Resultatet af årtiers massive investeringer i at digitalisere uddannelsessystemet er tvivlsomt. Digitaliseringen har ikke løftet det faglige niveau i skolerne, og man har nærmest hovedkulds investeret i it ud fra en forestilling om, at man skulle være med på noderne. Flere og flere indikationer peger dog på de uhensigtsmæssige aspekter ved digitaliseringen. Det er på tide, at vi forholder os kritisk til den fremtidige satsning.
I de seneste årtier er der foregået en massiv digitalisering af det danske uddannelsessystem. Milliarder af skattekroner er blevet brugt på effekter som eksempelvis smartboards/tavler, iPads/tablets, e- og i-bøger. Et hav af digitale applikationer og programmer er blevet centrale elementer i hverdagens undervisning. Nyere og smartere programmer har afløst tidligere udgaver, og i en lind strøm har lærere og undervisere været på kursus i at bruge denne software. Nye eksperimenterende undervisningsformer som for eksempel ”flipped classroom”, ”e-læring” og parallel- eller virtuel undervisning med tilhørende it-udstyr har ligeledes haft deres indtog i undervisningen.
Nogle af de tanker, som ligger til grund for denne it-satsning, er den udbredte forestilling om, at digitaliseringen har et stort potentiale for undervisningen. Ved at bruge it bliver skoleeleverne dygtigere og klogere, og teknologi skulle medvirke til at løfte de fagligt svage elever og udviske forskellene blandt eleverne. Samtidig er integrationen af it i undervisningen foregået ud fra den tanke, at eleverne skal lære at tilpasse sig noget, som hele tiden ændrer sig.
Men har denne massive investering i at digitalisere undervisningssystemet båret frugt?
Er danske skoleelever blevet dygtigere? Har it løftet deres faglighed?
Meget tyder på, at det ikke helt er gået, som det var hensigten. Ifølge flere rapporter blandt andet fra OECD og EU-Parlamentet er danske skoleelever ikke blevet dygtigere fagligt i forhold til de enorme summer, som er blevet investeret i it. Digitaliseringen har desværre ikke medført et løft af de fagligt svage elever. Samtidig har det resulteret i en bred vifte af udfordringer for både lærere, elever, studerende og deres forældre. Eksempelvis dårlige it-vaner, forstyrrelse af undervisningen, koncentrationsvanskeligheder, software med tvivlsomt pædagogisk og fagligt udbytte med mere.
Allerede for år tilbage begyndte disse mere utilsigtede ulemper så småt at blive belyst. Siden da er andelen af forskning, der problematiserer digitaliseringen i uddannelsessystemet, vokset massivt. Det kan bekymre én, at man så massivt har satset på at digitalisere uddannelsessystemet, når der ikke foreligger et videnskabeligt grundlag for, at it skulle fremme læring. Man har postet en masse penge i noget, som har haft en usikker effekt.
Derfor er det på tide, at vi som samfund forholder os kritisk til den hidtidige digitale satsning og revurderer hele den handlemåde, som uddannelsessystemet er blevet digitaliseret på. Dansk Folkeparti har derfor fremlagt en række anbefalinger til, hvordan den digitale indsats i uddannelsessystemet bør tilrettelægges.
Jeg og Dansk Folkeparti er på ingen måde teknologiforskrækkede. Vi mener ikke, at de digitale læringsmidler skal fjernes fra uddannelsesstederne, men det skal bruges i undervisningen, når det giver mening fagligt såvel som pædagogisk. De digitale læringsmidler skal understøtte lærernes gode undervisning, ikke erstatte den. Lærerne på landets uddannelsesinstitutioner bør i højere grad inddrages og lyttes til, da de skal anvende de digitale læringsmidler i deres undervisning. De har den faglige og pædagogiske viden og er de mest kvalificerede til at vurdere kvaliteten af de enkelte applikationer eller det tekniske apparatur.
Digitale læringsmidler er positivt, når det understøtter og løfter fagligheden, men hæmmende, når det bremser læring, viden og udvikling. Vi skylder ganske enkelt vores skolebørn, studerende og deres forældre, at vore uddannelsessøgende ikke udsættes for digitale læringsmidler af tvivlsom undervisningsværdi.
Jens Henrik Thulesen Dahl er uddannelses- og forskningsordfører for Dansk Folkeparti.