Tidligere undervisningsdirektør: Hvor er erfarne skolefolk i kamp for kristendomsundervisningen?

OM RELIGIONSFAGET gælder det, at det ikke må blive en uoverskuelig og kaotisk blanding af religioner.

I de førte seks klasser drejer det sig om at lære eleverne fortællinger fra Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. De skal have viden, og de skal lære salmer.

I 6. klasse skal de undervises i de kirkelige retninger, grundtvigianisme, Indre Mission, Luthersk Mission og Tidehverv. De skal kende Europa med katolicisme, den ortodokse kirke og den lutherske kirke.

I de ældste klasser gælder det jødedom, islam, Indiens, Japans og Kinas religiøse baggrund, og her skal samarbejdes med historiefaget.

Internationalisering og ny teknologi med spredte informationer gør det nødvendigt med flere timer til kristendom, religion og historie. Der skal udarbejdes nye undervisningsvejledninger. Her drejer det sig om styrkelse af læreruddannelsen, så lærerne rustes til at gå ind i fagene med dybtgående viden.

Hvor er i dag de nødvendige skolefolk i Undervisningsministeriet?

Jeg tænker med glæde mange år tilbage, da jeg var undervisningsdirektør for folkeskolen, seminarier, folkeoplysning med videre. Jeg havde mere end 20 undervisningsinspektører, som alle havde erfaring med at stå i klasselokalet. Vi havde hvert år møder med seminarierektorer, amtsskolekonsulenter og skoleledere. Vi havde 30 fagkonsulenter og 20 studielektorer på seminarieområdet.

Et fag ændres ikke let. Jeg foreslår nedsættelse af et udvalg med fagfolk, forældrerepræsentanter og lærerforeninger, og de private skoler og friskoler skal med. Der skal være tid til offentlig debat.

Har Undervisningsministeriet erfarne skolefolk til denne opgave? Nogle, der selv har undervist i fagene og ved, hvordan arbejdet foregår?

Det er en meget stor opgave, der foreligger, med planer om religionsfag, med timetal og undervisningsvejledning. Kommissoriet for det udvalg skal handle om, hvorledes eleverne får elementær viden om kristendom og andre religioner, og det skal også omfatte læreruddannelsen. Målet må være, at der lægges et grundlag for frisind over for folk med forskellig kulturbaggrund og religion.

Udvalget skal også pålægges at finde en løsning, der er forsvarlig for mindretallet af muslimske elever. Her er samspillet mellem folkeskole og friskole meget vigtigt. Udvalget skal have god tid til at finde en forsvarlig løsning.

Asger Baunsbak-Jensen er præst, forfatter og tidligere undervisningsdirektør.