6. søndag efter påske
Johannesevangeliet 17, 20-26
I mandags kunne kirken atter slå sine døre op efter den historiske nedlukning, tids nok til at kunne fejre himmelfarten og den forestående pinse.
Jeg tror, vi har særligt brug for kirken i denne tid – en tid, hvor vi som Jesu disciple er i en slags venteposition til det, der skal komme. Vi har brug for at blive holdt fast på troen og håbet, og det er netop, hvad teksterne fra Johannesevangeliet i tiden mellem påske og pinse vil gøre. De vil holde os fast på enheden mellem Faderen og Sønnen og i det ligger der en vigtig erkendelse. Jesus siger i teksten til 6. søndag efter påske: ”Verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig.”
Vi har ikke set Gud, vi kender ham ikke til fulde, men vi har gennem Jesus og i kraft af troen fået en erkendelsen af, hvem Gud er. Jesus viser ved sit liv, sine handlinger og sine ord, hvordan vi skal forstå Gud, og hvordan Gud handler med os.
Martin Luther formulerer sig sådan her om den erkendelse: ”Dette er den kunst, som både Johannes som en ægte evangelist, og Paulus mere end nogen andre, lærer: på det stærkeste at sammenføje og sammenbinde Kristus og Faderen, så vi lærer ingen tanker at gøre os om Gud uden om Kristus.” Og senere skriver han, at vi må ”skjule og gemme os i denne Kristus”.
Det er en øvelse at tænke sådan og Gud, ja, måske en daglig øvelse. Men det er også en lettelse at forholde sig til Gud Fader på den måde, for det betyder, at vi ikke selv skal skabe et billede af Gud ud fra vores egne erfaringer og forståelser. Jesus giver os erkendelsen af Gud ved sit eget liv og sine ord.
Tiden frem mod pinse og åndens komme er en forberedelsestid, for vi bliver hver især givet en forpligtelse til at være vidner om Gud, og det kræver noget af os.
Det er derfor, vi har brug for kirken, brug for klokkeringningen og brug for at holde gudstjeneste, alt sammen så vi bliver mindet om, at vi skal leve vores liv i overensstemmelse med buddet om kærlighed.
For også vi er bundet sammen med Gud gennem den kærlighed, som vi er blevet skænket, og som sætter os i stand til vidne om Ham.
Søndagsordet skrives på skift af sognepræst i Varde Morten Thaysen, sognepræst i Jægersborg Lea Skovsgaard, lektor, cand.theol. Leif Andersen og pastor emer. Lisbeth Smedegaard Andersen.