EN UNG PIGE kom forleden og snoede sig, inden hun kom frem med sit ærinde, som hun næsten ikke vidste, hvordan hun skulle sætte ord på. Og hun vidste slet ikke, hvad hun skulle gøre.
Pigen, der ikke er ret gammel, var for nogle år siden blevet opereret i underlivet. Hun havde fået at vide, at det var livmoderhalskræft, men at man kunne nøjes med et mindre indgreb.
Men kort før operationen ombestemte lægen sig, og det blev til en kort orientering af den unge pige, som knap forstod rækkevidden af lægens ord: Det blev ikke et lille indgreb – han fjernede hele hendes livmoder.
Det, pigen er ved at fortvivle over, er ikke så meget det, som imidlertid kan gøre mig helt kold, nemlig at der ikke var gået nogen ordentlig forudgående samtale sted om dette store indgreb. Lægen havde åbenbart slet ikke forstået, hvad det betyder for en ung pige at få fjernet hele livmoderen. Men det forstår pigen i den grad i dag.
Nu står pigen, der er blevet de år ældre, og vil gerne leve sammen med sin kæreste, som i den grad ønsker sig et barn. Det er bare umuligt for de to.
Den eneste vej er at finde et menneske, der vil være rugemor for pigens æg og kærestens sæd.
Men nej. I Danmark må man gerne selv finde en, der vil være rugemor. Men det er ikke tilladt for fagpersonale at hjælpe med at få æg og sæd lagt op i rugemoderen. Men det er heller ikke muligt lovligt at lave en aftale med kvinden om, at hun ikke efter fødslen kan ombestemme sig og selv beholde barnet.
I USA stiller sagen sig lidt anderledes. Her må den danske eller en amerikansk rugemor få hjælp til at få lagt æg og sæd op. Men når barnet så skal hjem til Danmark med sine danske forældre, så begynder vanskelighederne for alvor. For er kvinden betalt for sin hjælp? Det er ulovligt.
Dermed kan det unge par stå med et barn, som er deres, men som de ikke kan få ind i landet uden at bryde loven.
Jeg sad og lyttede og måtte tænke: Har tiden dog efterhånden ikke modnet tingene så meget, at vi i Danmark kan tillade, at unge i en ulykkelig situation som disse to unge kan blive hjulpet, så de ikke skal rejse udenlands og være lovbrydere for at få deres brændende ønske opfyldt?
Hvad er det dog for noget, at et ungt dansk par skal begå ulovligheder for at få deres ønskebarn? Vi har ægtepar, der ikke selv kan producere sæd, som kan blive hjulpet her i landet på ganske lovlig vis. Vi har endda enlige mødre, der kan få doneret sæd, så de kan blive eneforældre. Vi betaler endda donorerne for at levere sæden, og vi betaler for, at danske læger hjælper både parrene og de enlige kvinder med at få ordnet sagen.
Men det unge par, som selv kan producere sæd og æg, men hvor hun ikke kan gennemføre et svangerskab, her på grund af en ulykkelig operation, og nu kun kan få børn ved at begå ulovligheder, de kan ikke få deres hedeste ønske opfyldt grundet lovgivningen her i landet. Der er en straframme på fire måneders fængsel for at begå ulovlighed på dette område. Man anslår ikke desto mindre, at der er 50-100 børn, der på denne måde kommer til Danmark om året, selvom de nybagte forældre ved, hvad det kan koste dem.
Det kan ikke være rigtigt. Det kan heller ikke være rigtigt i en tid, hvor vi taler så meget om ligestilling. Og i en tid, hvor denne måde for ulykkelige barnløse par at skaffe sig børn på nu har oversteget fremmedadoptionstallet.
Vi er nødt til at have en debat om dette forhold, og vi er nødt til, at nogle behjertede politikere sætter sig for at få ændret lovgivningen, så det i Danmark kan blive muligt på lovlig vis for et par at få den nødvendige kvalificerede hjælp til at bruge en rugemor og sætte en graviditet i gang med parrets sæd og æg.
Britta Schall Holberg (V) er tidligere sundhedsminister.