Ved P1’s programlæggere ikke, at folk går i kirke søndag formiddag?

Så smid hjemmeskoene og gå til tro og eksistens i virkeligheden, skriver sognepræst

Arkivfoto.
Arkivfoto. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

SØNDAG ER ugens hvile- og restitutionsdag. DR P1-lyttere bruger typisk eftermiddagen i skoven eller hygger sig med simremad til en aften i familiens skød. Søndag formiddag er ideel til at blive siddende med kaffen og tænke over, at man lever. Det er god public service, at fylde netop dette rum med både dybere og højere tanker end i hverdagen. Bortset fra, at målgruppen er gået til gudstjeneste, når der sendes.

Ved P1’s programlæggere ikke, at folk går i kirke søndag formiddag? Eller er DR og folkekirken nu i konkurrence om folks meningsfulde søndag formiddag? Lad mig i så fald gøre det helt klart, hvad P1 er oppe imod.

Søndagens gudstjeneste i kirken er den ægte vare, når det kommer til det enkelte menneskes forhold til tro og eksistens. Her bliver det hele menneske aktiveret, krop, sind og ånd: Du må stå op søndag morgen, tage sko på og flytte dig hen i en kirke. Det kan være den nærmeste eller en kirke længere væk. De ligger spredt ud over hele landet og er åbne og tilgængelige for enhver. Folk flytter sig gerne langt efter den kirke, de af forskellige grunde foretrækker.

DU BLIVER MODTAGET af kirkens særlige rum, hvor lysene er tændt og andre mennesker summer ind og sætter sig. Klokkerne kalder os sammen, som de har gjort det i århundreder.

En gudstjeneste er en praksisøvelse i tro og eksistens – og den er derudover også et meningsfuldt fællesskab på tværs af alle de skel, der ellers er mellem mennesker. Her mødes man om det, vi alle har tilfælles: Livet – om end vi oplever det helt forskelligt.

Gudstjenestens sprog er ikke kun til intellektet som P1’s programmer – der endda vil begynde at kommentere undervejs i den radiotransmitterede højmesse som en integreret del af den nye sendeflade. Men intet er så skadeligt for en meningsfuld oplevelse af en gudstjeneste, som at den bliver forklaret.

Gudstjenesten er et flow af gentagne og afvekslende led i et gennemarbejdet ritual, der er designet til at give tro og eksistens ord og plads i tilværelsen. Det er helt okay at kede sig undervejs, men du behøver ikke. Som ved andre meditationsformer skal du holde dig åben og nysgerrig og lade flowet af musik, salmer, poesi og udfordrende vinkler på tilværelsen påvirke dig på alle niveauer.

Det er selvfølgelig hyggeligt at blive siddende ved morgenbordet og fordybe sig, men du bliver let distraheret og får så ikke det fulde udbytte.

At gå i kirke svarer til at tage i fitnesscenter for at træne. Den fysiske træning kunne nemt foregå hjemme på stuegulvet eller på andre gratis måder. Når du går i kirke, er det som at investere din tid og din hjemlige søndag formiddag for at gå et egnet sted hen, hvor det hele drejer sig om at træne dit forhold til tro og eksistens – for nu at blive i P1’s påstand om det, du får med dig fra radioen.

Gudstjeneste går man til for sin egen skyld og opdager dér, at andre mennesker har det ligesom en selv. Dette ugentlige og verdensomspændende fællesskab styrker og udvikler vores ofte ordløse sprog om tro, eksistens og ikke mindst meningen med livet, dit eget og din nabos liv og verdens ve og vel.

Så smid sutskoene og gå til tro og eksistens i virkeligheden. P1 kan jo heldigvis streames.

Line Hage er sognepræst i Sundby Sogn.