Prøv avisen

Underviser i medicinsk etik: Vi har brug for mere nuanceret undervisning til kvinder om abort

Det er usandsynligt, at retten til abort bliver afskaffet i Danmark. Derfor må vi i stedet have fornuftig og kvalificeret oplysning om fordele og ulemper ved abort, skriver lektor Paul Jørgensen. – Arkiv Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Paul Jørgensen

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

PÅ DET SENESTE har der her i Kristeligt Dagblad været flere indlæg om abort – og det er udmærket.

Et af indlæggene er skrevet af tre kvinder. De anfører det velkendte synspunkt, at kvindens menneskeret omfatter retten til at bestemme over sin egen krop og dermed ret til abort.

I indlægget forholder de sig ikke til det ufødte barns rettigheder. Efter den gældende lovgivning i Danmark får det ufødte barn tilsyneladende først rettigheder efter den 12. graviditetsuge.

Det er dog ikke helt korrekt. Barnet har arveret fra undfangelsens øjeblik, selvom faderen måtte dø under anstrengelserne med at gøre moderen gravid. Kan det påvirke kvindens beslutning om at få abort?

Et andet indlæg er skrevet af en læge. Han anvender en personlig beretning fra sin praksis til at forklare sit synspunkt, nemlig at der bør være en nuanceret vejledning af den abortsøgende.

Det er jeg enig i, men det er vist ikke altid tilfældet.

Da min kone for 35 år siden var gravid med vort andet barn, gik hun til de sædvanlige svangerundersøgelser. Hun fik taget de sædvanlige blodprøver plus en ekstra, som var en del af et forsøgsprogram, men vi fik ikke at vide, hvilke konsekvenser det kunne have. Barnet kunne have alvorlige misdannelser. Den manglende information var en fejl fra hospitalets side.

Et par dage senere blev hun ringet op af en lægesekretær, som bad om, at hun kom igen for at få taget en ekstra blodprøve. Det skete.

Endnu et par dage senere blev min kone igen ringet op af lægesekretæren, om hun kunne komme igen for at få taget en tredje blodprøve, og så skulle hun regne med, at hun skulle have en abort.

Min kone spurgte fornuftigvis, om hun kunne tale med lægen. Svaret var, at det plejede man ikke at gøre. Så spurgte min kone, om der var noget, hun kunne få at læse. Det kunne hun ikke få, det plejede man heller ikke. På det tidspunkt læste min kone matematik på RUC, så næste dag gik hun hen på universitetsbiblioteket og bad om at få litteratur om det sporstof, som blodprøverne havde fundet. Det fik hun, vi fik læst materialet – på engelsk med statistikker og grafer i et koordinatsystem – da kunne vi se, at der var en meget ringe sandsynlighed for, at vort barn ville få misdannelser. Vi ulejligede ikke abortlægerne. Har vor datter så nogle ”fejl”? Hun er bedre begavet end sine forældre.

Som religionslærer i voksenundervisningen skulle jeg undervise i etik. Siden denne oplevelse har jeg undervist mine elever i medicinsk etik i 30 år. Det er faktisk nødvendigt, fordi vi næsten alle i vort liv kommer i kontakt med sundhedsvæsenet.

Jeg har brugt min og min kones oplevelse som illustration af emnet. Min undervisning har været tillidsvækkende, for en del af mine kvindelige elever har betroet sig til mig og fortalt om deres egne erfaringer og overvejelser omkring abort eller fødsel. Det har været krævende og tankevækkende.

Jeg vil erindre om, at et vigtigt argument for at lovliggøre abort var at undgå illegitime aborter under ofte usikre forhold.

I vor tid er det usandsynligt, at retten til abort bliver afskaffet i Danmark. Alternativer er en fornuftig og kvalificeret oplysning om fordele og ulemper ved abort. Det er vist også holdningen i dag hos Kristendemokraterne.

Paul Jørgensen er lektor.