Filosof: Vi har selv ansvar for vores digitale liv

Det er nemt at angibe tech-giganterne. Men det giver grobund for en illusorisk og ukonstruktiv fortælling om techgiganterne og internettets herskere som den store stygge ”Anden”, der har ansvaret for hele digitaliseringens skygge- og slagside, skriver filosof

Den moderne verdensborger besidder ikke blot en menneskelig eksistens og tilværelse, men efterhånden i lige så høj grad en digital tilværelse.
Den moderne verdensborger besidder ikke blot en menneskelig eksistens og tilværelse, men efterhånden i lige så høj grad en digital tilværelse. . Illustration: Rasmus Juul

Digitaliserings- og teknologikritikken buldrer derudad, og aviserne dedikerer spalteplads til denne kritiks udfoldelse. Kritikken er berettiget og skal føres, men fokus fremstår lettere ensidigt.

For kritikken er primært rettet imod internet- og tech-mastodonterne og deres manipulative forretningsmodeller, som lokker de uopmærksomme brugere til at afgive oplysninger om sig selv i alskens former og afskygninger. Debatten er fokuseret omkring disse giganters gøren og laden med fokus på dem og os, som ikke altid bidrager til det konstruktive element i debatten om digitaliseringens lyksaligheder og kvaler. Debatten overser det afgørende aspekt, nemlig vores digitale tilværelse.

Den moderne verdensborger besidder ikke blot en menneskelig eksistens og tilværelse, men efterhånden i lige så høj grad en digital tilværelse. Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden, hvilket vores politikere bryster sig af og fortæller vidt og bredt omkring. Denne digitaliseringsiver har skabt grundlaget for, at hver enkelt af os, som borgere i det danske samfund, også har en digital tilværelse. Vi interagerer mere og mere med digitale platforme i form af e-Boks, borger.dk, Nemid og så videre.

Men det er ikke de eneste digitale platforme, vi er i kontakt med i vores digitale tilværelse. Mange af os er også på sociale medier som Facebook og Instagram, anvender søgemaskiner og mailservicer som Google, surfer rundt på et hav af hjemmesider og onlinebutikker.

Det, der bringer alle disse forskellige platforme og ydelser sammen, er, at en væsentlighed for deres vedvarende opretholdelse er informationer om os brugere. De informationer, vi giver, er vores betaling for at have adgang til platformene. Vi giver oftest informationerne helt uden omtanke.

Den nuværende kritik er rettet mod, hvordan udbyderne og tech-giganterne benytter, anvender og har omgang med alle disse personlige oplysninger og data. Kritik af disse forhold og konsekvenser er nødvendige og relevante. Men den enkelte bruger og borger har selv et ansvar for egen digital tilværelse. For ovennævnte og udprægede fokus tilskynder bevidst eller ubevidst til ansvarsforskydning og -forflygtigelse.

Det er nemt at angibe tech-giganterne og dem, der mestrer digitaliseringen i profittens navn og forretningsøjemed. Men det giver grobund for en illusorisk og ukonstruktiv fortælling om techgiganterne og internettets herskere som den store stygge ”Anden”, der har ansvaret for hele digitaliseringens skygge- og slagside.

Tech-giganterne og digitaliseringens betvingere skal ingenlunde slippe for kritik fra alle sider eller korrigeres og sanktioneres af Margrethe Vestagers hammer til eksempel. For vores digitale tilværelse er præget og gennemsyret af deres valg og motiver. Men det stiller os ikke hjælpeløse i forhold til vores digitale tilværelse, for nu er det endnu mere påkrævet, at der bliver tilskyndet til at tage ansvar for ens egen digitale tilværelse.

Det betyder, at vi som digitale brugere bliver meget mere bevidste om, at det digitale og hele dets sfære er meget tæt på vores eksistens og tilværelse. Derfor må vi rette en opmærksomhed indad og få en ansvarsbevidsthed.

Det er som, hvis vi går ind og handler i et supermarked. Under indkøbsturen træffer vi en lang række valg og afgørelser og samtidig påvirkes og tilskyndes vi også på både hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige måder. Vi har en række værktøjer og rettigheder i form af for eksempel varedeklarationer, der informerer om produktet, og reklamationsret og bytteservice.

Men alt det tilsammen fritager os som kunder og forbrugere ikke for ansvaret for det, indkøbskurven indeholder, som vi køber og fragter hjem i bæreposer.

POINTEN ER, at vi har ansvaret for vores egen tilværelse – såvel den menneskelige, som den digitale. Og det er dette indadvendte ansvar, som skal bringes frem og tydeliggøres meget mere i kritikken af digitalisering og teknologi. Vi har brug for flere og mere effektive værktøjer til at styre de oplysninger og spor, vores alle sammens digitale tilværelse sætter sig i den digitale sfære.

Men den enkeltes ansvar for sin egen digitale tilværelse skal moraliseres og tilskyndes, så der gennem kritik og debat også dannes en etik og dannelse, som vedrører vores interaktion med det digitale og teknologiske i alle afskygninger.

Den ene form for kritik og debat udelukker ikke den anden, men den udadvendte og fremfarende kritik og debat skal i langt højere grad suppleres og føjes sammen med den indadvendte og ansvarsbevidste selvkritik.

Vi vil fremover altid stå i et forhold til den digitale sfære og have en digital tilværelse. Det må vi tage et ansvar for, samtidig med at vi forholder os konstruktivt kritiske og udfolder debatten om de fordringer, udfordringer, konfrontationer og implikationer, som digitaliseringen og det teknologiske afstedkommer og byder os i vore menneskelige eksistens og tilværelse.

Robert Holmquist er vidensformidler, cand.mag. i filosofi.