Prøv avisen

Tidligere sognepræst: Derfor valgte vi at arbejde med FN’s verdensmål som ramme

Lise Trap er tidligere sognepræst i Soderup og Kirke Eskilstrup. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Lise Trap

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Da vi i Soderup-Eskilstrup Menighedsråd besluttede at lade FN’s verdensmål danne ramme for arbejdet i menighedsrådet, var det for at inspirere og lade os inspirere

I Kristeligt Dagblad den 12. september kritiseres menighedsrådet i Soderup-Eskilstrup stort for i stillingsopslaget for en ny sognepræst at nævne, at man arbejder ud fra en vision om FN’s verdensmål som ramme. Som afgået sognepræst kan jeg sige, at da vi i Soderup-Eskilstrup Menighedsråd besluttede at lade FN’s verdensmål danne ramme for arbejdet i menighedsrådet, var det for at inspirere og lade os inspirere.

Grundlæggende er den næstekærlighed og varetagelse af skaberværket, som FN’s mål på forskellig vis udtrykker, en afgørende del af kristendommen. Ordene er andre end dem, vi oftest bruger i kirken. Netop det at se det kirkelige arbejde fra en anden vinkel og udtrykt med andre ord fandt vi frugtbart. Når vi i vinterhalvåret hver 14. dag har holdt eftermiddagsmøder med skiftende foredragsholdere og kaffe, så er det ikke bare noget, vi har gjort, fordi det har man jo altid gjort i Soderup. Vi har gjort det, fordi det er med til at skabe fællesskab og styrke den lokale sammenhængskraft – eller om man vil: skabe sundhed og trivsel. Det samme kan man sige om koncerter og sorggrupper og præstens hjemmebesøg. I kirkeligt regi har vi kaldt det hele diakoni. Med FN’s formulering ”sundhed og trivsel” fik vi nye ord, som vi deler med resten af verden.

Overordnet er FN’s verdensmål udtryk for varetagelse af Jorden. Vi plejer at kalde det at tage vare på skaberværket, men at forholde os til de fælles udtryk om at arbejde for ”livet i havet” og ”livet på jorden”, som vi deler med alverden, kan være med til at åbne os for, hvor konkret det er, og at åbne andre for en større forståelse af, at netop skabelsestanken har noget at bidrage med i klimakampen.

Hvorfor valgte vi i sin tid FN’s verdensmål som ramme i stedet for at melde os under fanerne hos Grøn Kirke? Fordi vi netop ikke ville under nogen faner, og fordi vi var overbeviste om, at noget, der bare kan minde om partipolitik, vil være til skade for den kirke, der kan og skal favne os alle sammen. Derimod valgte vi FN’s mål, som er overordnede, og hvis implementering i højere grad er åben for en løbende og lokal diskussion. Var vi bevidste om, at FN muligvis har taget fejl i den analyse, der ligger til grund for verdensmålene, spørger Peter Balslev-Clausen. Uden at kende nærmere til FN’s analysemodeller behøver vi bare at se os omkring. Højere temperaturer, smeltende is, uddøende dyrearter, flere flygtninge, stigende ensomhed, psykiske syge, sårbare familier – enhver kan fortsætte.

At nævne FN’s verdensmål som en retning, en ramme, en årvågenhed i det kirkelige arbejde i et stillingsopslag, som jeg ikke selv har været med til at formulere, er ikke bizart eller udtryk for at sælge sin sjæl til FN. Det er udtryk for et menighedsråd, der færdes på arbejdspladser og i mange lokale sammenhænge og ser kirken som en naturlig del af samfund og fællesskab og ønsker en præst – en med Bachers ord ”Ordets tjener” – der gør det samme.

Lise Trap er tidligere sognepræst i Soderup og Kirke Eskilstrup.