Prøv avisen
Debat

Vi har gjort meningen med livet for kompleks. For mig er svaret simpelt

Modelfoto. Foto: Olaf Mades/Panthermedia/Ritzau Scanpix

Frederik Svinth, foredragsholder

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

I stedet for at spørge ”hvorfor har vi et ansvar for hinanden?”, kunne vi spørge ”hvordan?”. Hvordan skal jeg leve med mit ansvar. Deri ligger der et formål, som giver livet mening, skriver Frederik Svinth

JEG ER AF DEN overbevisning, at meningen med livet ikke er relativ, at der faktisk er et svar.

Jeg var som barn enormt bange for at skulle blive voksen. Det store spørgsmål, der rumlede rundt i mig dengang, var ikke ”hvad er meningen med livet”, men hvad mon de voksne laver, nu hvor de ikke leger. Det var mig en gåde, at livet kunne have værdi, hvis ikke man skulle lege.

Den ene løsning var at lade være med at stoppe legen, hvilket har udmundet sig i en brætspilssamling, legosamling og en kælder fyldt med rollespilsgrej. Men livet er kommet med et nyt spørgsmål, somer begyndt at fylde.

Nemlig: Hvad er meningen med livet?

For nok kan eventyrene fra barndommen opnås i en lille grad gennem diverse hobbyer, men jeg indså, at det store eventyr med livet skulle findes igennem, at det giver mening at være til. For når jeg kan lide at genskabe eventyr i min fritid, så er det, fordi der er noget fantastisk over, at helten kæmper og sejrer.

I mange fortællinger er der noget i midten af eventyret, som mytologen Joseph Campbell beskriver i sit værk ”The Hero With A Thousand Faces”. Det er der, hvor helten på en måde giver slip på noget i sig selv for at tage del i noget større. Man bliver ”et med verden” i stedet for sig selv. Man finder et ansvar og gør ansvaret levende med handling.

Så her får i det korteste svar på spørgsmålet, Hvad er meningen med livet?: Det er at tage ansvar.

Derfor vil mange, der er forældre, have oplevet, at det var netop, da der kom børn til verden, at livet begyndte at give mening. Hvilket jo ifølge tesen om at meningen med livet ligger i at tage ansvar, giver god mening.

Hertil kommer, at det ikke er meningen med livet at få børn, det er selve oplevelsen af ansvar, hvilket man godt kan opleve uden at have børn. Hvis jeg giver mine børn opgaven at være hele meningen med livet, er det for stor en byrde. Men at tage ansvar for dem er stadigvæk noget af det mest meningsfulde, jeg får lov at opleve.

Viktor E. Frankl er min store helt, når det kommer til dette spørgsmål. Jeg var i midt 20’erne da jeg læste hans bog ”Man’s Search For Meaning”, og da jeg et godt stykke inde i bogen kommer til kapitlet med den lidt vilde titel ”Meningen med livet”, slog mit hjerte en ekstra gang. Endelig en, der turde at tale direkte. Som jeg forstår hans budskab, er meningen med livet givet i, at vi har et ansvar for hinanden og for os selv. Formålet, der så giver fremdrift til livet, er at give det ansvar et formål, noget, du skal bruge følelsen af ansvar på.

Så man kan med ham vinkle spørgsmålet lidt anderledes, og dermed bliver det langt mere praktisk. I stedet for at spørge ”hvorfor?”, kunne vi spørge ”hvordan?”. Hvordan skal jeg leve med mit ansvar. Deri ligger der et formål, som giver livet mening.

Ofte intellektualiseres meningen med livet, som om det kan være oppe i hovedet. Men hertil ville Frankl påstå, at selve meningen ligger i vores handlinger, i vores adfærd. Den kan ikke koges ned til flotte tanker i en bog eller et indlæg, den skal leves. Leves meningen ikke ud, kan vi have nok så mange flotte ord og stadig føle en meningstomhed. Hvis mange mennesker føler en meningstomhed, er det måske ikke, fordi de ikke kender svaret på hvorfor, men fordi de ikke lever i ansvar for menneskerne omkring dem og den klode, vi er på. Måske føles livet meningsløst for så mange, fordi det faktisk leves meningsløst.

Den canadiske psykolog Jordan B. Peterson skyder altid med skarpt, særligt når det kommer til unge mænd, som han ikke er bleg for at kalde tabere. Han siger det sådan set på samme måde: ”Meningen med livet er at tage ansvar.” Og han mener, at unge mænd har brug for at forstå det, så de ikke samles om en negativ mandekultur med selvforstærkende negativ adfærd. For at give sådanne unge mænd mening, skal meningen være konkret og praktisk. Det handler altså ikke om selvrealisering, men nærmere en opløsning af selvet.

”Peter Pan” er en fin, men også trist fortælling om en dreng, som ikke vil stoppe sin barndom, og som er bange for ansvaret. Men når legen stopper, stopper eventyret ikke, for ansvaret er netop det, som gør livet til et nyt eventyr. Livet er et eventyr, hvor ansvaret er fortællingen.

Frederik Svinth er foredragsholder.