den som lærer og senere som leder

"Det er nu, opgøret med alkoholkulturen på ungdomsuddannelserne omsider skal tages, så vi grundlæggende kan ændre en dysfunktionel og skadelig festkultur."
"Det er nu, opgøret med alkoholkulturen på ungdomsuddannelserne omsider skal tages, så vi grundlæggende kan ændre en dysfunktionel og skadelig festkultur.". Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix.

Jeg undrer mig over, at sexismen i de politiske ungdomsorganisationer kommer som en overraskelse, når man tænker på den kultur, de unge har været en del af på ungdomsuddannelserne. Her har de lært, at det faglige og det sociale rum ikke er adskilt. Skolen er vært for denne forening, hvor fællesskabsfølelsen drives frem af alkohol.

I 2009 var jeg med til at sætte gang i en debat om alkoholkulturen på ungdomsuddannelserne. Jeg foreslog dengang og har gjort det flere gange siden, at politikerne skulle forbyde alkohol på ungdomsuddannelserne for at fjerne fester som rekrutteringsstrategi, for at passe bedre på de unge og for at vise voksenansvar i forhold til at understrege skellet mellem skole og værtshus.

I 2017 kom der yderligere opmærksomhed på de negative sider ved festkulturen. Der var eksempler, hvor drenge fra de ældste klasser inviterede 1. g-piger til private ”puttefester”. Pigerne blev opfordret til at udføre seksuelt betonede handlinger foran drengene. Selvom festerne blev holdt i privat regi, tog de afsæt i en festkultur, som gymnasierne har skabt og har ansvaret for.

Det mønster, hvor det professionelle og det sociale væves ind i hinanden, fortsætter efter endt ungdomsuddannelse. Men med en stor forskel. Hvor forholdet mellem elever på ungdomsuddannelserne er ligeværdigt, er det ikke tilfældet, når de melder sig ind i en politisk ungdomsorganisation. Her er der nemlig hierarkier og ingen lærere, der holder øje med, hvad der foregår.

I TV2’s dokumentar ”Partiernes skjulte overgreb” fremstår festkulturen på de berørte ungdomsorganisationer som en syntese af sex, alkohol og magt. Denne cocktail eksisterer også på nogle arbejdspladser – ikke mindst de politiske. Det er det, vi ser resultaterne af lige nu i forbindelse med afsløringerne af sexisme inden for partierne.

Mit anliggende er ikke at undskylde nogen ved at henvise til kulturel prægning. Vi brokker os over, at græsset gror, men vi har selv sået det. Sammenblandingen af skole og alkoholkultur begyndte i min generation, så jeg kender festkulturen indefra som bruger og udefra som medmisbruger ved at understøtte den som lærer og senere som leder.

Men corona giver stof til eftertanke og kulturel selvbesindelse. På grund af festkulturen har vi set en udbredelse af smitte især blandt de unge. Selv viden om, hvilke konsekvenser smitten kan få for deres ældre familiemedlemmer, synes ikke at have haft synderlig effekt på adfærden.

Det er nu, opgøret med alkoholkulturen på ungdomsuddannelserne omsider skal tages, så vi grundlæggende kan ændre en dysfunktionel og skadelig festkultur. Her har politikerne et ansvar. De har en mulighed for at påvirke fremtiden også efter coronakrisen ved at forbyde udskænkning af alkohol på ungdomsuddannelserne.

Dorthe Enger er tidligere lektor og rektor ved Niels Steensens Gymnasium.