Forsyningsdirektør: Vores grundvand er under pres – der er brug for handling nu

Vi har konstateret pesticidrester under grænseværdien i 15 ud af de for tiden 68 aktive boringer, vi har i dag. Og i 2018 er de nøgne tal, at der har været pesticidrester – under grænseværdien – i en tredjedel af det vand, vi har leveret, skriver direktør i Trefor Infrastruktur

I april 2019 blev der fundet pesticider i vandboringer i Egedal Kommune. Direktør for Trefor Infrastruktur, der laver vandboringer, advarer nu og opfordrer til politisk handling i dette debatindlæg.
I april 2019 blev der fundet pesticider i vandboringer i Egedal Kommune. Direktør for Trefor Infrastruktur, der laver vandboringer, advarer nu og opfordrer til politisk handling i dette debatindlæg. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

DER ER I DAG en stor tillid til vores drikkevand og med god grund. Men det er ikke noget, der sker af sig selv. Når vi som forsyningsselskab siger, vi passer på vandet, mener vi helt konkret, at vi arbejder med at lave frivillige dyrkningsaftaler med de landmænd, der har vilje til at beskytte i de områder, vi henter vores vand.

Vi konstruerer boringerne, så der ikke kan trænge overfladevand ned i boringerne. Vi forsegler boringerne, så der ikke er åbne huller ned til dem. Vi har streng adgangskontrol og videoovervågning på samtlige af vores vandværker. Alle, der arbejder på vores værker, har gennemgået et hygiejnekursus.

OG SÅ DEN MEST AKTUELLE: Vi tager op mod fire gange så mange vandanalyser om året, end loven kræver – så vi til enhver tid kan dokumentere med fakta, at den tillid er berettiget.

Sådan er situationen i dag. Men det skal vi ikke tage for givet:

For vi har siden september 2017 fundet pesticidrester efter tre pesticider – det er stoffer, vi ikke tidligere har testet for. Konsekvensen er, at vi har lukket otte boringer og et enkelt vandværk.

Derudover har vi konstateret pesticidrester under grænseværdien i 15 ud af de for tiden 68 aktive boringer, vi har i dag. Og i 2018 er de nøgne tal, at der har været pesticidrester – under grænseværdien – i en tredjedel af det vand, vi har leveret.

VORES KONKLUSION, når vi skal sammenfatte de faktuelle tal, er, at vi kan sige, at ressourcerne såvel som kvaliteten af grundvandet er under pres.

Og hvad skal der så gøres? Det er en politisk diskussion, og der skal gøres det, vi på demokratisk vis beslutter os for sammen.

Vi står klar til at udføre arbejdet ud fra de rammer, der bliver udstukket fra politisk hold. Men som fagfolk kan vi se, der ligger nogle oplagte diskussioner, som vi meget gerne vil opfordre politikerne til at tage. Så afslutningsvis vil jeg gerne rejse disse spørgsmål: Hvad skal vi tillade af aktivitet over de områder, hvor vi henter drikkevand? Konventionelt landbrug? Byudvikling inklusive industri?

Skal vi fortsat have to regelsæt, der regulerer vandområdet: et for store vandselskaber og et mere lempeligt regelsæt for mindre vandselskaber?

Skal vi overveje en tostrenget vandforsyning – teknisk vand til ikke-fødevareformål og rent vand til fødevareformål? Skal vi tænke i vandrensning?

Men det er ikke for vores egen skyld – når vi i dag opdager pesticidrester, så er det forurening, der har været årtier om at trænge ned i grundvandet. Det er med andre ord fortidens synder, vi ser i dag. Og ligeledes forholder det sig også med den fremadrettede indsats, vi gør i dag. Det er en langsommelig proces, og der er ingen hurtige løsninger.

Vi vågner ikke op til et forandret Danmark i morgen, fordi vi passer på vores grundvand i dag. Men de politiske beslutninger, der bliver taget i dag, kommer til at kunne smages i grundvandet i fremtiden.

Charles Nielsen er direktør i Trefor Infrastruktur.