Rektor for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter (FUV) Hans Vium Mikkelsen og Elof Westergaard, som er biskop i Ribe Stift og formand for FUV, har tirsdag den 27. november reageret på min kronik i avisen den 21. november under en overskrift, som var vi midt i en amerikansk valgkamp.
Jeg har ikke fremført kritik af FUV. Det ville kræve en evaluering af centerets arbejde. FUV’s grundbevilling er på 38,3 millioner kroner 2021. Fællesfondens budget er mildt sagt vanskeligt at læse. Med projektbevilliger med videre får FUV, som jeg læser det, en samlet indtægt på 45 millioner kroner i 2021.
Gennem de seneste 30 år har jeg løbende støttet FUV’s opbygning i en række rådgivningsudvalg, senest i fagudvalget bag det nye Videnscenter 2015-2018.
Min kronik handler om noget helt andet, nemlig at folkekirken er holdt op med at støtte aktivt op om den del af dens præsteuddannelse, der foregår på universiteterne. Det kan selvsagt rejse det spørgsmål, om folkekirkens ledere synes, at de har nok i FUV?
Måske føler Hans Vium Mikkelsen sig mere ramt på egne end på FUV’s vegne. I sin kronik den 12. november skrev han: ”Det synes, som teologien er i færd med at løsrive sig fra de uformelle bånd, der har eksisteret mellem universitet og kirke.” Min kronik var et langt svar på akkurat den insinuation: Nej, det er folkekirken, der er holdt op med at forholde sig aktivt og konstruktivt til teologiuddannelserne. Hans Vium Mikkelsen lagde sig i slipstrømmen på den lemmingsagtige kritik af universitsteologien, som har kørt i de seneste uger. Teologien skal levere ”teologisk dannelse” og dogmatikken skal medtænke et ”aktualiserende perspektiv”, docerede han.
Jeg synes, at det er dybt fornærmende over for universiteternes faglærere, der kæmper en daglig kamp for at sammenholde teologiens historiske substans med dens nutidige relevans. Lærerne er i dag langt mindre distancerede i forhold til samfundet og kirken, end mange var det i 1970’erne, hvor flere af de gamle opførte sig som herrer i åndernes rige. Det var, hvad jeg skrev om.
Hvordan svigter folkekirken universitetsteologien? For eksempel på følgende måder:
1) Den lokale biskops modtagelse af de nye studerende med uddeling af Bibelen på de gamle grundsprog er afskaffet.
2) De gamle disputatsembeder er nedlagt.
3) Traditionen for kirkeligt betalte lærestole, for eksempel med præster, der er ansat både i kirke og fakultet, som kendt for eksempel i Norge og Sverige, mangler vi i Danmark.
4) Biskoppernes ordning fra 2000’erne med tjenestefri til ph.d.-studier for udvalgte præster er fjernet.
5) Videnspuljen på to millioner kroner årligt med åbne opslag blev fusioneret ind i FUVs budget efter videnscenterets oprettelse.
6) Alle forslag om fast praktikordning sammen med teologiuddannelserne mødes med tavshed, selvom det måske ville være den bedste indsats mod præstemangelen.
7) Københavns Universitets efteruddannelseskurser med hundreder af præster på hold sammen med teologistuderende gennem 25 år fra først i 1990’erne er stort set væk på grund af ressourcemangel i universitetets lærergruppe og FUV’s kurser med tjenestefrihed og alt betalt på FUV.
Hvis kirken ville bidrage på bare to eller tre af disse områder, kunne det gøre en stor forskel. Uden folkekirkelig opbakning er universitetsteologiens dage talte. Alle tilsvarende klassiske uddannelser er nedlagt er nedskåret til ukendelighed.
Glem ikke, hvad Peter Widmann fremhævede, da han var dekan for teologi i Aarhus: Den lutherske kirke har ingen pave. Der kan den ikke leve uden universitetsteologien som en fri, men stærk partner.
Hans Raun Iversen er lektor emeritus i praktisk teologi på Københavns Universitet.