DE MODERNE MARTYRER bærer på en tavs smerte – for manges vedkommende gælder det, at de ikke er i stand til at tale deres egen sag.
Derfor er det tragisk at udryddelsen af kristne – ikke mindst i Mellemøsten og Afrika – ofte mødes med en sær tavshed fra det internationale samfund. Det gælder også i Danmark, hvor det i mange år har virket politisk ukorrekt at tale specifikt om forfølgelse af kristne. Det gælder også langt ind i kirken.
Synspunktet begrundes ofte med tre argumenter:
Det er bedre at fokusere bredt på religionsfrihed frem for at favorisere en særlig religion eller trosretning.
Vi gør de kristne ekstra sårbare, hvis vi viser særlig interesse for dem, fordi der i Mellemøsten er et generelt had imod Vesten og vestlige værdier.
Kristne ledere i Mellemøsten ønsker ikke at blive skilt ud som en særlig problemramt gruppe.
Det er korrekt, at forfulgte kristne ofte følger sig misforstået og afvist af Vesten. Men det er ikke ensbetydende med, at de beder om tavshed. I august 2014, da krigen i Syrien for alvor var brudt ud, modtog jeg via mit hverv som formand for Evangelisk Alliance i Danmark en appel fra The Supreme Council of the Evangelical Community i Syria and Lebanon.
Her lød budskabet:
1. Pres jeres regering er til at arbejde for, at moralske værdier og menneskelige principper må komme til at stå over politiske interesser.
2. Der er behov for en gennemtænkt strategi, der kan sikre fortsat tilstedeværelse af kristne og andre minoriteter i regionen.
3. Der er behov for akut nødhjælp.
VOLDEN MOD DE KRISTNE har mange steder i verden for længst nået et så stort omfang, at argumentet om ikke at ville udsætte de kristne for yderligere fare ikke giver mening. Desuden kan en målrettet hjælpeindsats kun finde sted, hvis problemerne bliver identificeret og fulgt op med en egentlig strategi.
Specifik opmærksomhed er også påkrævet, hvis det skal være muligt at stille de skyldige til regnskab.
Derfor stiller jeg mig også uforstående over for biskop over Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden, når hun til Kristeligt Dagblad i mandags advarer imod at tale specifikt om forfølgelse af kristne, fordi de derved bliver gjort til en brik i en vestlig dagsorden.
Jeg er enig i, at vi skal træde varsomt frem, når vi som vestlig kirke eller samfund gør os til fortalere for de forfulgte kristne. De kristne beder selvfølgelig heller ikke om, at vi fra vestlig side skal pådutte de arabiske lande en vestlig model, som de ikke ønsker. Men de beder om hjælp til at komme fri af forfølgelserne. De beder om anerkendelse af deres situation.
Viden og eftertanke er vigtig, hvis vi skal komme de kristne til undsætning på relevant vis. Derfor takkede jeg også ja, da jeg modtog opfordringen til at træde ind i en ny tænketank, der vil sætte fokus på forfulgte kristne.
Når tænketanken med tiden får udarbejdet konkrete forslag til handlinger, håber jeg, at folkekirkens biskopper, andre kirkeledere, politikere og meningsdannere vil stå sammen om at bekæmpe de uhyrligheder, som verden er vidne til nu.
Thomas Bjerg Mikkelsen er leder af Menigheds-fakultetet og formand for Evangelisk Alliance i Danmark. Han er desuden medlem af en ny tænketank, der skal sætte fokus på forfølgelse af kristne.