Prøv avisen
Boguddrag

Den digitale verden ødelægger dig

I bogen OFFLINE går speciallæge Imran Rashid og marketingsekspert Søren Kenner helt tæt på techindustrien. De vil afdække hvilke virkemidler tech-giganterne bruger, for at fange din opmærksomhed og hvilke både fysiske- og psykiske konsekvenser de uendelige timer foran skærmen kan have. Foto: Modelfoto: Iris/ Ritzau scanpix

Brugen af smartphones og afhængighedsskabende digital teknologi kan blandt andet lede til søvnforstyrrelser, øget stressniveau og mindre selvtillid. Forfatterne bag bogen OFFLINE kalder ligefrem den digitale forurening af vores sind for et syndrom. Læs mere om tegnene på digitalt fragmenteringssyndrom i dette boguddrag

Det overrasker dig nok ikke, at der er mange penge på spil i kampen om at profitere på din opmærksomhed. I 2017 betalte annoncører over 200 milliarder dollars for at vise dig reklamer på nettet (Google fik 109 milliarder af dette beløb, og Facebook 40 milliarder). Samme år brugte forbrugerne næsten 500 milliarder dollars på smartphones, tablets og bærbare.

Afhængighedsdesign er muligvis bare en naturlig del af ’smart business’, men når man tænker på, hvad det gør ved os, har det gamle mundheld caveat emptor – ’lad køberen tage sig i agt’ – aldrig været mere relevant. Det er kun os selv, der kan tage kampen op mod det. Derfor er det vigtigt, at du kan identificere digital manipulation og afhængighedsdesign, inden det får tag i din hjerne – for som du vil se, er det bogstavelig talt det, der sker.

Figuren over et enkelt internetminut viser den næsten ufattelige mængde information, som møder øjet når som helst. Husk, at hver eneste af de informationer bliver behandlet, analyseret og reageret på af mennesker. Det betyder, at flaskehalsen i den digitale udvikling i sidste ende bliver vores begrænsede mentale ressourcer.

Så snart du forstår, hvordan afhængighedsdesign fungerer, og hvad det gør ved dig, vil du nemt kunne spotte det på din smartphone, tablet eller bærbare. Selv når det optræder i forklædning: notifikationer, emojis, cliffhangere, pickups, uendelige feeds, fear of missing out (FOMO).

Alt sammen designet til at pirre din nysgerrighed og derved lokke din hjerne til at frigive neurotransmitteren dopamin i en vedvarende cyklus af trang, handling og belønning. Det kaldes også for ’stickiness’ og er af indlysende grunde meget værd for de virksomheder, som kappes om at fange din opmærksomhed og sælge den videre. Alene fordi den bedste kunde i verden ikke er den bevidste forbruger, som vælger produktet – men derimod den impulsive, ubevidste forbruger, som ikke kan lade produktet være.

Men der er bivirkninger ved denne uendelige tur i det digitale lommecirkus: Det er nemlig en ond cirkel, som over tid risikerer at forårsage stress, svække din opmærksomhed, hæmme din evne til at koncentrere dig og fokusere, ja, sågar forvrænge dit syn på verden – og måske endda på dig selv.

Teknologi er godt, men brug det med omtanke!

Teknologi er et tveægget sværd. Bevidst brug med et positivt og fokuseret formål kan være enormt gavnlig, hvorimod konstant og impulsiv brug sandsynligvis ikke fører til noget godt på sigt.

På verdensplan har teknologiske fremskridt, konkurrence, frie markeder og øget handel alt i alt givet ufattelige fordele – og gør det stadig. I dag er verden rigere end nogen sinde før. Der er mindre fattigdom, mindre sult, mindre sygdom, mindre vold (det er sandt – på trods af de indtryk, du måske får gennem medierne), og det har ført til bedre livskvalitet, større håb, mere uddannelse og mere demokrati end nogen sinde før.

