Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Demokratiets værste fjende kommer indefra

Özlem Cekic og ”Brobyggerne” modtog Hal Koch-prisen i 2016 for deres arbejde, hvoraf især konceptet "dialogkaffe" har været omtalt. Foto: Leif Tuxen

Når Hal Koch-prisen i dag overrækkes ved Krogerup Højskoles årlige symposion, er demokratiet igen til debat. Hal Kochs visionære demokratitanker har haft stor betydning for sidste års modtager af prisen, Özlem Cekic, som mener, at den største trussel mod demokratiet ikke kommer udefra, men indefra

Özlem Cekic er ikke i tvivl om, hvordan det står til med det danske demokrati anno 2017:

”Vores helt store udfordring i dag er at holde fast i de demokratiske principper, også i modgang,” siger Cekic, tidligere folketingsmedlem og medstifter af foreningen "Brobyggerne".

”Demokratiets største trussel kommer nemlig ikke udefra,” siger Cekic, ”for trusler udefra har der altid været. De har bare antaget forskellige skikkelser. Den største fare for vores demokratiske fællesskab i dag er den måde, vi håndterer trusler på.”

Kristeligt Dagblad har opsøgt Özlem Cekic i anledning af den snarlige overrækkelse af Hal Koch-prisen; en initiativpris indstiftet af Krogerup Højskole, for at høre hendes vurdering af det danske demokratis tilstand.

Hal Koch-prisen uddeles hvert år til et menneske eller en organisation, som arbejder i demokratiets tjeneste i Hal Kochs ånd. Hal Koch arbejdede for udbredelse af de demokratiske grundprincipper, han formulerede i bogen "Hvad er demokrati?", som blev udgivet første gangi 1945.

Özlem Cekic og ”Brobyggerne” modtog Hal Koch-prisen i 2016 for deres arbejde, hvoraf især konceptet "dialogkaffe" har været omtalt.

Det er helt centralt, mener Cekic, at værne om demokratiske værdier som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed. Når der gives køb på disse værdier, udhules demokratiet indefra, forklarer hun.

Hun påpeger en tendens til, at politikere vælger at fremstå som handlingens mænd og iværksætte forbud frem for at vælge mindre slagkraftige metoder. Hun nævner imamloven, burkaforbudet og senest stramningerne af friskoleloven som eksempler.

”Når vi reagerer på trusler ved at nedsætte forbud og indskrænke de grundlæggende frihedsrettigheder, så er demokratiet i fare.”

Politisk dovenskab, kalder hun det.

Samtidig er hun bekymret for den udbredte tendens til at stræbe efter kulturel homogenitet. At stræbe efter homogenitet kalder hun for ”grøftegraveri”, fordi det ofte indebærer en modvilje mod forskellighed og derfor let bliver et antidemokratisk projekt – et udgrænsningsprojekt og ikke en bestræbelse på at rumme mangfoldighed.

”Styrken i et demokrati er mangfoldigheden,” forklarer hun.

”Det allervigtigste er, at der er plads til forskellighed.”

Hun mener, at vi bør gøre os mere umage med at værne om det, der samler os, nemlig vores vilje til at leve sammen.

”Hvad har en kvinde fra Gellerup til fælles med én fra Gentofte?” spørger hun retorisk og forklarer, at det ikke er lighederne, der samler os i det demokratiske fællesskab.

”Det, der skal binde os sammen, er ikke vores kulturelle ståsteder. De er faktisk uinteressante,” siger hun.

”De interessante fællesskaber får vi ved at samtale om dét, der binder os sammen, nemlig vores kærlighed til Danmark og vores kærlighed til demokratiet.”

Det stærke fokus på dialogen betyder dog ikke, at Cekic forestiller sig, at alle problemer kan løses ved en dialogisk samarbejdende metode.

”Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, vi kan løse alle problemer med samtale. Men jeg er heller ikke så naiv, at jeg tror vi kan løse problemerne ved at sætte hårdt mod hårdt.”

Cekics demokratiforståelse ligger i forlængelse af teolog og professor Hal Kochs arbejde, som bedst er kendt i kraft af bogen ”Hvad er demokrati”, der siden sin første udgivelse i 1945 har opnået klassikerstatus.

Hal Koch har haft stor betydning for Cekics arbejde, fortæller hun:

”Hal Koch har et forslag, som jeg er meget stor fortaler for, nemlig dét, at man i en hver folkeskole, en hver institution, en hver arbejdsplads, burde have en frivilligdag, hvor alle går ud og laver et stykke frivilligt arbejde. Gør noget for andre. Uden at få penge for det. Hvis du skal have demokratiet til at hænge sammen, så skal du også tage et personligt ansvar.”

”Hal Koch har gjort en utrolig stor forskel for mig ved at insistere på at der skal være plads til uenighed. Jeg har selv været grøftegraver. I afmagt har jeg villet forbyde ting.”

Kendetegnende for Hal Kochs definition på demokrati er, at det ikke primært er karakteriseret ved folkeafstemninger og valg. Demokratiet skal først og fremmest anskues som en livsform:

”Demokratiet er en tankegang, en livsform, som man først tilegner sig derved, at man lever den igennem i det allersnævreste private liv, i forhold til familie og naboer, derefter i forholdet udadtil i større kredse, i forholdet til landsmænd, og endelig i forholdet til andre nationer” skriver han i bogen.

Det er altså ikke alene i det offentlige liv, demokratiet udspiller sig, men i alle relationelle forbindelser og samarbejder.

Krogerup Højskole udsprang som et produkt af Hal Kochs visioner for den demokratiske dannelse med formål om ”at politisere sine elever – ikke i første række til medlemskab af politiske partier, men til social og medborgerlig aktivitet og ansvarsfølelse.”

Mandag den. 6. november markerer Krogerup Højskole Hal Kochs betydning for demokratiet. Det sker ved et demokratisymposion, som afsluttes med overrækkelsen af Hal Koch-prisen.

Modtageren udpeges af en priskomité bestående af blandt andre forstander Rikke Forchhammer, juraprofessor og tidligere prismodtager, Eva Smith, og Hal Kochs barnebarn, Lars Koch.

”Prisen skal bevidstgøre os om, at demokratiet ”ikke er en sejr som er vundet, men en kamp, som stadig går på”, som Hal Koch udtrykker det i ”Hvad er demokrati?” fra 1945. Prisuddelingen skal således minde os om, at det er konkrete menneskers initiativer og engagement, der får demokratiet til at gro,” annoncerer højskolen.

Blandt årets talere er blandt andre Lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhverv på Roskilde Universitet, Silas Harrebye, chefredaktør på Mandag Morgen,Lisbeth Knudsen og folketingsmedlem for Enhedslisten, Pelle Dragsted.

Krogerups første lærerkreds. Siddende fra venstre: Knud Gedde, Roar Skovmand, Olga Bartholdy og Hal Koch. Stående: K.B. Andersen, Nyboe Andersen og Arne Runeberg. Malet af en tysk elev, Friedrich Bernhard, i vinteren 1947. Foto: Helle Lykkeberg Laursen
Hovedbygningen på Krogerup Højskole Foto: Helle Lykkeberg Laursen