Flere gange i den seneste tid har man kunnet høre om unge, der tager den receptpligtige angstmedicin Xanax som euforiserende stof. Nogle gør det for rusen. Andre selvmedicinerer sig for at lukke problemerne ude.
Uanset hvorfor de tager det, er det op til os voksne at sikre, at det stopper. Hver femte unge i 8. klasse føler sig ”meget presset”, viser en undersøgelse fra Børnerådet. Vi måler og vejer folkeskoleelever i tests, prøver og eksamener og tildeler dem karakterer. Og når vi har testet dem op til 30 gange gennem deres folkeskoleliv, bliver de dømt uddannelsesparate eller ej. Intet under, at der tegner sig et billede af en generation af unge, der er mere presset end tidligere.
Konsekvensen kan aflæses i nye alarmerende stresstal fra 2018 fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at ”dårligt mentalt helbred” er stigende blandt unge. Samtidig er frafaldet på en del ungdomsuddannelser tårnhøjt, og SIND Ungdom har kastet lys over, at psykiske problemer er årsag til over halvdelen af frafaldene.
Det er en udvikling, som vi voksne ikke kan være bekendt. Tværtimod er det vores opgave at sikre, at de unge kommer godt ind på uddannelserne og ud på arbejdsmarkedet. De unge er næppe så meget anderledes, end vi var, da vi var unge, men de strukturer, rammer, vilkår og muligheder, vi byder dem, er radikalt forandrede.
Mit forslag er, at vi starter med at sørge for, at der er rådgivning at hente, der hvor de unge er ude på de enkelte uddannelsesinstitutioner: Skolerne skal have en fast tilknyttet trivselsvejleder.
Og faktisk behøver vi ikke kigge længere end til Norge for at finde en skabelon for løsningen. Nordmændene har nemlig deres ”helsesøs-tre”. Lad os kalde dem ”trivselsvejleder” på godt dansk.
Med trivselsvejledere ude på erhvervsskolen, handelsskolen og gymnasiet får de unge råd om prævention, støtte til en hverdag med en far, der er psykisk ustabil, hjælp til at strukturere hverdagen og en god snak om vægt, søvn, trivsel og stoffer som Xanax. Vi så det i tv-serien ”Skam”, hvor Noora og veninderne blev mødt af en professionel, der lyttede, gav råd og indgød (selv)tillid. Det er præcis målet med en trivselsvejleder.
Der er i dag en række tilbud til unge. Problemet ved dem er bare, at de unge selv skal finde dem og opsøge dem. Og så skal de finde modet til at gå ind ad døren, hvor et kæmpeskilt melder, at her får du ”psykologisk rådgivning”. Lad os vende det rundt og lade hjælpen og vejledningen komme til de unge, hvor de er.
Vejlederens rolle vil være mangeartet, og det kalder på, at det er en erfaren professionel, der sætter sig i stolen. Det kan for eksempel være en sundhedsplejerske, en psykolog eller en ergoterapeut.
Studier fra USA viser, at det er muligt at fastholde de studerende på uddannelserne og give dem en bedre trivsel via en helhedsorienteret sundhedsvejledning.
Nøglen er at finde årsagerne til, at den unge tager Xanax, bøvler med overvægt, har en selvskadende adfærd eller andre konkrete udfordringer. Trivselsvejlederen kan lindre, hjælpe og støtte.
Imens kan vi så passende se på, om vi ikke også skulle rive uddannelsesloftet ned, stoppe karakterræset og droppe testregimet. Det er på tide, vi tager ansvar, stopper presset og giver de unge ro på. Og det haster.
Vivi Nør Jacobsen er folketingskandidat for SF i Københavns Omegn.