Prøv avisen
Global debat

Tysk efterretningschef foruroliget: Jødehad er i ”stejl stigning”

Her ses den tyske præsident Frank-Walter Steinmeier til mindeceremoni på etårsdagen for angrebet ved synagogen i Halle den 9. oktober. – Foto: Fabrizio Bensch/Reuters/Ritzau Scanpix.

En jødisk studerende blev forleden angrebet og såret på årsdagen for et terrorangreb på en synagoge i østtyske Halle. En bestemt platform holder problemet i live, lyder det

Et år efter, at Tyskland blev rystet af et højreekstremistisk angreb på en synagoge under den vigtigste jødiske højtid yom kippur, vokser jødehadet i Tyskland stadig drastisk. Sådan lyder advarslen på årsdagen for angrebet på synagogen fra chefen for den tyske indenrigsefterretningstjeneste, Thomas Haldenwang, som taler om en ”stejl stigning i antisemitisme i Tyskland”.

”Især de seneste to år er kriminelle handlinger, herunder voldshandlinger, mod jøder og jødiske institutioner i Tyskland steget markant,” siger Thomas Haldenwang til berlineravisen Tagesspiegel.

I Tyskland siger man ”aldrig igen”, når man taler om nazisternes forfølgelser af jøder i det 20. århundrede. For præcis et år siden måtte tyske jøder dog se sig bekræftet i nogle af deres værste anelser, da den bevæbnede højreekstremist Stephan Balliet angreb en synagoge i den østtyske by Halle og skød og dræbte to mennesker udenfor, da det ikke lykkedes ham at trænge ind i synagogen.

Den formodede gerningsmand, som blev anholdt samme dag, havde ifølge sin tilståelse til hensigt at udføre en massakre på den jødiske menighed, som samme dag talte 52 mennesker. Retssagen mod den i dag 28-årige Stephan Balliet er indledt ved en domstol i østtyske Naumburg.

Den tiltagende trussel mod tyske jøder kommer netop fra radikaliserede enkeltpersoner, lyder det fra efterretningschefen. Der er ifølge Haldenwang ”grundlæggende mønstre i radikaliserings-processerne, der næppe adskiller sig mellem højreorienterede, islamister og andre ekstremister”. Disse er ”ofte vanskelige personlige forhold, fiasko i skolen og på arbejdspladsen, et problematisk miljø”.

”Sådanne mennesker leder ofte efter en skyldig for deres trøstesløse livssituation og mener da, at de kan finde årsagen blandt samfundets mindretal,” vurderer Haldenwang.

Det er berettiget, når tyske jøder frygter for at blive ofre for verbale eller voldelige angreb på gaden, tilføjer han. For godt en uge siden, på årsdagen for angrebet på synagogen i Halle, blev en jødisk student angrebet foran en synagoge i nordtyske Hamborg. Gerningsmanden var klædt i militærtøj og skal have angrebet og såret den jødiske mand med en spade, hvorefter sikkerhedsvagter overmandede gerningsmanden og hindrede ham i at trænge ind til den jødiske menighed, oplyser tv-stationen ARD på sin nyhedsside tagesschau.de. Den formodede gerningsmand, en 29-årig tysk statsborger, gør ifølge politiet et ”ekstremt forvirret indtryk”, og det var meget vanskeligt at forhøre ham, siger en polititalskvinde til nyhedsbureauet dpa .

Tysklands justitsminister, Christine Lambrecht, taler om et ”modbydeligt angreb”.

”Hadet til jøder er en skændsel for vores land,” siger den socialdemokratiske minister ifølge tagesschau.de og ønsker ofret ”solidaritet fra os alle”.

”Vi må endnu mere beslutsomt modsætte os tilskyndelsen til hetz og i stærkere grad være der for dem, der er ramt af had og vold,” siger hun.

Den socialdemokratiske udenrigsminister Heiko Maas fordømte også angrebet:

”Dette er ikke en isoleret hændelse, dette er modbydelig antisemitisme, og den må vi alle stille os imod,” siger han.

Til trods for, at den tyske regering forsøger at bekæmpe jødehad – og blandt andet har ansat en særlig kommissær til at beskæftige sig med spørgsmålet om antisemitisme – går det den forkerte vej. Den antisemitiske vold er fordoblet mellem 2017 og 2019, konkluderede indenrigsefterretningstjenesten i en rapport tidligere på året. Særligt på den yderste højrefløj vokser jødehadet. 85 procent af de 73 antisemitiske voldshandlinger i 2019 var motiveret af højreekstremisme.

Den højreekstremistiske vold næres ifølge efterretningschefen af et radikaliseret sprog fra det højrenationale parti Alternativ for Tysklands (AfD) yderfløj. Tidligere på året stemplede efterretningstjenesten en af AfD’s mest magtfulde politikere, partileder i delstaten Thüringen Björn Höcke, og hans cirka 7000 tilhængere i partiet som ”ekstremister”.

Men problemet med jødehad må ses i en langt større sammenhæng, mener amerikansk-jødiske Yaffa Fogel, som befandt sig i synagogen i Halle under angrebet for et år siden.

Det kan virke beroligende at lade, som om at disse gerningsmænd handler som enkeltpersoner, skriver Yaffa Fogel i en kommentar for nyhedsmagasinet Der Spiegel .

”Men det er lige så vigtigt at tage fat på den grundlæggende årsag til denne vold: et globalt netværk af had, som fejrer sig selv i nyhedsforas anonymitet, og som nærer en pervers følelse af solidaritet og gruppetænkning, hvilket fører til en barbarisk kæde af angreb, som igen skal anspore andre til at følge samme eksempel,” skriver hun.

”Man opnår ikke fuld retfærdighed, når online-radikalisering fortsat er mulig, når ideologien om ’hvidt overherredømme’ ikke anerkendes som en global trussel,” skriver hun.

I 2018, to år inden angrebet i tyske Halle, dræbte en amerikansk højreekstremist 11 jøder i Tree of Life-synagogen i Pittsburgh, USA. Samme år viste den hidtil mest omfattende rapport om antisemitisme, udgivet af EU’s agentur for grundlæggende rettigheder, at 9 ud af 10 europæiske jøder mener, at antisemitisme er vokset de seneste fem år.

”Man opnår ikke fuld retfærdighed, når online-radikalisering fortsat er mulig, når ideologien om ’hvidt overherredømme’ ikke anerkendes som en global trussel.”

Yaffa Fogel, I Der Spiegel