Bør skoler undgå at vise religiøse karikaturer i undervisningen af frygt for vrede og vold fra muslimske elever? Spørgsmålet er blevet højaktuelt, efter at kulturministeren i den tyske delstat Hessen har udsendt et brev til delstatens 1800 skoleledere om brugen af Muhammed-tegninger. I brevet advarer kulturminister Alexander Lorz fra det kristendemokratiske CDU om, at billedlige gengivelser af islams profet Muhammed i nogle tilfælde kan føre til voldshandlinger mod den ansvarlige.
Brevet er baseret på en vurdering fra kriminalpolitiet LKA, som opfordrer til, at man ”deeskalerer” undervisningen og ”overvejer de negative eller radikale virkninger”, som visningen af Muhammed-tegninger kan have.
”Visning af Muhammed-tegningerne eller enhver billedlig fremstilling af profeten Muhammed kan fortolkes som islamkritisk adfærd, der kan have en følelsesmæssig og under visse omstændigheder mobiliserende og radikaliserende effekt på modtagergruppen, herunder studerende,” skriver ministeren.
Advarslen fra delstaten Hessen er indtil videre den eneste af sin art i Tyskland, skriver avisen Die Welt . Men selvom brevet er forsigtigt formuleret, er budskabet ifølge sociolog og migrationsforsker Ruud Koopmans fra Wissenschaftszentrum Berlin klart:
”Ingen lærer vil efter at have læst brevet vove at vise tegningerne,” siger han til Welt am Sonntag og opfordrer til at sætte fokus på demokratisk dannelse.
Allerede i december advarede kulturministeriet i Hessen om, at der var foruroligende ”tegn i forbindelse med tematisering af mordet på den franske lærer Samuel Paty”. Den 47-årige historielærer blev den 16. oktober sidste år halshugget på åben gade ved Paris, efter at han havde benyttet Muhammed-tegninger i undervisning om demokrati og tolerance og var blevet beskyldt for blasfemi. Gerningsmanden, en 18-årig tjetjensk muslim, havde følt sig fornærmet.
Ruud Koopmann kritiserer, at det hessiske kulturministeriums indrømmelse går gerningsmændenes ærinde og håner mindet om Paty og andre ofre. Ligeledes kalder islamforsker fra Frankfurt Susanne Schröter ministeriets anbefalinger for en ”uacceptabel kapitulation over for politisk islam”. Formanden for den bayerske lærerforening, Simone Fleischmann, har til Die Welt sagt, at nogle kolleger ikke længere ønsker at bruge tegningerne, selvom de tidligere har gjort det:
”Det kan jeg godt forstå. Frygten er der. Men jeg håber, at kollegerne ikke vil lade sig afskrække, men vil have lyst til at bringe kontroversielle debatter ind på skolen.”
Kulturministeriet i Hessen har reageret på kritikken og understreget, at det er vigtigt at kunne håndtere sådanne situationer forebyggende.
Debatten om religiøs satire og ytringsfrihed tog fart, efter at Morgenavisen Jyllands-Posten i 2005 offentliggjorde 12 karikaturer af profeten Muhammed. Tegningerne førte til handelsboykot af danske varer og nedbrænding af danske ambassader i den muslimske verden.
Debatten er ikke blevet mindre påtrængende siden, forstår man på filosof Markus Tiedemann og islamforsker Tarek Badawia, som efter mordet på Samuel Paty offentliggjorde en appel underskrevet af en lang række tyske forskere og undervisere, hvori de udtrykker ”stor bekymring for den gensidige respekt for ytringsfrihed og religionsfrihed” og kalder Muhammed-tegningerne for ”et obligatorisk emne i tyske skoler”.
Efter mordet på franske Samuel Paty forsvarede muslimske elever i delstaterne Hamborg og Berlin attentatet, og nogle elever nægtede at tage del i et minuts stilhed for den myrdede skolelærer, skriver tyske medier.
”Vi oplever ikke et problem med islamisme i samme omfang som i Frankrig, men det eksisterer også som en tendens her,” har Niko Lamprecht, rektor for et gymnasium i Hessen, sagt til katolske Domradio.
”Frankrig er kun 10 år foran os,” siger Ahmad Mansour, islamisme-ekspert og psykolog fra Berlin, til samme medie.
Der er dog også skoler med en høj andel af muslimske elever, som diskuterer Muhammed-tegninger, og hvor der ”ingen problemer, ingen trusler” er, skriver avisen Neue Nordhäuser Zeitung, som har besøgt en række skoler i Thüringen, nabodelstat til Hessen. Men også i Storbritannien kender man til problemet. I marts berettede avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung, at en lærer i den nordengelske by Batley var blevet suspenderet for at have vist en tegning af Muhammed i religionsundervisningen. Læreren blev truet på livet, og han og hans familie blev tvunget til at gå under jorden. Han skal have vist en Charlie Hebdo-tegning af profeten med en bombe i turbanen for at opmuntre eleverne til at tænke kritisk og deltage i en diskussion om, hvorvidt det var tegneren eller gerningsmændene, der var skyld i terrorangrebet på det satiriske magasin i Paris for seks år siden.
Ifølge avisen følte skolen sig tvunget til at suspendere læreren og ”undskylde uforbeholdent for brugen af et helt upassende billede” i undervisningen efter protester fra forældre og muslimske aktivister.