Prøv avisen

Biolog og forfatter: Vi får for få børn. Mange prioriterer karriereræs, rejser og byture højere

De unge bør opmuntres til at få børn i studietiden, mener biolog og forfatter Niels Arbøl. – Foto: Ida Marie Odgaard/ Ritzau Scanpix.

Niels Arbøl

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Danmark ligger nu på 1,67 fødte børn pr. kvinde i gennemsnit. Vi bør dog ligge på 2,1 barn pr. kvinde. Det lave fødselstal giver grund til alvorlig eftertanke

Det har tilsyneladende ikke vakt den store opmærksomhed i pressen, at Danmarks Statistik for en måneds tid siden (den 26. februar) meddelte, at den samlede fertilitet herhjemme er faldet for fjerde år i træk. Dette burde ellers vække til alvorlig eftertanke.

Danmark ligger nu på 1,67 fødte børn pr. kvinde i gennemsnit. Coronapandemien har i modsætning til forventningerne ikke ført til noget babyboom, snarere til et yderligere fald i fødselstallet.

Vi er dermed i underkanten af de 1,7 barn pr. kvinde, som vi har ligget på i mange år med små udsving. Det er et godt stykke fra de 2,1 barn pr. kvinde, der skal til, for at Danmarks befolkningstal kan holde sig stabilt over tid.

Det lave fødselstal giver grund til alvorlig eftertanke.

For det første er et lands befolkningstal helt afgørende for velfærdsstatens fortsatte beståen. Arbejdsstyrken er simpelthen ikke stor nok til at finansiere den, og vi oplever allerede mangel på kvalificeret arbejdskraft flere steder. Vi oplever, at daginstitutioner, skoler og gymnasier må lukke eller skære ned, især på landet, af mangel på børn og unge.

Dertil kommer, at økonomisk vækst er helt afhængig af mennesker, der arbejder og skaber produktivitet. Stadigt flere ældre skal forsørges af stadigt færre unge. Men udtrykket ældrebyrden er både diskriminerende og forkert. For den skyldes ret beset, at der fødes for få børn.

Eftersom politikerne af gode grunde ikke mener, at de kan få folk til at få flere børn, så kan de i stedet vælge mellem at skære ned på velfærdsstaten, forhøje skatterne, øge pensionsalderen eller at åbne op for flere indvandrere – og ingen af delene er særligt populære.

For det andet dækker det lave fødselstal over et stort psykologisk og sundhedsmæssigt problem for kvinderne.

Men det lader til, at mange par er mere optaget af at færdiggøre uddannelse, finde den rigtige partner, gøre karriere eller blot forlænge ungdomslivet med rejser og byture, måske til langt op i 30’erne. Deres forældre vil sikkert også råde dem til at gøre uddannelsen færdig, før de får børn.

Dette er bare et dårligt råd. For med tiden bliver kvindens reserve af gode æg stadig mindre, hvilket nedsætter hendes evne til at blive gravid. Set i forhold til den enkelte cyklus er chancen for at blive mor som 30-årig kun halvt så stor, som når man er 20 år. Ofte hjælper fertilitetsbehandling ikke, og barnløshed kan gå hen og blive et stort psykisk problem.

Både mor og foster løber også en helbredsmæssig risiko ved at udsætte fødslerne. Blandt meget andet har en ny og meget stor dansk-norsk undersøgelse påvist, at kvinder, der ikke får børn, eller som først får dem efter 28 års-alderen har en lidt større risiko for at få brystkræft senere i livet.

Man skulle tro, at covid-19 havde lært os, at naturen har nogle love, vi ikke lige kan sætte os ud over.

At udsætte fødslerne til efter 30-35-års-alderen betyder også, at der ikke bliver mulighed for parret til at få et barn nummer to eller tre, hvilket bidrager til det lave fødselstal.

Hvad kan vi gøre? Der bør satses på oplysning og forskning. De unge bør opmuntres til at få børn i studietiden. Alligevel er forældreskab eller barselsorlov ikke et af de kriterier, der blandt mange andre benyttes af universiteterne forud for optagelsen på kvote 2, der netop har fundet sted.

At være forælder skulle vel ellers give en større livserfaring end fritidsjobs og udlandsophold, som tæller med, ligesom forældre vel skulle være mere motiverede end andre for at gennemføre det studium, de ønsker sig.

Hvornår begynder vi at tænke det lave fødselstal ind i den måde, vi tilrettelægger samfundet på?

Niels Arbøl er biolog og forfatter.