Prøv avisen
Debat

Ved du, hvornår du er død? Hjertedødskriteriet vender tilbage

Hjertedødskriteriet blev for 30 år siden erstattet af hjernedødskriteriet. Den grundlæggende forskel er, at med hjernedødskriteriet er organdonation udelukket, så længe der stadig findes den mindste smule aktivitet i hjernen – det er det ikke med hjertedødskriteriet ved organdonation, skriver kandidat i filosofi. Arkivfoto. Foto: Mogens Flindt/Nf-Nf/Ritzau Scanpix

Emil Junge Nielsen Busch, kandidat i filosofi og kommunikation

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Der er et stort problem med hjertedødskriteriet ved organdonation, og det er måden, det indføres på, skriver kandidat i filosofi

I 2018 DØDE 40 danskere, mens de ventede på et nyt organ. I Europa mister flere end 15 personer livet hver eneste dag, mens de venter.

Nu skal et comeback til hjertedødskriteriet ved organdonation i Danmark sikre flere organer til danskere på ventelisten.

Der er mange bekymringer omkring hjertedødskriteriet ved organdonation. Nogle frygter, at læger vil lade sig påvirke, når de skal vurdere en patients udsigter, fordi en organdonor potentielt kan redde fem andre mennesker.

Andre sætter spørgsmål ved, om man egentlig er død, hvis der stadig er aktivitet i hjernen, ligesom nogle har betænkeligheder ved, om lægerne vil undlade at genoplive patienter for at få hjertedøden til at indtræffe.

Det lader til, at de fleste bekymringer kan løses ved at fastlægge klare retningslinjer for, hvordan død defineres og konstateres. Frygten for organhøst lader også til at kunne afhjælpes, hvis der er nok afstand mellem den læge, der står for behandling, og den, der står for organdonation.

DER ER IMIDLERTID ET ANDET stort problem med hjertedødskriteriet ved organdonation, og det er måden, det indføres på.

Hjertedødskriteriet blev afskaffet for mere end 30 år siden, da man i stedet indførte hjernedødskriteriet. Den grundlæggende forskel er, at med hjernedødskriteriet er organdonation udelukket, så længe der stadig findes den mindste smule aktivitet i hjernen – det er det ikke med hjertedødskriteriet ved organdonation.

I april sidste år vedtog et politisk flertal i Folketinget, at hjertedødskriteriet ved organdonation skulle hives op af gemmerne, og formodningen er, at en arbejdsgruppe har færdigudviklet retningslinjerne for det til maj. Herefter vil hjertedødskriteriet ved organdonation blive taget i brug på sygehuse rundt om i landet.

Der er imidlertid meget få medier, der har omtalt den nu nært forestående ændring, ligesom der heller ikke informeres om den forestående ændring, når man forsøger at registrere eller ændre sine ønsker til organdonation på sundhed.dk.

SELVOM DER I ØJEBLIKKET er stor opbakning til organdonation, er det en stemning, der kan vende. Sundhedsstyrelsens rapport ”Organdonation 1995-2015” fastslår, at uvidenhed og usikkerhed omkring organdonation er noget af det, der kan skabe modstand i befolkningen.

Det fremhæves, at en af de største bekymringer, når folk skal tage stilling til organdonation, er usikkerheden om, hvorvidt man egentlig er helt død, når ens organer fjernes.

I Dansk Center for Organdonations egen rapport fra 2018 gøres der opmærksom på, at en metaanalyse af sundhedspersonale og befolkningens holdning til organdonation på baggrund af hjertedød har påvist information, der er en nødvendighed, hvis man vil opnå opbakning til denne type donation.

Usikkerhed og skepsis i befolkningen kan netop være en konsekvens, når hjertedødskriteriet tages i brug senere på året. Hvis nuværende og potentielle donorer bliver usikre på eller nervøse over, hvad et ja til donation egentlig indebærer, kan det medføre et stop eller et fald i antallet af organdonorer i Danmark.

Emil Junge Nielsen Busch er kandidat i filosofi og kommunikation.