Drabet på den sorte amerikaner George Floyd og de globale demonstrationer mod politivold og racisme kan nu føre til en ændring af den tyske grundlov. Miljøpartiet De Grønne kræver at få slettet begrebet race fra grundlovens artikel tre som reaktion på de massive protester i vestlige storbyer, som blev udløst, efter at George Floyd i løbet af otte minutter og 46 sekunder blev kvalt under en politimands knæ.
Den tyske grundlov blev formuleret i 1949 med Anden Verdenskrigs rædsler for øje, og det var netop for at hindre en gentagelse af nazisternes myrderier, at man skrev:
”Ingen må diskrimineres eller favoriseres på grund af sit køn, sin afstamning, sin race, sit sprog, sit hjem og oprindelse, sin tro, sine religiøse eller politiske anskuelser.”
Men tiden er løbet fra enhver brug af ”race”, mener medformand for De Grønne Robert Habeck.
”Det er på tide, at vi aflærer os racisme. Alt sammen,” skriver han i en kommentar sammen med næstformand for landdagen i Slesvig-Holsten, Aminata Touré, i avisen Die Tageszeitung .
”Et stærkt signal ville være at strege begrebet ’race’ fra grundloven,” skriver de.
Udtrykket race udtrykker en opdeling af mennesker i kategorier, der modsætter sig grundlovens ånd, mener de:
”Der findes ingen ’racer’. Der findes mennesker.”
Det er ikke første gang, at tyske politikere diskuterer at slette ”race” i grundloven, men for første gang kan der tegne sig det nødvendige to tredjedels-flertal for at fjerne udtrykket, skriver avisen Rheinische Post . Det er på høje tid, mener avisens chefredaktør, Moritz Döbler.
”Racebegrebet stammer fra en anden tid. Videnskaben har for længst vendt sig fra det. Det er unødvendigt,” skriver han.
Det liberale FDP, Venstrepartiet og det socialdemokratiske SPD er åbne for De Grønnes krav.
Forbundskansler Angela Merkel fra det kristendemokratiske CDU taler også for en debat om at slette udtrykket, skriver ARD-nyhedssiden tagesschau.de . Ifølge Merkels talsmand Steffen Seibert er der fremført ”argumenter, der var værd at tænke over”.
Forslaget møder dog stor modstand fra mange politikere fra CDU og det bayerske søsterparti CSU. Det ville være ”symbolpolitik” at slette begrebet, og det ”ville ikke bringe os et skridt videre i sagen”, siger CDU’s indenrigspolitiske ordfører, Mathias Middelberg, til Frankfurter Allgemeine Sonntagszeitung . Ifølge Andrea Lindholz fra det bayerske søsterparti CSU er kravet ”en temmelig hjælpeløs skindebat”. Hun argumenterer for, at man ved at slette udtrykket kunne gøre retspraksis vanskeligere:
”Uden et tilsvarende juridisk begreb, som også er forankret i folkeretten, kunne racisme være endnu vanskeligere at begribe juridisk.”
CDU’s gruppenæstformand, Thorsten Frei, siger til samme avis, at grundloven ”sprogligt ikke er blevet formuleret på den måde, som vi i dag ville gøre det, eftersom vores forfatning er et historisk dokument”. Men en ”opdatering er ikke nødvendig”.
Delstaten Hessens ministerpræsident, Volker Bouffier (CDU), taler for, at man i det mindste ”meget omhyggeligt” undersøger, om grundloven bør ændres, og indenrigsminister Horst Seehofer (CSU) er skeptisk, men siger, at han ”ikke blokerer” for en mulig ændring.
Forbundsregeringens kommissær for menneskerettigheder, Bärbel Kofler (SPD), taler for at erstatte udtrykket ”race” med en anden ordlyd, siger hun til avisen Rheinische Post .
”Det er vigtigt at finde et ikke-diskriminerende sprog, der gør det umiskendeligt klart, at vores forfatning også beskytter mod racisme,” siger hun.
Men det er tvivlsomt, om de tyske politikere gør klogt i at ændre grundloven, mener den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung . Modsat for eksempel det tidligere almindelige ord ”neger”, som i dag betragtes som racistisk, er det de færreste, der i dag forbinder race med noget racistisk, mener avisen.
”Ideelt set bør forfatterne af en lovtekst forholde sig til den generelle sprogbrug snarere end at forsøge at påvirke den aktivt. (…) Tilpasninger foretages bedst på en velovervejet og omhyggelig måde. Ellers kan man hurtigt få det indtryk, at et par jurister og politikere forsøger at foreskrive folket, hvordan de bør tale. Med andre ord ville det være klogt at holde øje med udviklingen i sprogbrugen med hensyn til ordet ’race’. Hvis det på sigt går på samme måde med begrebet, som det er gået med ordet ’neger’, må man naturligvis fjerne det fra grundloven,” skriver avisen.
”Racebegrebet stammer fra en anden tid. Videnskaben har for længst vendt sig fra det. Det er unødvendigt.”
”Tilpasninger foretages bedst på en velovervejet og omhyggelig måde. Ellers kan man hurtigt få det indtryk, at et par jurister og politikere forsøger at foreskrive folket, hvordan de bør tale.”
Neue Zürcher Zeitung