Det har været en underlig debat om Donald Trumps tid som præsident i snart fire år. Den har ikke handlet om politik, men om forholdet mellem sandhed og løgn. Trump løj hele tiden. Det er en vedtaget sandhed. 22.000 gange løj han. Politikere og medier må ikke lyve og skal holde sig til fakta, hvis de ikke gør det, kommer Detektor og faktatjekker. Men hvem faktatjekker faktatjekkerne?
Vi har at gøre med en klassisk filosofisk diskussion, som ikke diskuteres filosofisk, men som om den var politisk. Man kan ligefrem sige, at erkendelsesteori har erstattet politik. Vi kender det også fra pandemi-situationen, hvor politikken underordner sig videnskaben. ”Filosofferne” styrer, og ministrene er deres tjenere. Politik er kommet til at handle om sandhed og løgn.
Dernæst har debatten handlet om retorik. Om Trumps retorik især. Trump er retoriker, og han læser ikke taler op, som taleskrivere har skrevet, sådan som andre præsidenter gør. Retorikken er filosofiens modsætning. Kampen mellem retorik og filosofi blev udkæmpet i Grækenland mellem sofisterne (Gorgias) og filosofferne (Platon). Retorikere vil overbevise og overtale; filosofferne vil bevise og tale eller tælle. Filosoffer mener, retorikere lyver. Platon ville udvise kunstnerne (fiktion) fra sin stat, fordi de ikke talte sandt, og fordi de ikke vidste noget. De kunne kun efterligne sandheden. Platonisk set er Trump en kunstner, der skal forvises fra republikken eller staten. Trump har gjort politik til æstetik. Trump er sofisten, Biden filosoffen.
Der har været endnu et begrebspar i spil. Det er modsætningen mellem ”videnskab” (fakta, sandhed) og ”fiktion” (løgn, digt). Joe Biden og Barack Obama tror på videnskab, Trump tror på fiktion, altså ifølge Biden. Da Obama var i København til klimatopmødet sagde han, at dette er videnskab og ikke fiktion.
Trumps vælgere lever ikke i virkeligheden, men i en fantasy -verden. De tror ikke på videnskab. Trumps 70 millioner vælgere fornægter fakta. CNN’s antifiktionsmotto er ”Facts First” (en efterligning af Trumps ”America First”).
Der hersker en nervøsitet, der går ud på, at sandheden er forsvundet, og alle vil gerne finde den igen. Løgnens fader skal fornægtes. To plus to er altså fire. Det er trosbekendelsens minimalistiske udgangspunkt. Det minder om, da Gud døde, men ganske som vi lever efter Gud, lever vi efter sandheden. Det har tiden med Trump og Brexit afsløret. Algoritmer sættes til at fjerne løgne. Man regner med om ikke længe at finde en maskine, der kan adskille sandhed fra løgn. Man må ikke håbe, den kommer i kirke.
Vi lever i en efter-sandheden-epoke, og Trump er en typisk repræsent for den epoke, men det mener han naturligvis ikke selv. Han tror på fakta. Også Brexit kom til at handle om den samme modsætning. Nigel Farage er en stor retoriker; Boris Johnson er det samme. Han er klassisk dannet. De to løj, men Theresa May gjorde ikke. Hun er videnskaben (uddannet geograf), og hun talte sandt.
Ubehaget ved at leve efter sandheden kommer til udtryk i en patetisk klamren sig til ”fakta”. Fakta findes forud for fortolkning, siges det. Fakta er nøgne, indtil man sætter ord på dem. De kan godt lide at få ord sat på sig, for så kan de sige noget, skønt protestere kan de ikke, når nogen går stik imod dem.
Men det mener mange faktisk, at de kan. De tror, fakta kan slå igen. Kan fakta da hævne sig? Farlige fakta? Nej, fakta kan kun sige noget på samme måde, som havren kan sige ”jeg er havren”. Det er retorik. Man har personificeret fakta.
Tal spiller en stor rolle for faktatjekkere. De tæller og tæller, og derefter fortæller de, og når de fortæller, fortaler de sig. Vi hører ofte journalister eller lignende sige, at denne eller hin gruppe har en ”fortælling” eller endnu finere et narrativ, som de lever efter.
Fakta, tal og fortælling hører sammen. Sammenhængen mellem tal og fakta er der en historisk forklaring på, for fakta blev opfundet i det 17. århundrede i forbindelse med dobbelt bogholderi, hvor den ene række tal skulle svare til den anden. Fakta er historiske, og der var engang, hvor de ikke fandtes.
Lige siden Trump blev indsat, har kampen raset om antallet af folk på pladsen foran Capitol. Ikke en politisk kamp, men en kamp om, hvem der har talt rigtigt. Og talte du rigtigt, var du med i den sande fortælling. Fakta er noget, man tror på, og derfor var det blasfemi, da Trumps presserådgiver Kellyanne Conway brugte ordet ”alternative fakta” (retorik). Det er som at sige, at der er flere guder end fakta. Trump imiterer fakta. Det hedder med et ord hentet fra retorikken hypotyposis.
Den tyske filosof Friedrich Nietzsche indledte sit opgør med videnskaben sådan her: ”Der findes ikke fakta, kun fortolkninger.” Læs ikke Nietzsche på gymnasierne. De unge må ikke miste troen på fakta og skal helst ikke lære at fortolke. Ingen nihilister i vores gader. Men vi lever i post-sandhedens æra, og selvom mange drømmer sig tilbage til tiden før efter-sandheds-tiden, kommer de aldrig tilbage til den, for den har aldrig eksisteret.
Hans Hauge er lektor emeritus, dr.phil. og forfatter.