De fleste er efterhånden klar over, at det forkorter livet, hvis de ligger på sofaen og spiser junkfood, ryger cigaretter og drikker spandevis af alkohol, hvorimod man lever længere ved at spise sund kost og få motion hver dag. Men vidste du, at du kan forlænge dit liv endnu mere ved at styrke dine relationer til venner, familie, ægtefælle, ja selv kæledyr? Og burde det ikke få os til at se nærmere på, i hvor høj grad den lynhurtige og næsten altomfattende udbredelse af digitale enheder udgør en trussel mod vores evne til at indgå i nære forhold og knytte bånd til andre mennesker i det virkelige liv?

Det er ikke mange, om overhovedet nogen, der forudså den massive ’digitale forurening’, vi alle sammen står over for i dag på grund af det seneste årtis nærmest eksponentielle vækst i techindustrien. Det samme gælder for DFRAG-syndromet, der er opstået som følge af denne udvikling. DFRAG er som sagt det begreb, vi har valgt til at beskrive forureningen af vores psykosociale miljø og kognitive evner. Selv om offentligheden måske endnu for alvor mangler at få øjnene op for, at digital forurening findes, og at det bør sidestilles med andre usunde livsstilsfaktorer, så er der blevet forsket omfattende på området de seneste ti år, og hos forfatterne til denne bog er der ingen tvivl om, at de potentielt skadelige virkninger er væsentlige og alvorlige.

Faktisk mener vi ikke, at vi på nogen måde risikerer for meget ved at kalde de skadelige konsekvenser af digitaliseringen for et ’syndrom’, som jo inden for lægevidenskaben er betegnelsen for en samling af flere klinisk synlige tegn, symptomer, fænomener eller karakteristika, som ofte optræder sammen. Som du vil opdage under læsningen af denne bog, så har DFRAG (digitalt fragmenteringssyndrom) både en plausibel årsagsforklaring samt en helt specifik og påviselig indvirkning på dine evner til at være opmærksom, koncentrere dig og træffe bevidste valg.

Her er nogle af de mest almindelige DFRAG-symptomer, der skyldes langvarig digital forurening:

Fysiske symptomer

Søvnforstyrrelser. Dårligere søvnkvalitet og mindre søvn.

’Skin hunger’, der fører til psykologiske symptomer på grund af manglende berøring eller knus fra andre.

Neural rewiring. Ændring af din hjernes forbindelser over tid, og det er især bekymrende, når det rammer børn.

Øget stressniveau. Væsentlig forøgelse af fysiske stressniveauer.

Mindsket evne til at komme sig over stress. Det kan måles på niveauet af stresshormoner i kroppen.

Mindre fysisk aktivitet som følge af skærmtid.

Mindre sex og intimitet.

Psykiske symptomer

Ringere mental fleksibilitet. Beslutningstræthed og mental overbelastning.

Mindre grad af impulskontrol. Højere niveau af impulsiv adfærd.

Problemer med at træffe beslutninger. Flere ’automatreaktioner’.

Ringere evne til at koncentrere sig. Problemer med at fastholde fokus.

Stigende reaktiv adfærd. Mindre proaktiv adfærd.

Ringere kreativitet og fantasi.

Svækket selvtillid. En følelse af mindre kontrol over tingene.

Ringere selvværd. Følelsen af, at ens liv ikke er interessant nok.

Sociale symptomer

Forringet empati. Bliver mindre god til at føle empati med andre.

Mindre social interaktion. Flytter sig fra den ’virkelige verden’ til onlinesfæren.

Øget polarisering. Mere deltagelse i negativ flokadfærd.

Stærkere følelse af ensomhed. Angst for at blive holdt udenfor.

Forøget antisocial adfærd. Oplever mindre grad af social sammenhæng.

Virkelighedsforvridning. Tendens til kognitiv dissonans og ekkokammer-virkninger.

Som du også vil opdage, skyldes disse bekymrende symptomer på digital forurening næppe en eller anden ’ond big business-konspiration’, og der er heller ingen ’onde genier’ ude i verden, der bevidst laver designs, der stresser dig helt vildt. Det, der sker, er på en måde værre. Det er de utilsigtede og uforudsigelige følger af sammenstødet mellem en gammel hjerne, som har været mere end tre millioner år undervejs og en smart teknologi, der benytter sig af big data og konstant optimerende algoritmer udviklet til at fange, påvirke og ændre et stort antal af de basale tanke- og adfærdsmønstre, der udgør essensen af vores identitet og kultur.

