Prøv avisen

Vores mundbind er produceret i kinesiske arbejdslejre. Regioner må stoppe import

Det er på tide, at vi træffer en beslutning om ikke at støtte kinesernes slavelignende genopdragelseslejre ved at købe mundbind derfra, mener Thomas Rohden, der er formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab og regionsrådskandidat i Hovedstaden for Radikale Venstre. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Thomas Rohden

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Uighurer deporteres til slavearbejde på kinesiske fabrikker. Her producerer de blandt andet mundbind, der kan sælges til det danske sundhedsvæsen. Det er på tide at tage et politisk valg og slå hånden af de kinesiske maskefabrikanter, skriver Thomas Rohden, formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab

Mod årets slutning kunne det internationale journalistsamarbejde OCCRP afdække en vaskeægte skandale, der havde en uhyggelig forbindelse til det danske sundhedsvæsen. For det viste sig, at danske regioner i året, der er gået, har indkøbt hundredtusinder af mundbind med direkte forbindelse til slavearbejde og religiøs forfølgelse af kinesiske muslimer.

Indkøbet var foretaget gennem selskabet Onemed, der får sine varer produceret af den kinesiske virksomhed Hubei Haixin Protective Products. Hubei Haixin har ellers offentligt fortalt om, hvordan virksomheden har beskæftiget 130 kvindelige uighurer, der var del af et kinesisk såkaldt arbejdsprogram.

Arbejdsprogrammerne for Kinas uighurer minder dog ikke meget om dem, man kan finde på beskæftigelseskontorene herhjemme i Danmark. Der er derimod tale om hardcore slaveprogrammer, hvor de, der ikke skulle ønske at deltage, i stedet indsættes i kinesiske koncentrationslejre, hvor tortur og indoktrinering er en del af det daglige program.

Deporteringen af kvindelige uighurer til slavearbejde på kinesiske fabrikker er et udbredt fænomen i Kina. Formålet med disse er ikke blot at producere billige mundbind, der kan sælges til det danske sundhedsvæsen, men også at destruere den muslimske kultur og ødelægge uighurernes muligheder for at få børn.

Tidligere rapporter og førstehåndsvidner har kortlagt, hvordan kvindelige slaver tvinges til at bo adskilt fra mænd og dertil får deres menstruationscyklusser overvåget af deres arbejdsgivere. I andre tilfælde tvinges kvinderne til at blive steriliseret. Således arbejder Kinas kommunistiske parti målrettet for at udrydde den uighurske race. Et folkemord, der kører i slowmotion, mens verden ser på.

Alt dette har danske regioner været med til at finansiere, selvom de har fine papirer på, at producenter af regionens produkter ikke må krænke menneskerettighederne. Den nye viden om menneskerettighedsforholdene blandt producenterne af mundbind i Kina falder ned i den igangværende diskussion om forsyningssikkerheden for sundhedsvæsenets værnemidler.

Her betalte regionerne også dyre lærepenge, da forsyningskæderne pludselig bristede, og de kinesiske fabrikanter hellere ville afsætte deres masker til kinesiske hospitaler.

Det efterlod det danske sundhedsvæsen med et enormt problem, da læger og sygeplejersker stod uden de nødvendige værnemidler midt i opblusningen af en global pandemi. De manglende værnemidler medførte en uanstændig og uhørt fare for det danske sundhedspersonale, der hver dag skulle prioritere, hvordan de begrænsede værnemidler måtte uddeles.

Danske regioner synes dog at tage det bekymrende roligt. Selvransagelsen er ganske begrænset, og det samme er de politiske initiativer, der skal forhindre lignende skandaler i fremtiden, når der indkøbes produkter fra det kinesiske marked.

Det burde ellers stå klart for enhver, at vi ikke med god ro i sindet kan fortsætte den nuværende praksis. For den store import og afhængighed af særligt værnemidler fra riget i midten er både uholdbar og amoralsk. Vi er nødt til at kunne give både sundhedspersonalet og den resterende danske befolkning en forvisning om, at sundhedsvæsenet har sikre forsyningslinjer, der ikke involverer slavearbejde og religiøs forfølgelse.

Det er derfor på tide at tage et politisk valg og slå hånden af de kinesiske maskefabrikanter.

I stedet må vi betale de øre ekstra, som det måtte koste at få masker produceret under ordentlige forhold til det danske sundhedsvæsen. Alt andet er både et skråplan for vores sikkerhed og moral.

Thomas Rohden er formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab og regionsrådskandidat i Region Hovedstaden for Radikale Venstre.