HVOR PARADOKSALT det end måtte lyde, kan Donald Trump blive dén amerikanske præsident, der tvinger Europa til at samles i en regulær union.
Med opsigelsen af den iranske atom aftale har Trump skabt forvirring blandt de europæiske udenrigsministre, fordi USA ikke længere overholder den indgåede aftale, og man skal nu træffe selvstændige beslutninger.
Militært er der også uro. For det første har man ikke en EU-hær, idet man forlader sig på, at USA som Natos ledende militærmagt vil tage teten i tilfælde af krig. Her har Trump valgt at tækkes sine vælgere, idet han har pålagt de europæiske lande at leve op til aftalen om at bruge to procent af BNP på forsvaret. Gør de ikke det, er det tvivlsomt, om vi får hjælp.
MINE ERFARINGER fra de 15 år, jeg boede i USA, fortæller mig, at Trump spiller en trumf. Det er ganske simpelt sådan, at amerikanerne er godt og grundigt trætte af Europa, fordi splid og kævl altid ender i en krig, hvor det i sidste ende er Amerika, der skal tage slæbet. Det var tilfældet i de to verdenskrige, hvor tabene på amerikansk side var så store, at de huskes den dag i dag.
Med beslutningen om særtold på importerede varer har Trump brudt handelsaftalerne, hvilket også sætter EU i forlegenhed. Det er jo sådan, at EU er nødt til at reagere entydigt, hvilket kræver enighed på politisk plan.
Egentlig er der ikke noget mærkeligt i ovenstående, når man tager Trumps valgløfter i betragtning. Han vil gøre Amerika great again. I den forbindelse må vi forudse, at risikoen for, at USA isolerer sig, som det var tilfældet mellem de to verdenskrige, er til stede.
SANDHEDEN OM EU ER, at vi ikke har en grundlov, men kun en traktat, hvilket betyder, at vi ikke er kommet længere, end USA var, da man fik The Confederate Articles.
Det var sådan, at de 13 oprindelige stater havde bøvlet med samhandelsproblemer, hvorfor man havde et ønske om at samle sig i en union. Da de fleste stater ikke ville acceptere en grundlov, blev resultatet en traktat, ganske som det er tilfældet i Europa i dag.
Der gik dog ikke mange år, før man indså, at dette var utilstrækkeligt, idet man både indadtil og udadtil var plaget af forbehold, plejen af særinteresser og manglende handlekraft. Man sammenkaldte derfor en gruppe fremtrædende personer, som fik mandat til at revidere traktaten, mens de ikke måtte skrive en grundlov.
Disse vise mænd, senere kaldt The Framers, overskred mandatet og skrev en grundlov, fordi de indså nødvendigheden heraf. Da Rhode Island, den 29. maj 1790, ratificerede grundloven, var New England ikke længere 13 stater, men United States of America. Hermed var grunden lagt til den supermagt, vi kender i dag.
Fortsætter Trump ad samme vej, vil Europa blive tvunget til at tage stilling til, hvad man egentlig vil med hensyn til EU. Her er der ingen tvivl: Skal EU fremstå som en indflydelsesrig og på verdensplan anerkendt enhed, skal vi have en grundlov, der kan forene Europa. På den måde kan Donald Trump blive den, der samler Europa.
Ove Pygh Wilche er radiovært og har tidligere været reporter, klummeskribent og fotograf i USA.