Den digitale forurening er snigende af natur, og man opdager den ikke altid. Rent faktisk kan man sige, at vi blev ramt af udviklingen med en hast og en dybde, som betød, at vi i al hast har måttet indrette vores adfærd efter teknologien, frem for at lade vores behov diktere den. Samtidig blev vores omfavnelse af teknologien også forstærket ved, at brugen af den omdannede vores hjerne, såkaldt ’rewiring’ eller omkodning, til dens eget formål. Det er ikke lige det, man normalt opfatter som en rimelig byttehandel. Især da vi endnu ikke ved, hvilke længerevarende konsekvenser der følger af denne omkodning.

Vores hensigt med denne bog er bl.a. at dokumentere, at symptomerne beskrevet ovenfor er de invasive og potentielt farlige følgevirkninger af ukritisk at tilføre omfattende ’smart teknologi’ til samfundet.

Pointen i denne bog er ikke at prædike fanatiske maskinstormende budskaber, og vi påstår ej heller, at teknologi i sig selv er skadeligt. I stedet ønsker vi at komme med en nuanceret og forskningsbaseret forståelse af følgevirkningerne af det, vi kalder digital forurening, og dermed gøre os mere bevidste om og bedre forberedte på at udnytte den enorme transformerende kraft, der er indlejret i digitale enheder – positive såvel som negative måder, alt afhængigt af brugeren og brugen.

Vores mål er at hjælpe dig med at modstå og frigøre dig fra den vanedannende adfærd, som nemt aktiveres af det ubønhørlige bombardement af dine sanser. Vi mener, at der findes en måde, hvorpå vi kan få gavn af digitale enheder og platforme, samtidig med at vi beskytter os mod de bivirkninger, der faktisk kan opstå ved uforsigtig brug.

Vi er desuden ret sikre på, at begreberne digital forurening samt DFRAG, eller ’digitalt fragmenteringssyndrom,’ bliver almindeligt udbredt i årene fremover. Alene fordi vi i dag mangler ord for at kunne beskrive de skadelige konsekvenser af at tilsætte smart teknologi til menneskers hverdag. Uden de rette ord, kan man ikke begynde at diskutere nuanceret, hvorfor man blot ender med at diskutere skærmtider og ’iPads eller ikke-iPads’.

Når vi først begynder at bide mærke i alle de situationer, hvor teknologien river os ud af tid, sted eller bevidst adfærd, vil vi stille det samme spørgsmål: Lever vi i en verden, hvor mennesker bruger teknologien til at blive bedre mennesker – eller i en verden, hvor techvirksomheder blot udnytter mennesker til at skabe endnu større virksomheder?

Heldigvis er det muligt at vende udviklingen og de skadelige følgevirkninger, og i denne bog viser vi dig hvordan.

Bogens forfattere har meget forskellige baggrunde, hvilket vi mener, er en af denne bogs store og unikke styrker. Imran er speciallæge i almen medicin og har i kraft af sit virke med menneskets fysiologi og psykologi at gøre. Søren kommer fra reklamebranchen og har stor indsigt i persuasive marketing og design af sociale medier. Vi er også begge to iværksættere og har stor erfaring med at opbygge virksomheder, blandt andet inden for onlinemarkedsføring, lægekonsultationer via video, onlineaktiehandel og endda en abonnementsordning, der skal hjælpe forældre til at styrke deres børns kreative evner. Vi mener, at disse erfaringer og vores forskellige baggrunde sammen med vores analyse af den seneste forskning giver os et helt særligt indblik i de muligheder og udfordringer, dette mærkelige nye univers byder på.

Som alle andre vigtige teknologier er også internettet et tveægget sværd. På den ene side er det en løsning på flere store udfordringer, som både vi selv og samfundet står over for. På den anden side indvarsler det nye udfordringer og trusler. Den bedste vej frem er at genvinde kontrollen med den udvikling, der har fået kontrol over os. Teknologi bør sætte menneskers behov i centrum, og det er dette udgangspunkt, vi bør bruge til at vurdere fordele og farer ved al ny teknologi.

Figur over et enkelt internetminut Foto: Figur fra bogen