Nu skal de danske myndigheder begynde at sende syriske flygtninge tilbage til tortur. Flygtningenævnet har afgjort i fem sager med syriske flygtninge fra Damaskus, at de ikke er indviduelt forfulgt. Samtidig mener nævnet, at forholdene i Damaskusområdet efterhånden er så fredelige, at den generelle fare er forbi.
Det drejer sig om mennesker der fik ophold i Danmark. Ikke fordi de var individuelt forfulgte ifølge flygtningekonventionen, men fordi de var ofre for borgerkrigen. Nu er borgerkrigen overstået, i hvert tilfælde i Damaskus-området. Derfor er logikken, at disse mennesker kan sendes tilbage ”i tryghed og sikkerhed”.
I overensstemmelse med nævnets afgørelse igangsætter Udlændingeministeret tilbagesendelser, og så begynder en proces, som passer fint ind i regeringens politik med at begrænse antallet af flygtninge i Danmark.
Men der er et problem: De hjemsendte flygtninge vil på Syriens grænse med Libanon eller i Damaskus’ lufthavn møde repræsentanter fra en af flere efterretningstjenester.
Disse mennesker ser det som deres opgave at tvinge oplysninger ud af de hjemsendte. Efterretningsfolk vil tage udgangspunkt i, at de hjemvendte ved deres flugt har svigtet præsident Assads Syrien og har vist sympati med ”terroristerne”, som Assads fjender kaldes.
Assad er verdensmester i at lede et regime, der bruger tortur som undersøgelsesvåben, og hans efterretningstjenester har indrettet torturkamre og fængsler under Damaskus’ lufthavn. Her bliver adskillige mennesker tilbageholdt, mishandlet og tvunget til at give oplysninger om, hvor de har været, hvem de har talt med og alt muligt, som kan bruges imod dem. Enkelte bliver frikøbt af deres familier, men mange vil simpelthen forsvinde i mørket.
”Det er ikke vores problem, hvad der sker med disse mennesker efter hjemkomsten,” siger de danske myndigheder. De vil frabede sig interesse i menneskeskæbner. Men disse mennesker har fået Danmarks beskyttelse. Ganske vist midlertidigt. Men alle flygtningekonventioner kræver, at de kan sendes tilbage ”in safety and dignity” (på dansk: i sikkerhed og værdighed).
Når dette sker, og rygterne opstår om tilbageholdelser og tortur, vil vore myndigheder naturligvis reagere enten ved tavshed eller ved at hævde, at det hele er opspind. Men efterhånden vil medierne tage sig sammen og undersøge situationen for nogle af de hjemsendte flygtninge.
Jeg føler, at jeg er en Kassandra, der forgæves råber op om landets undergang. Men jeg er helt overbevist om, at det, som nu sker, bliver Danmarks ansvar. Det er en skamplet, at vi svigter disse mennesker, som har været i vores varetægt. Enkelte vil klare sig takket være gode forbindelser, men adskillige vil blot forsvinde i mørket. Dog vil vores udlændingeminister have sørget for at have fulgt Flygtningenævnet, og alle vore myndigheder vil kunne hævde, at vi ikke er vor broders vogtere.
Brian Patrick McGuire er historiker og professor emeritus