To ud af tre har taget stilling til organdonation. Tiden er inde til næste skridt

Spørgsmålet om organdonation skal være et helt naturligt emne at forholde sig til – og svare på. Det handler om at tage stilling. For dermed øger vi antallet af donorer, af organer – og af reddede liv

Vi er nået langt på organdonationsområdet, men så længe der stadig er mennesker, der venter forgæves på venteliste, er vi ikke i mål, skriver Anne Kaltoft. Her på billedet er en patient ved at få foretaget en lungetransplantation på Hannover Medical School. (Arkivfoto).
Vi er nået langt på organdonationsområdet, men så længe der stadig er mennesker, der venter forgæves på venteliste, er vi ikke i mål, skriver Anne Kaltoft. Her på billedet er en patient ved at få foretaget en lungetransplantation på Hannover Medical School. (Arkivfoto). Foto: Paulo Whitaker/Reuters/Ritzau Scanpix

Ved udgangen af 2019 stod 418 danskere på venteliste til et organ. I alt 17 mennesker døde, mens de ventede. Og selvom der aldrig før har været så få, der ventede forgæves, så er hver eneste, der ikke når at modtage et nyt organ, én for mange

”Vi må tale sammen. Det er et spørgsmål om liv og død.” Sådan lyder overskriften for den kampagne, som Dansk Center for Organdonation står bag i disse uger.

I dag har to ud af tre danskere taget stilling til organdonation. Flertallet har taget stilling – det er positivt. Siden donorregisteret blev indført i Danmark i 1990, er antallet af registreringer steget støt, og i 2017 havde én million danskere taget stilling til organdonation. Det viser, at informationskampagner og målrettet arbejde virker. Men der er stadig en tredjedel af befolkningen, som ikke har taget stilling. Spørger man dem om hvorfor, så er langt de fleste som udgangspunkt positive over for organdonation. Men tvivl holder dem tilbage fra selv at registrere sig.

Min erfaring er, at vi ikke skal fornægte tvivlen, men se på den, tale om den, anerkende den. Derfor er det afgørende, at der fortsat bliver informeret om organdonation og lagt op til at aftabuisere emnet, og at signalet er, at vi alle som det naturligste i verden skal tage stilling. Om vi krydser af ved ja eller nej i registeret er for så vidt sekundært, men som samfund og sundhedssystem skal vi ved at lægge op til samtale være med til at skabe afklaring hos den enkelte.

Vi er nået langt på organdonationsområdet, men så længe der stadig er mennesker, der venter forgæves på venteliste, er vi ikke i mål. Og det er vigtigt at understrege, at et organ ikke bare er et organ. En ekstra donor i registeret betyder ikke automatisk et organ til én på venteliste. Transplantation af organer er en kompleks behandling, og rigtig mange parametre skal passe sammen, for at et organ kan bruges af et andet menneske.

Det, vi som samfund og sundhedssystem derfor skal, er at øge muligheden for at få det rigtige organ til den rigtige patient. Det gør vi ved at øge antallet af organdonorer. Sammenlignet med de andre europæiske lande ligger Danmark desværre fortsat i nederste halvdel over antallet af organdonorer. Der ligger altså stadig arbejde foran os, og det kalder på en overvejelse om, hvorvidt vi skal justere vores nuværende system.

En af justeringerne handler om indførslen af DCD, som er organdonation ved cirkulatorisk død. Her bliver det muligt at donere organer også ved hjertedød. Erfaring fra andre lande viser, at en sådan ordning vil give flere organer og dermed flere reddede liv. Som forening venter vi derfor med spænding på Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger i forhold til DCD, som vi vil lytte til.

En anden vej er at indføre formodet samtykke. Ordningen har været diskuteret i mange år og er ikke uden dilemmaer. Samtidig vurderer Dansk Center for Organdonation, at det ud fra den foreliggende evidens ikke er entydigt, om ordningen vil øge antallet af organer.

Men trods tvivlen, så er det Hjerteforeningens holdning, at vi skal kigge ind i området på ny og kraftigt overveje at indføre formodet samtykke i Danmark.

Spørgsmålet om organdonation skal være et helt naturligt emne at forholde sig til – og svare på. Det handler om at tage stilling. For dermed øger vi antallet af donorer, af organer – og af reddede liv.

Anne Kaltoft er administrerende direktør i Hjerteforeningen.