Unge mennesker bliver i dag opfattet som små virksomheder, der hele tiden skal forsøge at optimere sig selv for gøre sig salgbare på et meget konkurrencepræget marked. De skal brande sig selv ved at poste de rigtige billeder på sociale medier, præstere til perfekthed på deres uddannelse og have de rigtige venner, så de kan opnå succes og anerkendelse på markedet. Kun de unge, der opnår succes og anerkendelse, får deres personlige virksomhed til at overleve på markedet.
Men hvordan er vi kommet dertil, at unge i dag kan sammenlignes med virksomheder, der skal overleve på et marked? For at svare på det spørgsmål kan vi bruge bogaktuelle Ove Kaj Pedersens begreb om konkurrencestaten.
Moderne nationalstater befinder sig i en konkurrence mod hinanden i den internationale økonomi, hvor det handler om at skabe mest vækst. Men det er ikke kun nationalstaterne, der er i en konkurrencesituation. Konkurrencestatens præmisser siver ned igennem hele samfundet, hvilket betyder, at unge i konkurrencestaten også er i konkurrence mod hinanden.
De konkurrerer blandt andet i forhold til at få de bedste karakterer for at komme ind på de få pladser, der er på prestigestudierne. Når de så er kommet ind, handler det igen om at få de bedste karakterer, så de kan få det bedste job. Sideløbende med konkurrencen på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet konkurrerer de unge om at se bedst ud, have de rigtige venner, tage på de mest spændende rejser og så videre.
Denne konstante konkurrence unge imellem skaber et præstationssamfundet, hvor fokus er på hele tiden at præstere for at være succesfuld. Enhver stilstand er lig med fiasko. Nøgleord som robust, omstillingsparat, forandringsvillig og fleksibel er de kompetencer, der er efterspurgt i konkurrencestaten. Hvis unge ikke har disse kompetencer, bliver de udkonkurreret på markedet og går fallit.
Konkurrencestaten og præstationssamfundet er med til at skabe et samfund, hvor solidaritet med andre er erstattet med et fokus på sig selv. Man hjælper kun andre, hvis det også gavner en selv. Individualiseringen kan skade fællesskaberne og sammenhængskraften i vores samfund, men den kan også være skadende for de unge. Vi ser i dag tallige undersøgelser, der viser, at mange unge er stressede, lider af spiseforstyrrelser og er selvskadende, og at disse tal er stigende.
Den manglende trivsel blandt unge kan ses som en konsekvens af præstationssamfundet og individualiseringen. Unge ser sig selv som ansvarlige for at skabe et succesfuldt liv. De har alle muligheder, og hvis de fejler og ikke klarer sig på markedet, er det deres egen skyld. Det skaber et pres på mange unge, hvilket i uheldigste fald resulterer i angst og depression.
Løsningen på mange unges dårlige trivsel er ikke ligetil. Men et vigtigt sted at begynde er at informere og undervise de unge i, hvilken type samfund, de er en del af. Først når de er bevidste om, hvilke strukturer de er underlagt, kan de tage stilling til dem og være med til at omforme dem. Vi har brug for unge, der tør gøre oprør mod præstationskulturen og vælge et liv, hvor det er nysgerrighed, kreativitet, lyst til at være der for andre og modet til at fejle, der er drivkraften. Sådanne værdier hos unge er helt afgørende, for at vi i fremtiden får et samfund, der kan blomstre og have fokus på andet end konkurrence og præstation.
Henrik Kallesø-Hansen er selvstændig trivselskonsulent for unge.