Prøv avisen

Konsulent: Vi har bare brug for én regel: Opfør dig ordentligt – også overfor klimaet

Der ligger en indlysende parallel mellem de almindelige moralske spørgsmål og vores ageren i en verden med store klima- og miljømæssige udfordringer. Tænk, hvis vi overførte disse moralske spørgsmål og svar til en klima- og miljødagsorden, skriver bæredygtighedskonsulent. Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix

Johannes Schønau

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Vi kender alle vejen, vi skal blot overføre vores moralske kompas fra det ordentlige menneske til den grønne omstilling, mener skribenten

”Far, må jeg prøve at stikke pinden ind i myretuen?”. ”Nej, selvfølgelig må du ikke det,” var mit klare svar til min femårige datter under en corona-skovtur. ”Men hvorfor egentlig ikke?”, lyder det logiske spørgsmål tilbage. Og her var mit svar knap så klart. Jeg væver noget med, at ”dyrene også skal have lov at være her” og ”hvad ville du sige til, hvis der kom nogen og stak store pinde ind i vores hus?”.

Mit første svar kom prompte. Jeg ved godt, om det er o.k. at stikke pinde i myretuer af ren nysgerrighed. Og jeg kender også godt svaret på lignende spørgsmål: Må jeg slå dyr ihjel for sjov? Skal man rydde op efter sig selv? Bør jeg rejse mig for en ældre dame i bussen? Jeg kender svarene, for de er en del af min opdragelse og dannelse, men blafrer indimellem efter argumenterne.

Der ligger en indlysende parallel mellem de almindelige moralske spørgsmål og vores ageren i en verden med store klima- og miljømæssige udfordringer. Tænk, hvis vi overførte disse moralske spørgsmål og svar til en klima- og miljødagsorden. Så ville vi allerede være nået langt:

Behøver jeg at flyve til London med kæresten for en weekend? Må jeg smide fastfood-emballage ud af bilen? Bør vi hjælpe udviklingslandene med at nå Paris-aftalen? Skal jeg virkelig sortere mit affald?

Svaret er ikke altid det, vi gerne vil høre, men vi ved, hvad der er rigtigt og forkert. Og netop dette gør mig glad.

Som højskolelærer møder jeg tit disse klimamoralske spørgsmål fra elever. Og som regel kender de svarene i forvejen. Både på de klima- og miljømoralske, men også svarene på den korrekte ageren i det minisamfund, en højskole udgør.

Her er der ofte mange regler og retningslinjer, for at samværet kan glide bedst muligt. ”Ryd op – din mor er her ikke”, ”Ryg ikke her – tak”, ”Sluk lyset”, ”Tag koppen med”. For mig at se kunne disse højskoler og mange andre samfund nøjes med én regel: ”Opfør dig ordentligt. Du ved godt hvordan.”

På højskolerne har vi stor erfaring med at sætte rammerne for et samfund, hvor alle kan være. Vise ungdommen vejen til, hvad et ordentligt menneske er, og hvordan det handler. Et ordentligt menneske rydder op efter sig selv, det har syn og respekt for sine medmennesker, det tager ansvar og handler, når det er nødvendigt. Alle de samme elementer, der skal sættes i spil, når verden skal omstilles. Vi kender alle vejen, vi skal blot overføre vores moralske kompas fra det ordentlige menneske til den grønne omstilling.

For det ordentlige menneske vil altid handle til sidst. Det ordentlige menneske vil ikke lade stå til og forholde sig passivt. Det handler, når det er nødvendigt, det siger til over for uretfærdigheder, det tager ansvar for sig selv, for andre, for klimaet og for naturen. Det flytter sig.

Og her ligger mit håb for fremtiden: Vi kender alle svarene. Vi kender dem fra vores forældre, fra folkeskolen, fra efterskolen eller højskolen, og at kende svaret må være første skridt til at finde løsningen.

Johannes Schønau er bæredygtighedskonsulent i Folkehøjskolernes Forening i Danmark og lærer på Egmont Højskolen.