Peter Skaarup (DF): Vi skal acceptere transkønnede som ligeværdige. Men kønsskifte er ikke for børn

Når vi nu er så privilegerede at leve i et frisindet samfund, hvor der er en udbredt accept af transkønnende, er der ikke grund til, at samfundet også juridisk skal acceptere, at man vil være noget, som man vitterlig ikke er

I DR-programmet Realitytjek, som sendes i aften, møder Dansk Folkepartis Peter Skaarup Andreas for at få indblik i hans liv som transkønnet.
I DR-programmet Realitytjek, som sendes i aften, møder Dansk Folkepartis Peter Skaarup Andreas for at få indblik i hans liv som transkønnet. . Foto: DR.

For nylig tilbragte jeg sammen med DR to dage i det nordjyske sammen med Andreas for at få et indblik i hans liv som transkønnet. Andreas havde sat sig for at ændre min holdning til juridisk kønsskifte for personer under 18 år, men selvom det ikke lykkedes, så gjorde mødet med Andreas alligevel stort indtryk på mig og gav mig et unikt indblik i livet som transkønnet, som jeg ikke havde før.

Vi er i Danmark kendt som foregangsland, når det drejer sig om tolerance og accept af minoriteter. Det kan vi godt være stolte af. For eksempel har homoseksuelle i dag samme juridiske rettigheder som heteroseksuelle, og vi ikke bare tillader den årlige Prideparade gennem København, vi er stolte af den, hele byen syder, den hyldes i butiksvinduerne, og alle – eller næsten alle – fester gladeligt med.

Hvorfor er det så, jeg er betænkelig ved, at transkønnede med et klik på borger.dk kan skifte køn fra mand til kvinde eller fra kvinde til mand. Hvorfor vil jeg ikke imødekomme Andreas’ brændende ønske om juridisk kønsskifte, når jeg nu i øvrigt accepterer og respekterer ham som værende den, han er?

Det korte svar er, at det rent logisk er noget vrøvl at kalde kvinde for mand og mand for kvinde, og i praksis medfører det noget værre rod. Som for eksempel i sagen, som har været beskrevet i pressen, om en mand, dømt for grov voldtægt, som med et klik på tastaturet juridisk var blevet kvinde og derfor insisterede på at afsone på en kvindeafdeling i fængslet.

I bogen ”Køn, krænkelser og konsekvens – med inspiration fra Kierkegaard” argumenterer forfatteren, Birgit Bertung, for, hvordan sproget bryder sammen, når man overtræder logikkens regler. Og når sproget bryder sammen, så medfører det tab af tillid mellem mennesker.

Når vi nu er så privilegerede at leve i et frisindet samfund, hvor der er en udbredt accept af transkønnede, så er der ikke grund til, at samfundet også juridisk skal acceptere, at man vil være noget, som man vitterlig ikke er. Det fysiske køn er absolut, det psykiske er relativt.

Unge har alle dage skullet finde deres plads i livet som selvstændige individer, men i dag er der flere unge, der også har svært ved at finde deres kønsidentitet, og den kan ofte ændre sig over tid – særligt i de unge år. Det er interessant, hvad det er i tidsånden, der medfører denne søgen efter sig selv.

Transkønnede børn rummes af deres familier og af samfundet. Og en pige kan godt lade sig kalde et drengenavn. Og omvendt. Den rummelighed har vi, og det er det afgørende.

Vi skal acceptere mand, kvinde og transkønnet som ligeværdige.

Når Andreas bliver voksen, vil han have mulighed for at få foretaget en kønsskifteoperation, hvis han over tid fastholder, at det er mand, han vil være. Det er et offentligt tilbud, vi har i Danmark, men der er en grund til, at det skal være efter grundig overvejelse, at indgrebet foretages. Andreas skal være helt sikker.

Den dag, Andreas rent faktisk bliver en mand, da vil personnummeret følge med. Men indtil da er det et livsvilkår for ham at være transseksuel, og han må lære at leve bedst muligt i den unge krop, han nu engang har.

Peter Skaarup er gruppeformand og retsordfører for Dansk Folkeparti.