DE KRISTNE i Mellemøsten og Nordafrika er som Jesus i Getsemane Have. Vi må støtte dem midt i den desperation og lidelse, som de oplever. Den kristne satellit-tv-station SAT-7 er en af måderne, hvorpå vi kan vise vores opbakning. Når kristne i Mellemøsten oplever undertrykkelse, diskrimination og forfølgelse – hvad bør vores respons så være?
Det var et af temaerne, da den kristne satellit-tv-station SAT-7 fra den 18. til den 20. april holdt sit årlige netværksarrangement. Denne gang blev konferencen afholdt i Tyrkiet, og 210 deltagere fra 26 lande var samlet for at blive opdateret på tv-stationens arbejde med at formidle den kristne tro til mennesker i Mellemøsten og Nordafrika. Et arbejde, der er vokset støt, siden tv-stationen i 1996 blev lanceret med få timers ugentlig sendetid, til i dag, hvor der sendes 24 timer i døgnet på fem forskellige kanaler. 25 millioner seere i regionen følger SAT-7’s arabisk-, farsi- og tyrkisksprogede programmer via parabol eller internet. Og det hele drives for under tre procent af Danmarks Radios samlede budget!
Ud over at høre nyt om tv-arbejdets udvikling var konferencen også en god anledning til at sætte fokus på de kristnes og den kristne kirkes aktuelle tilstand i Mellemøsten og Nordafrika. Igen og igen blev ordet desperation nævnt.
Gennem de seneste 100 år er den kristne befolkningsandel i regionen skrumpet ind til få procent. Fremvæksten af en mere radikaliseret islam i forskellige skikkelser er blandt flere alvorlige forklaringer på udviklingen. Og de tilbageblevne kristne oplever flere steder diskrimination, hadforbrydelser og decideret forfølgelse.
Hovedtaleren på konferencen – en tyrkisk forfatter og Mellemøstekspert, hvis navn ikke må viderebringes grundet konferencens sikkerhedsprocedurer – fortalte om de kristnes reaktioner på den aktuelle modgang. Han så tre typiske svar fra de kristne: flugt, tilbagetrækning og engagement.
DET VAR EN VIGTIG POINTE, at der ikke er ét rigtigt kristent svar på forfølgelse. I nogle tilfælde har kristne måttet acceptere at flygte fra undertrykkelse og forfølgelse. Det er der ingen skam i, selvom vi i Vesten måske har størst fokus på dem, der vælger lidelsen frem for flugten. Der findes endda bibelske forbilleder på flugt, som når Jesus i Lukasevangeliet, kapitel 4, vers 30 flytter sig fra den menneskemasse, der vil styrte ham ned fra et bjerg, eller når apostlen Peter i Apostlenes Gerninger, kapitel 12, får hjælp fra en engel til at flygte fra Herodes’ fængsel.
Det andet svar er retræte, og det er – ifølge taleren – det hyppigste svar hos de kristne i Mellemøsten og Nordafrika i dag. Kort fortalt handler det om at acceptere den plads i samfundet, man bliver tildelt, og indordne sig under de rammer, som staten sætter for ens tro. Igen er det et forståeligt og rimeligt svar på omverdenens pres.
Det tredje og sidste svar er engagement. Det handler om ikke at affinde sig med bare at være et offer, men at insistere på at ville indgå aktivt i det samfund, som man er en del af. Det handler om at være ”lys og salt” i nytestamentlig terminologi ved både at formidle den kristne tro klart og tydeligt i ord og ved at leve de kristne værdier ud i konkret næstekærlighed og samfundsengagement. De kristne kan måske endda være med til at forandre Mellemøsten i en positiv retning og tage en aktiv position i forsonings- og fredsprocesser i regionen. Med talerens ord er de kristne ikke bare mus, der må gemme sig, når elefanterne slås. De kristne har også en vigtig rolle at spille.
TV-STATIONEN TALER ind i de kristnes liv og situation i Mellemøsten og henvender sig både til dem, der er på flugt, dem, der er i defensiven, og dem, der har mulighed for og ressourcer til at bidrage til forandring. Tv-programmerne søger at styrke de kristnes identitet, korrigere misforståelser om den kristne tro og genfortælle den rige kristne historie i Mellemøsten og Nordafrika.
Samtidig adresserer programmerne vanskelige problemstillinger og udfordringer i regionen og bidrager konstruktivt til at finde løsninger. For det er ikke kun kristne, der har det svært i en del af verden, præget af alvorlige problemstillinger som krige, politiske og religiøse konflikter, ungdomsarbejdsløshed og økonomisk tilbagegang. Dertil kommer behovet for at skaffe ligestilling for kvinder, skolegang og uddannelse til børn og rettigheder for mennesker med handicap og andre minoriteter.
DET STORE SPØRGSMÅL på konferencen var: Hvordan kan vi, der ikke bor i Mellemøsten og Nordafrika, bedst støtte op om kirken og de kristne – og hjælpe dem til at være en engageret del af befolkningen? To svar blev givet af hovedtaleren.
Det første lød helt enkelt: gennem ydmygt at spørge de kristne i regionen, hvad de har brug for, i stedet for på forhånd at gå ud fra, at vi ved det. Der bliver spildt mange penge på misforståede missionsindsatser i regionen, fordi man ikke tager udgangspunkt i de behov, som kirkerne i regionen selv peger på og reelt har, lød det provokerende fra talerstolen.
Det andet svar bestod i en sammenligning mellem Jesu fortvivlelse i Getsemane Have og de kristnes situation i Mellemøsten og Nordafrika i dag. Jesus bad sine disciple om at våge og bede – og det er den opgave, vi også har over for de kristne i Mellemøsten og Nordafrika: at våge og bede. Når man kan fristes til at spørge: Hvor er Gud henne i den desperation og modgang, som de kristne og kirkerne kan opleve; så er det indimellem mere relevant at spørge: Hvor er den globale kirke henne, når lidelse og forfølgelse rammer vores brødre og søstre i Mellemøsten og Nordafrika?
Tv-stationen er ikke det eneste rigtige svar på, hvordan vi støtter de kristne i Mellemøsten og Nordafrika. Men det er et godt og konkret eksempel på, hvordan vi kan vise omsorg og solidaritet med de kristne, der lider. Programmerne laves og produceres lokalt i Egypten, Libanon og Tyrkiet af mennesker, der selv hører til tv-stationens målgruppe og kender konteksten og behovene. Og programmerne kommer med støtte, opmuntring og håb til mennesker, der på grund af diskrimination, forfølgelse og regionens generelle udfordringer er presset i knæ.
Konferencen i Tyrkiet sidder stadig i kroppen på mig. Jeg er dybt imponeret over den forskel, tv-stationen gør for rigtig mange mennesker. Og jeg er blevet endnu mere overbevist om, at vi som kristne i Danmark har et stort ansvar over for kirken i Mellemøsten og Nordafrika. Det ansvar kan vi blandt andet løfte ved at støtte tv-stationen.
Peter Fischer-Nielsen er generalsekretær i Mission Afrika, der siden 1998 har været partner med SAT-7 og blandt andet har udsendte medarbejdere på tv-stationens internationale kontor på Cypern.