Kulturen lever i Danmark. Det bør den fortsætte med at gøre. Derfor skal regeringen straks droppe besparelsen på to procent på kulturområdet. Man kalder det et ”omprioriteringsbidrag”, men ordet dækker alene over en besparelse, som nu har fundet sted i mange år.
Det kan ikke fortsætte.
I stedet for at begrænse mulighederne på kulturområdet burde regeringen i stedet være stolt over at kunne bakke op om den danske kultur og dermed den danske identitet.
Flere politikere, også i regeringspartierne, har givet udtryk for, at de meget gerne så, at regeringen stoppede med to procent-besparelserne på kulturområdet.
Det er dog ikke nok med fine ord. Der skal handling til nu. Besparelsen på to procent skal væk nu, hvis vi fortsat skal kunne fastholde og udvikle kvaliteten i vores kulturliv.
De årlige besparelser har ramt kulturområdet hårdt. I stedet for at underminere betingelserne for, at kulturområdet fortsat skal kunne udvikle sig og være en positiv del af vores dagligdag, skulle regeringen i stedet bakke op om vores kulturarv, som er en del af vores nationale kulturelle identitet, som også har sit fundament i musikken, teatret, museerne, litteraturen, filmen, bibliotekerne og værkerne fra danske kunstnere.
Med besparelserne på kulturområdet forsøger politikerne at tale kulturen ned. Det er ikke det, der er brug for. Tværtimod, vi skal tale kulturen op.
Mange mener, at den må kunne klare sig selv uden offentlige tilskud. De glemmer bare, at kulturen er en lige så vigtig del af vores velfærdssystem som alle de andre dele. Den er ikke bare et vedhæng, som kan klare sig selv.
Indimellem bliver befolkningen spurgt om, hvilket politisk område de prioriterer højest. Svarene er meget ofte de samme. Sundhedsområdet ligger i top, og kulturområdet ligger i bund. Det er måske årsagen til, at en del politikere ikke mener, at det giver stemmer at støtte kulturen. Her tager de dog fejl. Det vil de konstatere, hvis de tager rundt i landet og oplever den kulturelle mangfoldighed, som findes i hver lille by og kommune. Det er alle disse mennesker, der deltager, som ildsjæle, som tilskuere og som kunstnere, man rammer, når man taler kulturen ned og fjerner en del af det økonomiske grundlag for deres aktiviteter. Det er således en meget stor del af den danske befolkning.
Når man foreslår politikerne at undgå besparelser på kulturområdet, bliver man næsten altid mødt med det samme spørgsmål: ”Hvor skal pengene komme fra, skal pengene tages de fra de syge, de gamle eller børnene?”.
Det er selvfølgelig en smart måde at forsøge at lukke munden på enhver, som beder om penge til kulturen. Men det er jo en falsk problemstilling.
Der er penge nok i Danmark til at gøre en ordentlig indsats for de syge, de gamle og børnene uden, at det har noget at gøre med økonomien på kulturområdet, hvis man ønskede det. Der er således råd til, at regeringen kan prioritere kulturen ved i første omgang at fjerne to procent-besparelsen.
Eyvind Vesselbo er kultursociolog, mag.art. og tidligere medlem af Folketinget for Venstre.