Vi plejer at tage færgerne imellem Danmark, Sverige og Norge. At køre over broen ved København og Malmø. At flyve tur-retur hen over grænserne. Danskere plejer at køre til deres ødegårde i Sverige. Svenskere har for vane at tage til Danmark for at handle og nyde Københavns kulturliv. Og mange pendler hver dag for at passe deres arbejde på den anden side af grænsen. Vi plejer med andre ord som det naturligste i verden at tage frem og tilbage over grænserne i Norden.
Men med covid-19 døde plejer. Pludselig blev det tydeligt, hvor meget især Øresundsregionen egentlig hænger sammen. Hvor stor udveksling der reelt er imellem Nordjylland og både Norge og Sverige. Det gælder faktisk hele Norden, hvor vi normalt bevæger os frit rundt.
Vi har et misundelsesværdigt regionalt samarbejde med åbne grænser, fælles projekter, erfaringsudveksling og netværk på kryds og tværs. Det har vi lidt taget for givet. Covid-19 har desværre vist os, at det skal vi ikke. Vi skal ikke have mindre nordisk samarbejde – tværtimod.
Vi skal udvikle Norden som region. Vi skal værne om vores fælles værdier, som er grundstenen for den position, vi har i verden. De nordiske lande er næsten altid blandt de ledende i verden i internationale sammenligninger om konkurrencedygtighed, velfærd, lykke og så videre. Vi er ikke kun verdensmestre i håndbold i Norden.
Vores stærke samfundsmodeller er baseret på fælles værdier som demokrati, lighed og bæredygtighed. Den turbulente udvikling i verden, vi har været vidner til i de seneste år, demonstrerer klart, at vores værdier er under angreb.
Demokrati, ytringsfrihed og et åbent og transparent samfund er ikke en given ting – det er noget, vi skal kæmpe for. Det er samtidig den platform og forudsætning, vi har, for at vi kan forblive foregangslande, der kan inspirere og bistå andre lande med gode løsninger. Vi skal være os vores ansvar bevidst. For vores egen skyld og for verdens.
På en af mine første arbejdsdage i efteråret sad jeg i formandsstolen til et møde med de nordiske samarbejdsministre. Der vedtog vi en handlingsplan for Nordisk Ministerråd for de kommende fire år. Den indeholder konkrete mål for et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden. Med handlingsplanen tager vi et skridt videre med konkrete løsninger på de mange udfordringer, den nordiske region står over for.
Det gælder naturligvis klimaområdet, hvor vi med Danmarks formandskab har været med til at sætte skub i udviklingen af bæredygtige løsninger inden for for eksempel transport og bygninger og styrket fokus på bæredygtig livsstil. Samtidig skal vi videre med digitalisering og teknologisk udvikling, som kan skabe bedre samspil på arbejdsmarkedet og inden for uddannelse. Det er indsatser, som styrker det nordiske erhvervsliv, og som skaber øget mobilitet på tværs af Norden, hvor kulturudvekslingen også er med til at forstærke båndene mellem vores lande.
En af Nordens styrker er vores stærke civilsamfund og almindelige menneskers engagement. Det er det nordiske samarbejde også bygget op omkring, og vi vil fremme den direkte involvering af civilsamfundet i det nordiske arbejde. Ikke mindst de unge skal engageres endnu mere, så det nordiske samspil konstant kan udvikle sig. De unge har meget at byde ind med, fremtiden er deres. Og hvis ikke de oplever det nordiske samarbejde som relevant, hvad er det så værd?
De nordiske statsministre vedtog i 2019 en ny vision om, at Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region. Under Danmarks formandskab i 2020 har vi i et stærkt fælles samarbejde med Grønland og Færøerne leveret en ambitiøs handlingsplan og taget de første konkrete skridt til at opfylde visionen.
Nu skal ærmerne smøges endnu mere op. Vi har et ansvar for at levere på visionen. Først og fremmest for borgerne i Norden, men også set i globalt perspektiv.
Der er behov for mere Norden, både her hos os selv og i verden.
Flemming Møller Mortensen (S) er udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde.