NOGLE UNDRER SIG måske over, hvorfor jeg og andre tager voldsomt på vej oven på kendelsen fra EU-Domstolen, som gav en tyrkisk kvinde ret til at blive familiesammenført med sin tyrkiske mand i Danmark.
Reglerne siger jo, at han skal forsørge hende, og børnene bor her allerede, så hvad er problemet?
Problemet ligger ikke i den enkelte kvindes vej til Danmark eller i lige netop den families mulighed for nu at bo sammen i Danmark.
Problemet er tosidigt.
Den ene side handler om det principielle i, at det er EU-Domstolen og ikke det danske folketing, der bestemmer, hvem der må rejse ind, og hvem der kan få ophold i Danmark. Det er uacceptabelt. Sådan kan det ikke være i et selvstændigt land, som har en grundlov, der har givet os folkestyret. EU-Domstolen er ikke en del af folkestyret.
Den anden side af problemet handler om, at migration og senere familiesammenføring fra de muslimske lande undergraver de værdier, som vores samfund bygger på.
Tilliden mellem os bliver mindre, når flere kommer til, som vælger at blive forsørget af fællesskabet frem for at klare sig selv. Utrygheden stiger, når utilpassede indvandrere bruger vold og trusler i boligområderne. Når militæret står uden for synagogen i København, og danske jøder ikke kan gå med kalot på Nørrebrogade, og når homoseksuelle chikaneres i gaderne, så er vi så langt fra vores værdier om frihed for den enkelte og ligeværd, som man kan komme.
Og islams værdier er ikke vores. Det er ikke meningen i Danmark, at svømmehallen skal være kønsopdelt, at maden i børnehaven skal være halal, og at unge kvinder i ghettoerne skal tvinges ind i ægteskaber og leve med vold og trusler fra deres egen familie. De værdier må ikke vinde fodfæste i Danmark.
Igen er det ikke den enkelte migrant og den enkelte familiesammenførte, der er problemet. Der er en del tyrkere, der klarer sig udmærket. Problemet er omfanget og antallet sammenholdt med den manglende assimilation til danske værdier fra det store flertals side.
Der kom ind til begyndelsen af 1970’erne omkring 8000 tyrkiske gæstearbejdere til Danmark. På 50 år er de i antal vokset til omkring 65.000 mennesker, som af Danmarks Statistik betegnes som indvandrere eller efterkommere.
Den største del af indvandringen fra Tyrkiet siden det formelle indvandrerstop i 1973 er sket via familiesammenføring.
Tyrkiske indvandrere her i landet har gennem deres netværk i hjemlandet fundet sig en ægtefælle – ofte en fætter eller en kusine, som så er blevet familiesammenført til Danmark.
Udover at de familiesammenførte har manglet skolekundskaber og grundlæggende færdigheder for at klare sig i Danmark, har de på grund af de mange fætter-kusine-ægteskaber også født alt for mange handicappede og retarderede børn.
Den trafik har skiftende regeringer forsøgt at dæmme op for i 20 år. Uden større held. EU-reglerne står nemlig i vejen. Og EU-Domstolen sørger effektivt for at bremse alle tiltag på at begrænse trafikken.
Hvis de tyrkiske gæstearbejdere havde assimileret sig ind i det danske samfund, giftet sig med danskere, lært sproget og taget værdier, traditioner og levevis til sig, havde vi nok slet ikke bemærket dem i dag. Det har alt for mange af dem ikke. Tværtimod.
VED VALGET I TYRKIET for to år siden stemte 60 procent af de stemmeberettigede tyrkerne i Danmark på Erdogan. Der åbner i disse år flere og flere tyrkiske moskéer, som er styret af Erdogans islamiske parti. Senest i Roskilde en stormoské finansieret ad bagveje af Erdogan.
Det er ikke tyrkerne i Danmark, der er frihedens stemme for andre tyrkere. Tyrkerne her i landet har i alt for ringe grad taget vores værdier om frihed, demokrati og ligeværd til sig. De vender sig i stigende grad mod islams værdier, der prædiker det modsatte. Det er opskriften på endnu flere problemer i fremtiden.
Desuden er tyrkere i Danmark oftere på offentlig forsørgelse end danskere. De bliver fire gange så ofte dømt for vold og er voldsomt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne.
Antallet af moskéer i Danmark er steget fra cirka 115 i 2006 til cirka 170 i dag. Det er en stigning på 40 procent. Antallet af muslimer i Danmark er i dag cirka 300.000. Inden mine børn bliver gamle, er det tal fordoblet, hvis vi ikke gør noget.
Og når antallet af muslimer stiger, stiger presset på vores værdier også. Truslerne fra de fanatiske bliver flere, og de forholdsregler, som vi som samfund må tage, bliver mere drastiske. Det koster på friheden, sikkerheden og tilliden mellem os.
EU-Domstolens kendelse lægger store sten i vejen for, at vi kan forsvare de værdier, som Danmark bygger på og binder os sammen som folk.
Men problemerne går ikke væk af sig selv. Det må vi have lært i løbet af de seneste 50 år med muslimsk indvandring. Vi kan ikke lade det fortsætte 50 år til.
Det er derfor, jeg tager så voldsomt på vej.
Pernille Vermund er partiformand for Nye Borgerlige.