Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Lektor: Unges mistrivsel skyldes mange ting. Mangel på søvn, usund mad og for lidt motion er en del af problemet

Freja Schloss er lektor i historie og samfundsfag. Foto: Privatfoto.

Freja Schloss

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Problemet med unges mistrivsel er mangefacetteret, mener skribenten

I et debatindlæg den 14. april anfører Emilie Langvad Amorsen, at unges psykiske mistrivsel ikke skyldes livsstil. Det gør det naturligvis heller ikke i alle tilfælde. Emilie Langvad Amorsen heviser i indlægget til min kronik den 23. marts, hvor jeg skriver, at ”ikke bare præstationssamfundet, men også at vi har placeret unge i en ’slikbutik’ med dårlig kost, for lidt motion og søvn, som de bliver syge af at være i”.

Min observation omkring unges mistrivsel handler om, at vi altid hører lange klagesange ud fra makroperspektivet – de unge er ofre for et hårdt liv (groft sagt). Naturligvis skal der politisk arbejdes for, at vi som samfund hjælper de unge til bedre psykisk trivsel. Problemet er alt for alvorligt!

Det er fuldstændig korrekt, at konkurrencestaten, præstationssamfundet og sammenligningskulturen lægger pres på de unge. Men det ville være umyndiggørende og forsimplet kun at kigge på makroperspektivet. Den tilgang ville vel betyde, at vi så skulle sætte os i sofaen og vente på, at samfundet bliver lavet om?

Hvis man sammenligner det med klimaforandringerne, så svarer det til at skælde ud på politikernes manglende handlekraft uden selv at ændre livsstil. Mikroperspektivet skal med i vores håndtering, fordi problemet er komplekst.

Pointen med min kronik var at belyse de perspektiver, der ofte ignoreres. At unge sover for lidt. At unge spiser for usundt. At unge motionerer for lidt. At unge fokuserer på at tjene penge til forbrug. At unge bruger vanvittig meget fritid på at spille computerspil, se tv-serier og iscenesættelse på sociale medier. Ikke alle unge. Men mange unge. Og så er det vel meget at forlange, at man bagefter skal brillere med et 12-tal?

Det handler derfor også om forventningsafstemning. Eller som komikeren Anders Matthesen så enkelt og præcist har formuleret det: om handling og konsekvens.

Jeg oplever ofte, at de unge ikke selv anskuer det som et bevidst valg – at de faktisk ikke selv reflekterer over deres prioritering af deres tid. Man skal bare være opmærksom på, at næsten enhver, der prioriterer på den måde, vil føle sig utilstrækkelig.

Problemet med unges mistrivsel er mangefacetteret, og jeg har blot forsøgt at gøre opmærksom på en del af det.

En helt tredje central forklaring er manglen på fællesskab. Ikke de flygtige fællesskaber. Ikke fællesskaber baseret på, hvor meget alkohol der kan hældes indenbords, men de stærke varige ontologiske fællesskaber som kristendommen, der tidligere har givet mange (unge) danskere psykisk tryghed. Men det er en helt tredje diskussion.

Freja Schloss er lektor i historie og samfundsfag.