Danmark og Tyskland. To lande med hver sin kultur, historie og nationale identitet, som samtidig er knyttet uløseligt sammen. Vores naboskab bygger på en århundreder lang udveksling af kultur, kunst, sprog, idéer og tanker. Fredelig og inspirerende sameksistens – såvel som perioder med krig – hører til vores fælles historie, som ligger bag fundamentet for vores forhold i dag.
Forbindelserne mellem Danmark og Tyskland har måske aldrig været stærkere, end de er i dag.
Det er også baggrunden for, at vi har gjort 2020 til kulturelt venskabsår mellem Danmark og Tyskland. Et venskabsår, hvor kunst, kultur og borgernær dialog på begge sider af grænsen skal udbrede kendskabet til dansk kultur i Tyskland og tysk kultur i Danmark. Til kultur hører også samfundstænkning. Allerede nu glæder vi os over, at civilsamfundene i begge lande er ved at forberede en lang række fejringer og projekter – blandt andet i grænseregionen.
2020 er også 100-året for afstemningen i 1920, som fastlagde grænsen mellem Danmark og Tyskland. En historisk afstemning, fordi grænsen blev fastlagt demokratisk og gennem tillid – ikke gennem krig og vold.
2020 er ligeledes 75-året for afslutningen på Anden Verdenskrig og 65-året for København-Bonn-erklæringerne. Erklæringerne blev i 1955 underskrevet af vores to landes regeringer for at sikre rettigheder for det danske mindretal i Tyskland såvel som det tyske mindretal i Danmark.
Afstemningen i 1920 og den efterfølgende udvikling i grænseregionen afspejler de værdier, som vores forhold er baseret på. Venskabsåret skaber dermed en god ramme for udviklingen af venskabet med Tyskland.
Der bliver færre og færre danskere og tyskere, som har oplevet krig og ufred i Europa. Det er vigtigt, at vi ikke glemmer historien. Med kulturen og kunsten skal vi tilføje den nyt liv, nye perspektiver og nye øjne fra de generationer. De vokser op i en verden, som er markant anderledes end deres forældres og bedsteforældres. Ikke bare dem, der har oplevet historien, men også de børn og unge, der vokser op på afstand af den, skal have den ind på livet.
For vi lever i en verden, hvor nogle lande hellere kigger indad efter svar i stedet for udad. Hvor nogle lande i stigende grad afskærer sig fra det internationale fællesskab, men søger efter nationale løsninger, der i stadig mindre grad inddrager verden udenfor. Kunsten og kulturen kan gøre os klogere på de tankesæt, værdier og fælleseuropæiske idéer, der forener lande som Danmark og Tyskland og kan bruges til at svare på fremtidens udfordringer.
Men mere end det. Med det kulturelle venskabsår vil vi anerkende og belyse vigtigheden af gode og tillidsfulde forhold og naboskab i en verden, hvor mange føler, at vi går en usikker fremtid i møde. For gode naboskaber og forståelse er grundlaget for sammenhængskraften i internationale fællesskaber som EU. De udfordres i disse år af den hastige globale udvikling, der sætter det regelbaserede internationale system under pres.
Store udfordringer præger vores verden. Klimaforandringer, voksende ulighed, flygtningestrømme, populisme, Brexit.
Trænger det ikke kulturen over i et hjørne? Er kultur ikke en luksus, når verden brænder? Nej, det bør det i hvert fald ikke være. For vi har mere end nogensinde brug for kultur som fundament for grænseoverskridende dialog og gode eksempler på solidarisk og fremadskuende sameksistens. Det er gennem dialogen med andre, at vi lærer os selv at kende, men det er også gennem dialog, at vi skaber udsyn og visioner.
Det er politikkens opgave at forme fremtiden. Dertil har vi brug for fælles fortællinger og forestillinger om den verden, vi gerne vil leve i. Ikke kun på politisk niveau, men også blandt borgere i alle aldre.
Derfor glæder vi os til at se venskabsårets store kultur- og kunstprojekter og mere end 100 arrangementer og borger-initiativer i begge lande realiseret. Vi glæder os til at se byer og egne i alle danske og tyske regioner emme af kunst, kultur og debat, der skaber dialog og bygger bro mellem nabofolk.
Jeppe Kofod er udenrigsminister (S) og Rasmus Prehn er fungerende kulturminister (S).