Prøv avisen
Debat

At udelukke folk på kontanthjælp fra ghettoer gør livet sværere for de svageste

Regeringens bud går lige nu på at udelukke borgere med lave indkomster fra billige områder eller afvikle de billige boliger ved enten at rive dem ned eller at sælge dem til dem, der har råd til at købe, skriver socialborgmester. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Byen skal være mangfoldig, og boligområderne have en blandet beboersammensætning. Vejen til det er ikke at begrænse mulighederne for samfundets svageste til at finde en bolig. Det skader mere, end det gavner. skriver socialborgmester i København

En række sociale organisationer – Kirkens Korshær, Mødrehjælpen og Rådet for Socialt Udsatte – kritiserer i Kristeligt Dagblad i tirsdags, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokratiet har besluttet, at folk på kontanthjælp ikke længere må bosætte sig i landets mest udsatte områder – de såkaldte ghettoer.

Jeg er helt enig i kritikken.

Beslutningen gør bestemt ikke livsvilkårene nemmere for vores hjemløse, fattige og lavindkomstgrupper, men er mest af alt et udtryk for symbolpolitik, der ikke løser de problemer, vi står over for.

Med aftalen om parallelsamfund peger man fra regeringens side på en række områder i København, hvor indtægten og uddannelsesniveauet er lavt. Men faktisk er det kendetegnende for de områder, som udpeges i København, at arbejdsløsheden ikke er over regeringens grænseværdi.

I de kriterier, der indtil nu har været gældende, har områderne heller ikke haft for mange dømte beboere. Man udpeger altså nogle områder med relativt billige huslejer, hvor der bor borgere med lavt uddannelsesniveau og – måske deraf følgende – lav indtægt. Det giver jo mening, at borgere med lav indtægt bosætter sig i områder, hvor de faktisk har råd til at bo.

Det giver også mening, hvis vores mest udsatte borgere også søger boliger i de områder, hvor boligerne er tilstrækkeligt billige. Og det siger nærmest sig selv, at det ikke er nogen god idé at gøre livet mere vanskeligt for denne gruppe.

Tværtimod – de har rigeligt at slås med. I forvejen er det eksempelvis stærkt bekymrende, at vi i øjeblikket oplever, at fogeden sætter flere af vores borgere på gaden, fordi de ikke kan betale deres husleje.

Det helt grundlæggende problem er, at antallet af boliger, der er tilstrækkeligt billige til lavindkomstgrupper, er en stor mangelvare.

Det gælder både for dem, som ikke længere har råd til deres nuværende bolig – enten fordi huslejen er steget, eller fordi de har mistet arbejdet. Og det gælder for de hjemløse, som kommunen ønsker at anvise en bolig til. Det fører til meget lange ventelister – både i bolig organisationen og for de socialt udsatte, som kommunen forsøger at hjælpe.

Med regeringens aftale begrænser man adgangen til en række områder med gode og billige boliger. Man kan spørge: Hvor må lavindkomstgrupper så bo? Og hvor lang tid går der, før andre billige boligområder i byen kommer på en af regeringens lister? For folk søger jo de boliger, de har råd til.

Vi er alle sammen enige om, at vi skal have boligområder med en blandet boligsammensætning. Vi har længe haft det som målsætning i København – blandt andet i samarbejde med de almene boligorganisationer. Heldigvis er vi allerede kommet et godt stykke ad vejen i København.

I 2007 havde vi 63 boligafdelinger med mere end 40 procent beboere uden for arbejdsmarkedet. Med udgangen af 2016 havde kun seks boligafdelinger så mange arbejdsløse. Det er sket ved gode aftaler og en konsistent indsats, hvor anvisning af socialt udsatte er blevet afbalanceret af fleksibel udlejning med fortrinsrettigheder for personer i arbejde, så det forebygges, at områder får en overvægt af borgere uden for arbejdsmarkedet.

Der er fortsat udfordringer i forhold til at skabe og fastholde en blandet by. Det skyldes blandt andet store forskelle i boligpriserne. Hvis vi skal løse denne udfordring, skal det ske gennem en boligpolitik, hvor blandt andet stat og kommune i fællesskab udarbejder en plan for, hvordan vi får flere billige boliger. For – og jeg gentager: Folk bosætter sig nemlig efter, hvor de har råd til at bo.

Og her savner vi et medspil fra regeringen. Regeringens bud går lige nu på at udelukke borgere med lave indkomster fra billige områder eller afvikle de billige boliger ved enten at rive dem ned eller at sælge dem til dem, der har råd til at købe. Der bliver ikke skabt nye muligheder, som kan underbygge målsætningerne om en blandet by – en by i balance.

Byen skal være mangfoldig, og boligområderne have en blandet beboersammensætning. Vejen til det er ikke at begrænse mulighederne for samfundets svageste til at finde en bolig. Det skader mere, end det gavner.