I debatspalterne kan man ofte læse, at hundrede års ligestillingskamp er slut, men dykker vi ned i tallene, er der stadig meget at kæmpe for. Ikke mindst det stigende antal ofre for vold mod kvinder.
Det er muligt, at vi i snart 50 år har kunnet rejse til månen, men vi har endnu ikke knækket koden til at komme partnervold til livs. Slet ikke, fremgår det i en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.
Tværtimod går det den forkerte vej. Hele 38.000 kvinder blev i 2017 udsat for fysisk vold fra en partner, det er en stigning på 2000 kvinder, hvis vi sammenligner det med tallet fra 2010. Selvfølgelig er det positivt, at mere anmeldes, men en så stor stigning bør også få vores alarmklokker til at bimle.
Ikke mindst fordi det ikke er noget, der kan tilskrives dårlig arv fra tidligere generationer. Rapporten viser nemlig, at flere end 10.000 af de kvinder, der blev ramt af fysisk partnervold sidste år, var under 24 år, og at det for mange af de unge kvinder ikke er første gang – halvdelen har været udsat for fysisk vold mere end fem gange.
Det betyder, at vi nok allesammen kender et voldsoffer, selvom vi ikke altid ved det. Måske fordi kvælningsmærkerne på halsen er væk igen, fordi den brækkede arm er groet sammen, eller fordi cigaretmærkerne er skjult bag de lange ærmer, for vold er omgærdet af så meget tabu og skam, at ofrene er sande mestre i at gemme sig og lægge låg på.
Der findes ikke ærmer lange nok i denne verden til at forhindre voldens skadevirkninger. Fra mit arbejde på LivaRehab – rehabiliteringscenter for mennesker med skadevirkninger fra prostitution, vold og seksuelle overgreb – ved jeg, hvor store psykiske konsekvenser oplevelser med vold kan have for et menneskeliv.
Vi har oplevet kvinder, der isolerer sig og må opgive at gennemføre uddannelse eller passe et arbejde. Vi oplever, at selvtilliden smuldrer, og selvhadet tager over, og vi oplever, at det er meget svært at genopbygge tilliden til andre mennesker.
Det er derfor farligt at lulle sig i søvn i troen på, at vold mod kvinder er et overstået kapitel, for tallene viser det modsatte. Hvis den trælse cirkel skal brydes, må vi give området et langt større fokus.
Det betyder: Flere krisecenterpladser, bedre mulighed for ambulant hjælp og en større samfundsmæssig konsensus om, at skylden ligger hos krænkeren, ikke hos den krænkede.
Kvindevold findes. Ikke bare i de varme lande, men i nabohuset eller mod kollegaen med det flakkende blik, og vi skal have modet til at tale om det, til at prioritere det økonomisk og til at handle på det.
Flora Ghosh er direktør for LivaRehab.