EGENTLIG ER pigespejdernes vision at sætte verden i bevægelse. Det må siges, at vi fik gjort det i weekenden, da nyheden kom ud om, at de grønne pigespejdere som det første spejderkorps i Danmark dropper uniformen til fordel for en mere praktisk spejdertrøje.
Mærkerne er stadig en vigtig del af at være pigespejder, de skal bare ikke være på uniformen – de skal nemlig vises frem alle mulige andre steder. At bære sine mærker på den klassiske uniform er lidt ligesom, hvis man har vundet en medalje og tager den på, hver gang man er til træning. Dine holdkammerater ved godt, du har vundet den medalje, for de har alle sammen en magen til.
Mærkerne fortjener at blive talt op – vi skal selv starte samtalen med omverdenen om, at det at være spejder er meget mere end uniformer og ubagt snobrød.
JEG KAN SAGTENS FORSTÅ den bekymring, der må være, og jeg er sikker på, det nok skal gå. I min optik er det en bæredygtig beslutning. Spejder er så meget andet, og det er ærgerligt, at en grøn skjorte skal stå i vejen for det. Det gør ikke mig til mindre spejder, at jeg ikke bærer den klassiske uniform. Hos os ligger pigespejderidentiteten i vores grønne knogler og det ternede tørklæde.
Jeg håber også for de andre danske spejderkorps, at deres identitet ikke kun sidder i uniformen.
Kigger vi ud over vores egne landegrænser, så er det tørklædet, der binder os sammen internationalt.
De fleste spejderkorps rundtomkring i verden sætter ikke mærker på deres uniform. Spejderbevægelsen er i konstant udvikling, hvilket betyder, at vi udvikler os med tiden og samfundet, hvor vi i perioder prøver nye ting. Det betyder blandt andet, at man ændrer struktur, mærkesystemer og beklædning. De grønne pigespejdere udvikler en 100 år gammel bevægelse for at byde flere ind – piger, der måske tidligere ikke har set sig selv som en del af vores fællesskab. Vi skaber modige piger, der tør, og vi skaber et fællesskab, som andre ikke har set før.
Regitze Jørgensdatter Viborg er pigespejder og medlem af Region Øresund.