Den danske sang er en ung kvinde — uanset hårfarve

Ifølge Danmarks Statistik synger tre ud af fire 16-24-årige kvinder dagligt. Samlet set er det hver anden kvinde og fire ud af 10 mænd, der synger dagligt

Selvom det i snart 100 år har været debatteret, om der er belæg for at hævde, at den danske sang er en ung, blond pige, så er der nu ny dokumentation for, at de flittigste sangere i Danmark er af hunkøn og i aldersgruppen 16-24 år — alle hårfarver inklusive.
Selvom det i snart 100 år har været debatteret, om der er belæg for at hævde, at den danske sang er en ung, blond pige, så er der nu ny dokumentation for, at de flittigste sangere i Danmark er af hunkøn og i aldersgruppen 16-24 år — alle hårfarver inklusive. Foto: Getty images

Der er så meget korsang, fællessang, skolesang, privat brusebadssang og al mulig anden sang i Danmark, at hver anden kvinde og 4 ud af 10 mænd får sunget hver eneste dag. Og selvom det i snart 100 år har været debatteret, om der er belæg for at hævde, at den danske sang er en ung, blond pige, så er der nu ny dokumentation for, at de flittigste sangere i Danmark er af hunkøn og i aldersgruppen 16-24 år — alle hårfarver inklusive.

Det fremgår af nye tal fra Danmarks Statistik, som i første kvartal af 2021 har spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen om deres kulturvaner og blandt andet fået oplyst, at tre ud af fire kvinder mellem 16 og 24 år synger dagligt eller næsten dagligt. Dette ligger markant højere end sangaktivteten for både kvinder i ældre kategorier og mænd i alle aldersgrupper, hvor flere nøjes med at synge på ugentlig eller månedlig basis. Kun 16 procent af befolkningen over 15 år giver udtryk for, at de aldrig synger.

Statistikken kommer ikke voldsomt bag på Heidi Kudahl, udviklingschef i Sangens Hus, som systematisk indsamler viden om sang i Danmark.

”Det bekræfter de fornemmelser, vi i forvejen har, at så mange danskere synger så ofte, og at kvinder synger mere end mænd,” siger Heidi Kudahl, som vurderer, at når sangen er mest udbredt blandt unge, kan det skyldes, at der er en hel del sang i uddannelsessystemet.

Kristeligt Dagblad har i en ny serie sat sig for i samarbejde med læserne at udpege Danmarks bedste sange. Når analysefirmaet Yougov i den forbindelse har spurgt danskerne om sang som fælles kulturarv, sang som en særlig national værdi og betydningen af et fælles sang-kendskab, er der også bred opbakning fra danskerne, men her er det de ældste aldersgrupper, som er i overtal.

Det kunne ifølge Heidi Kudahl godt tyde på, at de ældre grupper går mere op i sangenes tekstlige indhold og symbolske betydning, mens de yngre bare synger løs for sangens egen skyld:

”Det kan godt være, den ældre generation mere er opdraget med, at sangenes tekstlige funktion er vigtig. Det vil sige, at sange skal handle om noget og er skrevet til bestemte temaer og situationer, jul, påske, fødselsdage og så videre, mens mange unge ser sang som en kropslig oplevelse, der giver velvære og en følelse af fællesskab.”

Danmarks Statistik har også spurgt danskerne, om deres sang-aktivitetsniveau har været lavere, end det plejer under coronaperioden i 2020-2021. På landsplan svarer 12 procent, at de har sunget mindre end før pandemien, mens fem procent angiver, at de synger mere nu. Resten svarer, at de synger lige så meget som før. Også dette tal glæder Heidi Kudahl, som minder om, at megen sang i kor, skoler, kirker og andre steder i lange perioder var aflyst for at undgå smittespredning.

”Jeg er egentlig glad for, at selv høje seertal for de bedste tv-programmer med fællessang ikke kan hamle op med al den sang, som foregår mellem mennesker, der virkelig er sammen,” siger hun.

Ifølge Katrine Frøkjær Baunvig, religionsforsker og leder af Center for Grundtvigforskning under Aarhus Universitet, er det markant, at selvom Danmarks Radios tv-programmer med morgensang og ”Fællessang — sammen hver for sig” har været yderst populære, har seerne ikke forbundet dem med de oplevelser af fællesskab, samhørighed og fysisk velvære, som forskere traditionelt kan identificere som effekten af sang.

I en religionsvidenskabelig artikel om tv-fællessang som ritual er hun derfor sammen med to kolleger nået frem til den konklusion, at udbyttet af tv-oplevelsen ikke var samhørighed, men øget krisebevidsthed:

”Vi sang som en del af en proces, hvor vi prøvede at forstå, at vi faktisk var i krise.”